Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Guðmundur Þorleifsson (1705-02-05)

GUÐMUNDUR ÞORLEIFSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Aa Geyrraudareyreþann 5. Februari, Anno 1705.

Efter egh. orig. i AM. 441, folio. Adr. »aa Skaalahollte i Biskupstungumm«, underskr. »Gudmundur Thorleifsson«. Ifg. A. M.s påtegning »annammet d. 25. Martii«. Om vejrlig m. v., ønsker at træffe A. M. på hans omrejse, kan ikke selv rejse til ham. [Hertil A. M.s marginal »þegar eg einnhvern tíma kiem undir iökul, skal eg rida til hans eda mæta honum á veige, ef ei fær er ad koma til mín.«] To udførlige forespørgsler: Om arveforholdene efter hans afdøde moder, som har været 3 gange gift, da det siges, at su offt nefnda riettar bót eige nu fyrer lög gillda«; ender med »Enn ad þier giör siáed mitt traust til ydar minn Herra, læt eg ydur i liosi, ad heyrt hefi i ordróm ad vegna naunga ydar, virduglegs ungs mans, myns gods vinar, skule þier echtaskapar rádz leitad hafa, edur afyst, til dottur Jons Hallgrymssonar, enn hvört sem er edur ey, veit jeg og vona þetta hiá ydur geimist, væntande asamt eirninn godra ráda og tillagna frá ydur umm adur hermt.« [Hertil har A. M. ladet optegne indholdet af sit svar af 25. April, nemlig at denne sag forholder sig anderledes end sr. Páls i fjor og ikke egner sig til genoptagelse], 2. Om falkefangeren Thomas Ólafsson [hertil A. M.s svar, at han ikke har myndighed til at udgive breve ang. falkefangsten, men at han har støttet ham ang. nogle falke, som er fratagne ham uden betaling, og mener, at amtmandeu ikke kan forbyde ham falkefangst i Höskuldsey, da han har antaget ham til at fange falke i þórness ting]. — Vil gærne vide, hvad der er sammenskrevet om hans ejendomme. Kunde i fjor ikke tilskrive A. M. på altinget på grund af sygdom, »enn hiegóme sá þar medfylgia atte (ein fiödur) bydur hier sydann. Láted mig þvi vita, minn Herra, hvört þad hellst komast skillde, ydur hentuglegast; lyka er enn hiá mier lögbokenn gamla; seigid mier fyrer, hvad vid hana gjöra á.« … P. S. »Mikid er minn edla Herra ad heyra og vita oeining og upprör i þessu vesala lande…«