Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Halldór Þorbergsson (1711-03-20)

ANNALFORFATTEREN HALLDÓR ÞORBERGSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Hoolumd. 20. Marty Anno 1711.

Efter orig. i AM. 450, folio. Egh. underskr. »Halldor kail Þorbergsson eg. h. nu 88 ára«.

Beder A. M. udvirke hos den kommende biskop, at han som gammel og svag vedblivende kan have ophold på Holar; giver et tillæg til en tidligere oversendt annal. Nedenaftrykt findes nogle oplysninger om en ældre brevveksling med A. M.

… Þad jeg fáe spurt ydar velgeingne og heilbrigde er mier hiar(t)kiært, látande ydar H. d. vitannlegt, ad jeg fyrer Guds nád hiare enn þa vid, med hrörlegum elleburdum, optast vid sængena hallded þennann vetur út, miög hrumur og þiádur, s. 514 vænte so minnar burtferdar til födurlandßins, þa Gude so þochnast. Nu er sem vited til failed hiá oss, ad minn elskulege velgiörda herra Magst. Biörn Thorleifsson er i Gude burtsofnadur, hvörs jeg má med mörgum ödrum sakna sökum hanns velgiörninga; enn hvörn nu Gud oss afftur út velur, stendur til hanns blessadrar nádar, og med þvi so er tilfalled, mun myn dvöl endud á þessu heimile, nema einhvör legge mier hier lids ord til. Være ydar H. d. vysastur þar til, ef þier værud hönum kunugur, þvi jeg vænte hann mune eche vilia taka soddann inventarium med stólnum, þo mier være helldst hugur á, ad myn bein mættu hier nidur leggiast, med þvi jeg hefe hier so leinge dvalest, og vansied hvörnenn mier verdur burt komed. Jeg vona, ad myn elle ár mune senn ad Guds vilia enda taka; være so, ad sá góde mad ur være ydur kunnugur, og samfundur ydar mætte samann koma, þæge jeg giarnann ydar gódar tillogur. Hier umm fiölirde jeg ei framar i þetta sinn. Vited elskulege Herra Patron, ad mier gleimdist ad innfæra i Biskupa annal, þann ydur sende, eitt notabile, sem hier á Hoolum var giört, kyrkiunne til pryde, þad var i tyd biskups Laurentij, hann var biskup 1324, ad Arngrymur nochur ad nafne kom út hingad til stadarens med organum muscicum, kyrkiunne og saungnum til pryde, þa var datum 1329, hvad jeg hefe eche sied i þessu lande brúkad vered hafa, enn hvad leinge þad hefur varad, kann jeg eche finna; kann vera þad hafe brotnad edur spillts, þa kyrkiann hrapade i tyd Peturs biskups; þetta vottar Crymogia i þridiu bók og 5 cap …

I Ny kgl. sml. 1836, 4to, som indeholder (i afskrift) nogle optegnelser om islandsk sagalitteratur af A. M., findes (2, s. 46––48) uddrag af 2 breve fra H. Þ. 1696 og 1699 angående Reykdæla eller Ljósvetninga saga, som H. Þ. har læst i sin ungdom, da den var i lån hos hans fader. At sagaen kan have haft to navne, finder han ikke usandsynligt, da f. eks. Eyrbyggja saga af Arngrim Jonsson í Crymogæa kaldes Vatnshyrna (sml. herom G. Vigfussons udg. af Bárðar saga Snæf. áss s. XI). År 1699 har A. M. desuden forespurgt sig om indholdet af Reykdæla og fået begyndelseslinjerne anført.

Foran galdrebladene A. M. 434 d, 12 mo er indklæbet fg. egh. uddrag af A. M. fra et brev fra »H. Þ. S. 1697«: Eg sendi ydur i godri tru kalfskinns kver afgamallt Þess innehallds hvernin Þeir i fyrre tíd hafi tilkomist medhöndlun og umrædur hafa vid semihominem edur huldufolk, vær so köllum, lika kunst til ad taka terram sigillatam.

I den AM.ske katalog I, s. 627 er aftrykt et kort brevuddrag fra H. Þ. 1700 ang. et annalhåndskrift.

s. 515 I Rimbegla-håndskriftet AM. 731, 4to er indklæbet efterfg. egh. notits af A. M., overskrevet »Halldor Þorbergsson 1703«, som utvivlsomt indeholder et brevuddrag: »Rimbeglu, á kalfskinn, atti Biörn Jonsson, og hygg eg hun være send Mag. Bryniulfe. Var um landabyggingar, ad mig minner, einkum Islandz, pvi Þar stod Þad landzheite Thule«. Hertil bemærker A. M. »Rimbeglu med hende Biörns hefe eg (d. v. s. AM. 731, 4to). Er hun so, óefad, deriverud ur Þessu exemplare.«