Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Þórður Þórðarson (1714-09-11)

ÞÓRÐUR ÞÓRÐARSON TIL ARNE MAGNUSSONArnarbæle i Ölvese11. Septembris Anno 1714.

Efter orig. i AM. 441, folio. Ifg. A. M.s påtegning »annammet 2. April 1715«.

Takker for en ved mr. Hans Becker nedskreven meddelelse fra A. M. og for hans interesse for ham, som han af biskoppen erfarer. I sine små kår håber han på en gård, som kan forsørge ham, men »fár Veit hveriu fagna skal, Þó fögru sie lofad«. Hvad angår stillingen som forvalter (på bispestolen Skaiholt), passer det på A. M., at »mörgu giete spakur madur nærre«; Þ. Þ. har ikke kunnet bekvemme sig til at trygle om pladsen, da han mærkede, at biskoppens tilkommende måg stræbte derefter med bistand af forskellige. Han opgav stillingen og fik ikke det vederlag han kunde vænte. Nu har biskoppen lovet ham gården Háfur i fæste og et tiende-ombud, som han dog ikke er sikker på at erholde. Biskoppen er en velvillig mand mod ham og andre, når han kan råde sig selv, »enn Söm er hun Halla kierling og hun hefur vered, seger gamallt husgangs ordtæke«. Giver oplysning om nogle til bispestolen knyttede personer og retsforholdene. »Gud betre nu vorn lagariett, sem hier geingur, og siáed þier nockurt synishorn af honum á minum målaferlum«. Formoder, at sysselmanden Vigfus vil supplicere om et og andet, muligvis overdragelse af en del af syslet til Grímur, har set Vigfus underskrive en supplikats i købmandsboden på Ørebakke. Oversender afskrift af dokumenterne i sine retssager (ved s. 525 lagt), beder fremdeles om A. M.s bistand; på altinget i sommer har han været udsat for stor partiskhed fra Odd (Sigurdsson) og flere og kunde ønske højesteretsstævningerne endnu mere omfattende, også forandringer i overrettens sammensætning ønskes. Fra A. M.s broder, pastor Magnus i Hvam, har Þ. Þ. modtaget to poser æderdun, tildels fordærvet, som han har ladet efterse og tørre og nu afsender — med vedlægning af et stykke rafntinna. — Har af biskoppen erfaret, at A. M. har henledet generalfiskalens opmærksomhed på Þ. Þ. som brugelig til vikar her. Takker for den tiltænkte ære, men er dog meget betænkelig ved at overtage en sådan stilling, hvor hans ævner og kundskaber ikke vil slå til. Rådspørger A. M. om forskelligt stillingen vedkommende. Værst her til lands er vanskeligheden ved at få vidner, hvor vigtig sagen end er. — Vedføjer en efterskrift om sammenhængen med den mod ham rejste beskyldning for at være tiltalt på sin ære.

Indlagt er afskrift af retsforhandlingerne mellem Þ. Þ. og lagmand Gottrup 1713—14.