Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Ottesen Stoud FRA: Arní Magnússon (1700-03-06)

ARNE MAGNUSSON TIL BISKOP [ST(O)UD]. Hafn. d. 6. Martii 1700.

Trykt efter egh. orig. i Norske rigsarkiv. Vedlagt er en fortegnelse af A. M. på ialt 87 numre »Catalogus paa de ejendomme som de hos mig liggende Stavanger breve ommelde«. I Norske rigsarkiv findes ligeledes nedenstående egh. tilståelse af A. M. for 47 d. 25. maj 1700 fra biskop Stud modtagne gamle breve. Om Stavanger-brevene sml. A. M.s brevveksling med Torfæus, særlig s. XXII—III, 245—46.

Velædle Høiærverdige H: Biskop Højtærede velyndere.

Eders Høiærverdigheds gode skrivelse af dato 5 Januar: sidst afvigte haver jeg vel bekommet, Jeg var dengang noget oecuperet, og derudover despererede om at faa den catalogum saa hastig ferdig, som ieg i mit forige hafde lovet at forskaffe, paa de ejendomme, som de hos mig liggende Stavanger breve ommelde. Icke disz mindre tog ieg par dages tiid til at løbe med hast igiennem bemelte breve, om ieg velmueligt derinde noget kunde hitte, angaaende de omtvistede øer og ejendomme.

At ieg icke skulle ved min ophold herudi foraarsage nogen Skade ifald sagen skulde for ober hofretten. Mens det var til forgieves, Udi alle disze breve meldis icke et eeniste ord om forbemelte øer. Og sender ieg herhos en lista paa alle de ejendomme som forskrefne brefve ommelde, hvor hos annoterede ere brevenis aarstal, at icg dennem siden kand udleede som Eders Høiærverdighed velmueligen begierendis vorder. Derhos vil ieg erindre at alle disze brefve ere af den beskaffenhed, at de icke skal kunde stort validere for en ret, efterdi derinde aldeelis intet meldis om jordernis markeskiel, tilliggelser, eller sligt, mens alleniste at N. solte den gaard til Bispen, Canikerne, eller andre particulier personer, som samme gaarde siden, vel mueligt, have solt til Bispen eller Canikerne, og i saa maade brevene tilligemed skiøderne leveret, saa at brevene, som sagt er, intet probere andet en at den eller den gaard hørte i de s. 488 tider den eller den til, og i saa maade ere heel umerkelige, efterdi samme ejendomme siden den tid heel vel kunde ved magelaug eller i andre loulige maader vere komne fra de forige ejermænd, helst hvor disze adkomst breve ere gamle. Alleeniste er der i bland et bref om Fiskeriet i Sognedals elf, som ieg her understræget haver, Det samme specificerer tydeligen paa hvad stæd i elven Fiskeriet er, som det omtaler, mens derhos taler det intet om, hvem samme fiskeri tilhører, mens er en attest (som siunes at vere tagen af canonicis) at N. (som siunes at have trættet derom med canikerne) icke ejer Fiskeriet i bemelte plats. Dette er nu ald den underretning ieg kand give Eders Højærverdighed om de hos mig liggende skiøder, og det er aarsagen hvorfore ieg saa længe haver opholdt med at svare, at ieg umueligen haver før kundet saa nøje efterseet brevene, og vilde dog gierne efterkomme mit løfte og Eders Høiærverdigheds begiering. De have fremdelis over mig at befale angaaende bemelte breve, og skal ieg til Deres tieniste forrette alt hvis mig mueligt er, og andre occupationer (i hvorvel intet vigtige, da dog ofte mange nock) icke forbyde. Jeg slutter af en god vens bref der oven fra, at der vel skulde findis udi Eders Høiærverdigheds giemme fleere gamle brefve, hvilke, om de saa mistelige ere, ieg gierne ønskede at mig maatte communiceres engang i sommer, og skulde de saavel som disze (hvilke ieg horis succisivis igiennem seer) uskadde tilbage sendis. Jeg søger efter alle Norske monumenter, hvor lidet de og skulde siunis at vere værd, som ere ældre end 1580, være sig breve, bøger, inscriptioner, penge etc. og skal engang honorifice erindre deris nafne, som qvocunqve modo contribuere noget til de studier. Kunde ieg med tiden bekomme en accurat chronologie over de lutherske bisper der ved stædet, saavelsom alle de Klosteres nafne som der i Stiftet have veret udi gammel tid, og hvilke af dem nu ere secularizerede hvilke ad pios usus transfererede, skede mig en stor velgierning. Jeg ender saa denne alt for vitløftige skrivelse med ald velstands og guddommelig beskiermelses ønske til Eders Høiærverdighed og ganske Familie, og i det øfrige stædse forbliver

Eders Høiærverdigheds tienstærbødigste tiener
Arnas Magnussen.

Velædle og Højærværdig Hr. Mag. Ludvig Stud, Biskop udi Christiansand, haver til mig underskrefne ladet levere 47 gamle s. 489 Norske breve paa pergament, hvilke hand mig af Stifts kiisten der samme stæds udlaant haver. Samme gamle breve skulle af mig vel forvares, og, naar ieg dennem til min brug igiennemseet haver, aldeelis uskadede restitueres. Kiøbenhavn den 25. Maii anno Christi 1700.

Arnas Magnussen.