Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Peder Jacobsen Winsløw (1699-04-19)

SOGNEPRÆST P. WINSLÖW TIL ARNE MAGNUSSON. Præstöeden 19. April 1699.

Trykt efter orig, i AM. 453, folio. Adr. »Hr. Archivario .. Arnas Magnussen.« Til meddelelsen om biskop Arnes brev har A. M. noteret i margin »habeo.«

Nobilissime Dn. Archivarie Regie:

Hans Beerede, af dato d. 3. hujus er mig d. 10. dito tilstillet. Takker allertienstl. for meddelte information, ang. det forehafvende Lexicon, og særdelis glæder mig, at den Methode er efter Hans Excellences, Hr. Geheime Raads, Gode oc Gunstige Behag.

Oc fordi Lexica indrettes potissimum propter Exteros, aut lingvæ ignaros, da, more Lexicographorum, vil sætte brevissimam Vocum interpretationem Latinam hos; saasom dermed er begyndt.

Hvad den Skaanske oc fynske Dialects sær Vocabula angaar, skal for min flid saa vidt mueligt intet mangle; saasom det allereede var mit forsæt, i de Paatagne Literis. Har ogsaa beflidtet mig, af de faa loci hujus Opificibus, saa oc accolis Rusticis, (for hvilke, saa oc fiskere, denne Egn ikke fattes) at vide deris artium s. 697 manuariarum terminos; ud af hvilke sic dictis terminis, en stor del Hafniæ, Paa Holmen, vare at søge. Termini Juridici ville vel ocsaa hafves i act, ja flere Professioners.

Oc var det en treflig Commoditet, dersom mand bode Hofvedstaden saa nær, saasom paa Amager aut alio vicino loco hvor mand baade af Bibliothecis Urbis, saa oc af Incolis tum urbis, tum pagorum, kunde hafve den information, som ikke andenstæds; og derhos være ledig fra formeget andet Arbejd, som udi et Kiøbstædkald (si non reditibus, at laboribus tenus) forefalder, oc det (Gud bedre det!) undertiden med liden eller ingen fruct, propter Auditorum in se oppido paucorum, in piscando aut agro colendo, absentiam. Sed hæc Tibi, Nobiliss. Vir.

Gud tusend fold velsigne Hans Excellence, for alle sine mange og store velgierninger, imod min ældste søn, som Gud Rigeligen vederlægge!

Dersom min Herre har nylige fornummet noget samme min k. søn ang. de ipsius in patriam reditu, deqve rebus, ad reditum necessariis, o maatte ham teckes, mig til hiertens glæde, at communicere det, ickun ved Posten, si placet.

Beder allertienstl. Han vilde forlade mig, at jeg ved min Søn (som var det første bud, jeg dem kunde sende med) forgettede at sende nogle af de gl. Brefve; Thi det i al sandhed blef forget i den saa hasteligen paakomne Rejse. Sendes nu allertienstl. 2de herunder, sc. Biscop Arnes, oc et andet. Flere kunde pacqueten ej taale som dog med første lejlighed skal være til Hans tieneste.

Han resaluteres tienestligst fra Mons. Hans Willumsen, med venligste svar, at Han intet videre har af Islandske Documenter, som ellers gierne skulde communiceres. Befaler Hannem saa i Herrens velsignelse og varetægt forblifvende altid,

Velædle Hr. Archivarii Regii beredvilligste oc Hulde T.
P. Winslow.

P. S. Maatte det behage E. Velædelhed at notificere mig sin Hospitis oc gadens nafne. Fornemmer nu, at Mr. Willumsen acter self ad Kiøbenhafn.