Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Guðmundur Þorleifsson (1707-04-21)

GUÐMUNDUR ÞORLEIFSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Aa Geyrraudareyri, Þann 21. Aprilis, Anno 1707.

Efter egh. orig, i AM. 441, folio. Adr.: »Ad Skalahollte i Biskupstungum.« Hertil A. M.s påtegning «Medteked 3. Maii.« Besvarer A. M.s brev fra altinget ifjor. Giver nyheder om sundhedstilstand, fiskeri m. v.; lover senere at sende »brefa ruslid«. Behandler forskellige forretningsanliggender, deriblandt en retsstrid i anledning af nedrivningen af en sæterbod i Dala syssel, skal hilse fra købmændene i Stykkesholm og Grundarfjord »enn hvad fleyra þar med fylgdi, man jeg eche ord riett efftir hafa, þvi mier gleimist ærid fliott oskilid tungu mál«, angiver dog at have optegnet noget desangående; redegør vidtløftig for sit forhold til falkefangeren Hannes Bjarnason og henviser til sin [nedenfor refererede] memorial i sagen. Fremsender en memorial fra Ragneiður Jónsdóttir, som beder om A. M.s bistand. Nævner i P. S., at han har sendt en for A. M. bestemt lille pose til præsten i Hvam.

Ovennævnte memorial er dateret Geirraudareyri, 20. April 1707, og underskrevet »há yfirvalldanna þ. K. þ., med overskrift »Litid memorial umm falkaveide Gudmundar Thorleifssonar, Anno 1707, er maskie Hannes Biarnason, edur hans arfar uppa tala vilie«.

1. Har efter amtmandens opfordring i nogle år med iver drevet falkefangst og sendt andre falkefangere ud, så at i hvert af de to foregående år ca. 40 falke er blevne fangede, og i år er udsigterne også gode. (Kopi er vedlagt af amtmandens opfordring 7/7 1703).

2. Har i to år drevet fangsten i Torskefjord ting sammen med Einar Han nesson, som ikke turde påtage sig den alene, og et lignende samarbejde var planlagt for denne vinter. Efter E. H.s død har der ikke været tid til at indhente øvrighedens betænkning, og G. þ.s har da afsendt to mænd til at drive fangsten der. Da der fra den afdødes fader Hannes Bjarnason gjordes indvendinger, har G. þ. for ham ladet oplæse et brev desangående (af 4/3 1707, kopi vedlagt: G. þ. tilbyder at vige for ham, så snart han får vished for, at han vil drive fangsten, og beder om klar besked.)

3. Imødegår Hannes Bjarnasons påstand om at have rådighed over den ene af de to af G. þ. udsendte mænd, og søger at vise at hans falkefangst ikke kan medføre nogen ulæmpe for H. B.

4. Den afdødes enke har ikke kunnet nå til enighed med H. B. om falkefangst i Ellidaey, og G. þ. har da hjulpet hende efter ævne. Beder øvrigheden at få underretning, dersom H. B. skulde indgive nogen klage over ham.