Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: C. M. Stub (1729-05-14)

G. M. STUB TIL ARNE MAGNUSSON. Bergend. 14. May 1729.

Trykt efter orig. i AM. 454, folio. Adr. »Monsr. Arnas Magnusen« etc.

… Det var mig ikke en liden glæde at fornemme af min Hr. Assessors Høystærede og serdeles kjerkomne Skrivelse, baade at Hr. Assessor er ved helsen saaog at ieg endnu er i fuldkommen erindring hos Dem. Den merkelige forandring som ved Hr. Assessors Charge er forefalden fik ieg først at vide af lands-dommer Ørbechs brev til Stift-amptmanden og siden af Hr. Cancellie-Raad Lohmans til mig, hvorhos og fuldte den nye Archiv-Secretaires Eloge; om den gjerning bliver bestandig og til hvad nytte vil da tiden vise; og ieg vil videre lade fata raade derfor. Det er mig kiert at den Herre som Hr. Assessor beretter mig at have talt med om den sag, har endnu gode tanker om mig, ieg havde gjerne communicered ham mine tanker for at søge s. 497 hans hjelp, om ieg havde væred forvissed om Hans gode intention, men som ingen af os var sikker i det tilfelde, vare vi den gang begge enige om at opsette det til beqvemmere lejlighed.

Om Eigill Skallagrimsøns historie har ieg tilforn givet al den underretning som kunde gives; ieg leste i den da ieg var paa Sørum og var den trykt med den titul som ieg optegnede, den var sine loco et Consule, dog syntes det at være Christiania tryk. Jeg har beklaget og beklager saa lenge ieg lever den irreparable perte som Hr. Assess, har taget paa sine MSS. og forestillede mig lettelig at den med tiden vilde findes at være større end det i begyndelsen syntes, den beste trøst derfor finder Hr Assess, best selv, thi ieg er derudi raadvild. Major Bærnfels, (som er nesten den eneste ieg her kand tale noget fornøjeligt med in re literaria) beretter mig at have kundskab om et exemplar af Snorre Sturleson paa Pergament med forgyldte bogstaver, credat Judæus Apella non ego; ieg plager ham nok med at forskaffe mig den som Hand siger den skal være her i Stifftet sed nusqvam apparet.

Jeg havde vel satt mig for at berette Hr. Assessor min tilstand og levemaade her paa stedet, men som det vilde blive alt for vidløftig, saa kjedes ieg ved at gjøre en recite deraf men indholden er kortelig denne: at tiden falder mig ej lang, dog ere mine occupationes ej alletider de behageligste. Den gamle laugmand Knagenhielm, som er beskreven for at være en vanskelig og selsom mand, er den beste ven ieg her har, vi lever med hinanden som Fader og Søn, ieg maa stædse vær…. (lakune) ham saa ofte hand er her i byen, og naar hand besog .. (lakune) sine venner her, maa ieg altid følge med, endskjønt det falder mig vanskeligt, thi Hand kand drikke overmaade og ieg taaler ikkun lidet. Jeg tilbeder mig fremdeles min Hr. Assess. yndest og venskab, og forsikkrer at ieg er til min sidste stund med en sincere estime og passion …

P. S. Mad. And maatte helses paa det flittigste om Hun endnu er tilstede. Min ærbødigste helsen formeldes og til Hr. Assessors frue. Indlagde recommenderes ved lejlighed til vedkommende.