Þorláksson, Jón BREV TIL: Magnússon, Arní FRA: Þorláksson, Jón (1709-10-02)

SYSLM. JÓN ÞORLÁKSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Berunese d. 2. Octobris Ao. 1709.

Efter egh. underskreven orig. i AM. 448, folio, hvormed 2 indlæg.

Har i juli modtaget A. M.s brev med Reydarfjordskibet, men ikke svaret, da han intet vidste om A. M.s ankomst til landet. Til et nu modtaget brev om lagmand Gottrups rejse-godtgørelse svares: Inddrivning af restancerne har han med alle midler forsøgt, men gammel og svag formår han kun lidt; i øvrigt henviser han til det til lagmand P. Vidalin sidste sommer på altinget indleverede regnskab. Beder A. M. vise overbærenhed med sig, som nu nødes til på grund af alderdomssvaghed at opgive embedet efter 40 års tjæneste og desuden 4 års virksomhed som klosterholder på Mödruvellir. Ønsker anvisning om, hvor hårdt han skal gå frem mod dem, som ikke har betalt deres bidrag, og erklærer at have indsendt alt det indkomne i sommer til P. Vidalin. Protesterer mod nogle købmandsregninger og en beskyldning af landfoged P. Beyer om at have ladet sig nogle leverede falke to gange betale og stempler ham som usandfærdig. »Sögukvered hennar Hervarar heitennar sende eg ydur nu effter ydar ósk, so og lánB bók ydar Sturlunga sögu, ad hvorre mier finst eche myked, enn schil mier afftur effter ydar ummmælum ættartölu kver mitt og þessa bók med vissum milleferdum. Eche er ad bidia mig umm sögur hiedann af, þvij þær fáar, sem voru, eru komnar á vijd og dreif, minn hugur er allur frá þessum hiegóma« (overstreget).

P. S. Beder om opsættelse angående »Skl’iduskiöl, sem hia mier kunna ad finnast, og sierdeileß Bessastada jardar måldaga«.