Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Páll Jónsson Vídalín (1714-09-27)

1714. Gordum a Alftanese27. Septemb.

Efter orig. i AM. 441, folio. Har modtaget brev fra A. M. af 5. og 8. juli med vidnesbyrd om hans trofaste bistand. Beretter om sine foranstaltninger mod den ham overgåede retsforfølgelse (stævning af forskellige mænd). O. Sigurdsson har ikke personlig kunnet stævnes, da hans skæbne efter en sørejse under uvejr var ubekendt; nu berettes, »ad Oddur skule lendt hafa under Látra-biarge og hallded monnum sinum ollum, enn mist bæde skip og gots, og þetta skiliast mier good tidende.« Berører s. 672 sit gældsforhold til A. M. »og ofann a allt þad gott, sem þier hafid til min giort ad fornu og nyu, þa ma mier enn til hiarla ganga ydar sidasta bref, bæde þar sem talar um goda affection biskups Widalins og ad ei sieum vier ofmarger a þessa siduna, og i ollu þvi er ad minum efnum lytur. Vere drottinn ydar vin, stod og radgiafe, hann mun giefa mier skin og styrk til hvorke fra ydar nie hans (biskupsins) velvilld sialfann mig ad utlægia.« Biskoppen viser ham nu megen velvilje; P. V.s og biskoppens modstandere bruger forargelig vidneførsel. P. V. mangler skrivere til at kopiere de nødvendige dokumenter, »enn eg giet nu sem stendur eige launad þeim, þvi þeir vilia aungva aura nema peninga alleina, og spretta þeir nu lijtt i minum akre;« han mangler også papir: Þier munud nu min herra sia differentze a domunum, sem mier eru feingnir, fra sluttningum þeim i fyrra. Þar af er merkelig occasio til ad supplicera um ad þeirra protocoll kome fyrer liós. Þa være oll vor malenn unnenn; ieg hefe truverdar spurner af þessare bok og hennar medferd, og gratleg sorg er, ad þad fæst eige, ad hun kome fyrer dag. Þier skrifed, minn herra, ad ieg skule senda ydur allt hvad eg get skiled þeir meine um mina sletta iurisdiction, þad getur ei annad verid enn þeir miner domar, sem þeir hafa innstefnt fyrer 24 og þar klagader og dæmder voru i fyrra « Kritiserer de påståede contraria vota og Gottrups og Sigurds (Sigurdssons) vidnesbyrd og berører Sigurds og hans faders skiftende holdning overfor ham. »Þad hafed þier nu þegar unnid, minn herra, ad hundarner, sem i fyrra geyudu haatt ad þvi ad vinningur Sigurdar munde ydur stort afall giort hafa, þeir qveda þad nu i lægre notum ad lifs sieud þier enn.« Berører gentagne gange »dijrið óarga« (ɔ: Gyldenløve), fra hvem han intet godt venter, og P. Beyers vaklende optræden, þ. þórðarsons forsagt og mange andre personer og forhold. Venter sig et godt resultat hos rentekamret af den extrakt af jordebogen, som han nu nedsender (heri bl. a. Skógarnes og Garðar); »commissions erendenn og hennar misser hafa mig framast i skulldernar sett.« Beder undskylde, at han ikkc kan sende Mathesius det lovede kød; skal for A. M. lade søge efter hrafntinna. Harmegen ulæmpe af skibenes overvintring i Norge og den farlige krigstid, beder om A. M.s råd ang. næste års rejse. — Den udførlige skrivelse er bred, ktynkende og yd myg. Indlagt er et excerpt og et yderligere bilag.