Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Páll Jónsson Vídalín (1704-06-16)

P. VIDALIN TIL ARNE MAGNUSSON. Skalhollte16. Junii Anno 1704.

Efter orig. i AM. 448 folio. Da A. M.s ophold i Vestmannaeyjar trækker i langdrag vil P. V. fortsætte jordebogsarbejdet i Mosfellsveit.

Minn Herra!

Allar heiller, med minne pienustuskylldugre astsemdar heilsan; vitid ad eg hefe pad nu in votis fyrst og sydast, ad jeg ydar Velbyrdigheit med glede og farsælld sia meige, og er mier stor skapraun, ad Vestmanna Eyar giora so langa bid, og þar sem nu eru skip komenn og bref heim hingad til ydar, parf jeg ei ad referera, hvad jeg hefe spurn um, sem þo er valla nema almennt, kiem þvi til hins, ad jeg effter langa bepeinking og conferentz vid biskupenn ræd pad af ad rejsa sudur i Mosfellssveit og byria, þar sem vid hættum, continuation jardabokarinnar; er mier ad sonnu margt i þvi miög iskyggeligt, so sem jeg hefe aungva iardabok til ad conferera vid bændanna underretting. Jeg hefe og mikenn ugg, hvorsu þad verde upp tekid; jeg ma ottast, hvad bændur vilie svara, etc. infinita, po hætte jeg nu a pad i herrans nafne, cum difficultates non minores ex adverso premant. Med mier tek eg restantzana þad gamla exemplar 1700, og hin 1701 og 1702 minna brukud, þetta til þess ad hafa i hondum, pa eg skal bændur um þad spyria, item manntalsbokena af Kiosar syslu 1702, til effterretning um iardadyrleyk; hord eru oindis urræde. Efterlader til oplysning for A. M. sine optegnelser om restancerne og har efter mandtalsbøgerne optegnet »lausafiar summur«, så vidt det dårlige materiale tillader (2 blade i oktav er indlagt).

Har samlet nogle brevfragmenter: »efterlæt eg nockur fragmenta membranarum, sem eg fra mier og ödrum hefe samann dreiged, nullius certe momenti, sed ut studium nostrum tibi demonstremus«.