Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: C. M. Stub (1728-12-20)

STIFTAMTS-FULDMÆGTIG C. M. STUB TIL ARNE MAGNUSSON. Sørumd. 20. Decembr. 1728.

Trykt efter orig. i AM. 454, folio. Indlagt er, som særligt blad, nedenstående avktions-notitser og meddelelse om et tryk af Egils saga.

Vel-Ædle og Velbyrdige Hr. Assessor

Høyst-ærede velynder

Saa meget som ieg var pligtig at lade Hr. Assessor vide hvorledes det er gaaen mig siden ieg tog en sorrigfuld afskeed fra Dennem i Kjøbenhavn saa liden tid har ieg haft indtil denne dag at efterkomme min skyldighed, saasom ieg stedse siden har været som et perpetuum mobile indtil nu, da ieg har fundet paa nogle dages tid et roligt sted her paa Sørum hvor ieg tilforn i min ungdom har haft den største u-roe. Min Rejse hidtildags er, gud skee lov, gaaen meget vel for sig; og troer ieg vel at lands-dommer Ørbech har allerede beretted hvorledes den gik for sig til Helsingborg, saasom hand til det sted giorde os følgeskab; vi droge siden meget langsom igjennem Sverrig, hvor vejene dog vare temmelig gode, og ved Svinsund forefandt ieg min fetters Colbiørnsens Jagt pregtig og vel udrusted, som førde os til Fridrickshald, hvor vi hvilede paa 3die dag og ved et Þar gode banquetter gjorde os tilgode efter udstandne møye og arbejde, min tanke var vel at forblive der indtil Stift-amptmanden forloed Christiania, men ieg maatte følge med ham og forblev der paa 4de dag, da ieg toeg min dimission og søgte min retraite her, hvorfra ieg igjen gaar til Friderickshald paa dette gode føre, og saa videre igjen til Christiania, naar Stiftamptmanden derfra er rejseferdig. Jeg har paa denne rejse intet merkeligt udrettet, Monsr. Willemsen talte ieg med angaaende s. 492 kisterne, hand sagde mig at have forgjeves inqvireret om dem, dog lovede hand at ville skaffe mig lejlighed at komme selv paa Slottet ved min tilbagekomst, da ieg nøye skal examinere og visitere over alt; Raadmand Nissen er i den tilstand at mand ej kand komme til ham hvorfore Cancellie-Raad Rasch, som toeg særdeles vel mod mig, har lovet at udrette Commissionen for mig, som neppe for Nissens død kand blive fuldført. — Her er intet nyt fra disse steder; de løgner som tales i Christiania og over alt paa landet angaaende Kjøbenhavn, ere u-tallige og har ieg nok med at fortelle folk at der er ingen sandhed i det som spargeres. — Jeg har fornummet af en god ven i Christiania at Secret. Drejer har faaet Hammeløvs tieneste igjen og er derved det dessein som notre commun Amy havde, bleven til intet; hvoraf ieg slutter at hand des mere setter sin tilliid til det gamle dessein, og tvivler ej paa at Hr. Assessor joe allerede har haft en visite angaaende den Materie. — Indlagde er til Mad.me And, som ieg fremdeles recommenderer til Hr. Assessors gode raadføring; saa ukjert som det var mig at forlade hende, saa kjert skal det være mig at Hun bliver i nærværelse hos Dem indtil hun kand komme i rolighed og sikkerhed, hvilke begge deele ieg haaber hun skal finde paa Fridrickshald, saa fuldkommen som hun nogen tid kand ynske sig; ieg recommenderer og mig selv i min Hr. Assessors oprigtig befundne godhed og forsikkrer at ieg ej nogen tid skal glemme med hvad éstime og taknemmelighed ieg til min sidste stund er pligtig at leve

Vel-ædle og Velb. Hr. Assessor Min Høystærede velynder

Deres Høyst-forbundne og lydigste tjener
C. M. Stub.

P. S. Hr. Cancellie-Raad Loheman helses tienstl; ved min ankomst til Bergen skal ieg effter skyldighed indfinde mig med min correspondence.

Monsr. Hans Bekker maatte og helses, min fetter Capit. Peder Colbiornsen har al éstime og Credit for ham saa hand frit kand adressere sig til ham i de ting Hand paa det sted behøver. Jeg takker med megen obligation for addressen af mine breve, som effter min bortrejse vare ankomne, hvilke ieg fik paa Friderickshald. vale.

s. 493 Paa Sal. Schurmans Auction kjøbte ieg endeel bøger, hvoraf nogle vare Commission for Justitz-Raad Høyer, nogle for Hr. Jacob Hasse, men endeel for mig selv. Jeg erindrede mig meget vel at ieg hafde betalt dem til Monsr. Thaulov, men som ieg ej for min bortrejse i den store confusion kunde finde Thaulovs Regning, maatte ieg lade dem blive tilbage, dog bleve de efter Protocollen hos Madm. Schurmans separerede fra de andre tilbage blevne bøger, og lagt i forvaring til ieg afhentede dem; effter min opkomst har ieg fundet Regningen, hvoraf ieg nu sender Copie med tjenstl. begjering at min Hr. Assessor vilde ved sin Johan lade bøgerne afhente, og beholde dem hos sig til videre, saaog lade bede ham at hand vilde af Protocollen optegne Bøgernes titul at ieg kunde see hvilke enhver tilhørde og derefter forskaffe enhver sine tilbage. Mig tilhører alleene Ostersens Glossarium Juris, som er mig hoytfornøden, saaog Beckers bezauberte welt; Jeg tvivler om at der fattedes nogen undtagen Beskrivelse om Guinea, som tilforne var afsendt.

Taulovii Regninger følger med, og har hand qvitered paa Schurmans at 2de andre ere ubetalte ej heller har ieg faaet bøgerne afsendte men hvad billigt er skal ieg finde mig udi.

P. S. Imeden ieg har været her paa Sørum ankom en blind bonde-dreng, som har stor lyst til at lade lese Bøger for sig og begjerede Seneca paa Danske som hand havde hørt skulle være her at finde, hvorimod hand tilbød min gamle faster til laans Eigill Skallagrimsøns Historie, som hand meget berømmede, ieg var meget curieux for at faae den at see, og har nu faaet den her. Titelen paa bogen er denne. En Historie om Eigill Skallagrimsøn, Udsat af Islandsk paa latin, og af latin paa Dansk, og nu forbedret med nogle vers og Riim, af T. N. Trykt i dette aar. Jeg veed ej om Hr. Assessor hat seet denne edition eller ej. Den er in 8vo, indeholder 142 pag: begynder saaledes: Der var en mand i Norge i fordum tider heed Grim, men fordi hand var fleenskallet, da hand var 15 aar gammel, blev hand kaldet Skallagriim etc. Slutningen er at Eigill døde og Grim begrov ham paa Tialdanes og blev siden hans Sverd og been fundne, bagerst staar et vers Eigill til ære, som Editor selv har gjort. Hvor bogen er trykt veed ieg ej thi der er ingen Præfation til den, ej heller kand ieg gjette editoris nafn.