Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Peder Pedersen Syv (1699-01-06)

SOGNEPRÆST P. SYV TIL ARNE MAGNUSSON. Hellested6. Jan. 1699.

Trykt efter orig. i AM. 453, folio. Adr.: »Hr. Arne Magnusen K. M. Archivario og Prof.«

Min Herre,

Jeg skriver ham nu atter igen til, og lader ham vide at mig for nogen tid blev skikked adskilligt fra Sverrig, C. XI. døde legems obning efter hans egen befalning tilforn, C XII. Salvings Ceremonier, Ol. Rudbeks D. Trøstebrev til C XII. Alt paa Svensk og haandskrevet. men C XI. levnet og Personalla, trykt i Stokholm, 1697. F. og et Programa, ogsaa Svensk, hvori Fruetimmeret og indbydes paa Avditorium i Gøtheborg at høre en Svensk Oratorem om Kongens død. Mig er lovet, en Provstes Skrift mod Regeringen i Sverrig og hans Apologiam. Msc. Men fra en anden fick jeg kundskab om adskillige Bøger, der trykte oam. hvorom jeg intet før vidste. Hvorom, naar jeg faar bedre s. 506 tid. Her blev forleden opgraved en Stendys ved Hellested, hvorom vel en hob kunde skrives videre, end det jeg haver ommældt i mine viser, udgangne 1695, nemlig om øxer af flint, saaog knive af det samme, item 2 kugler gjorde af rav og vierøg, som og gave saadan lukt fra sig, der noget af dem blev kast paa ilden; om adskillige krukker, oam. som jeg der tog i agt, da jeg nesten var stille hos dem, der grove hvilket alt er vidtløftigere end ieg det nu kand skrive. Disse ere dog ikke Ceravnii, eller Tordenstene, som de kaldes i gemeen. Min søn, Hans Hellested skrev mig ellers til, at hand havde talt med min herre, om mit Lexico, hvilket jeg stræber at faa alt udskrevet, som dog gaar noget langsomt til i denne vinter; Og vil eller kand jeg ej negte Hr. Geheme Raad, min Store Patron og Befordrer det, hvis høje Gunst og bevaagenhed jeg altid haver befunded mod mig hans Velb. ringe tjener, og haabes endnu herefter at befinde, saa som jeg haver børn, hvilke altid kand behøve saa mægtig en herres hjelp og befordring. Saasom vel ogsaa nu min søn Hans Hansen Hellested begærede den gode herres hjelp, nu Præsidenten i Trundhjem er død, at hand kunde bekomme hans bestilling. Min Søn er sti …. sus, haver Attestats, og har 2 gange været forrejst udenlands, men fordi hand haver forlangtid forladt sin(!) studeringer, er hand nu tilfreds at antage en verdslig bestilling, om hand den kunde nyde. Det skulde være min skyldighed at komme til Kiøbenhavn, der at opvarte, og søge hvad jeg kunde i dette og andet mere, men min alderdom og vejens samt vejrligets besværlighed vil ei tilstede det. Til sommer, om Gud vil, skal jeg tage mit lexicon med og komme derud, og da gjøre ydermere kundskab, om hvis jeg tilforn skrev om. I midlertid beder jeg Eder, som min ven, at gjøre for min Søn paa mine vegne, som det kunde være mig selv. I forpligter mig ogsaa hermed dismere herefter at være og kaldes altid

Eders tjener
P. P. Syv.