Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Bent Nielsen Winther (1698-09-12)

B. WINTHER TIL [ARNE MAGNUSSON], Visborgg(aar)d 12. Sept. 1698.

Trykt efter orig. i AM. 453, folio. Vedlagt er en bogliste, på foden af hvilken A. M. har noteret »Visborg gaard i Managers fiord Bent Winter.« Endvidere har A. M. på et indlagt kvartblad optegnet: »Assessor Bent Winther d. 2. 7bris—98 (sål.) Lofad ad kaupa þær begierte bækur þá firir koma; skickadar bækur; lofad ad lia honum af mínum bökum pad hann um bidur. Islendskar sögur hefi eg allar, eg skal sidan senda honum registur par uppa. At lata þær afskrifa er bágt og bagara ad fá þær translateradar. Jomsvikinga sögu á Dönsku kann eg kannske skaffa, hana hefr einn viss madr, veit ei hvat dyr er. Hrolfs Kraka sögu kannske madr kunni med tid ad få i Dönsku.«

Meget Højtærede Fornemme V-bekante goede Ven.

Jeg er ham infinement obligent for den goedhed jeg seer hoss ham mod voris og andre nationers antiqviteter, som af saa mange skiønne ingeniis enten forachtis, som deris erudition ey verdige, eller forsømmis, som det v-magen ey kand betale; I sær har jeg samme hans inclination at tacke for, at hand end og paa min Person som en Liebhaber af Antiqviteter vill kaste en Ringe, dog mere end forskylt, regard; en Pröfue der af jeg seer, ved hans ey aleene mig tilsendte og saa obligement forærede Chronica Sialandiæ (ved dens edition hand baade mig og andre Elskere af sligt, til sin tieniste har forbundet) mens end og af tiltagne møye med de ofuersendte andre bøgger at til veje bringe; og i særdelished den fromhed hand beviiser mig med at laane mig tilstundende vinter ofuer Grotii Scriptores Gothicos, Longobardicos etc. og Paullini historiam Arctoam, som jeg nest plichtigst tacksigelse i alle maade v-skade schal igienlefuere med schyldigst bønfældighed de imidlertid, om schee kand, mig til haande maa indkiøbis. [Jeg har hellers Jornandem og Chron. Hidon in margine]. Jeg beholder alle de ofuersendte (undtagen Stephanii Historiam Christiani III. som jeg tilforn self har) og har med skipper Eggert Pedersen ofuersendt Penge til s. 700 betaling lige effter den opsatte taxt. Jeg hafde formodet Arngrimi Gronlandia hafde verit tryckt, efftersom hand den citerer udi hans Crimogæa, og hans Specimine, som hand schref meest contra Pontanum. Jeg beder tienstligst at som Johannes Magnus ob raritatem er nogit dyre, hand ville effterstrebe, at Petrus Parvus som hans camouflet kunde til veye bringis. de vare baade paa sl. I. Rosencrantzis auction, mens var ey saa lyckelig jeg dem kunde bekomme, I hvor vel min committerede hafde ordre at gifue altid 1 ß ofer. Mindis jeg Ret schal en Petrus Laurentii hafue schrefuit pro Magno contra Parvum, og var vel om de kunde hafuis tilhaabe; men Jeg erindrer mig der om Icke Egentligen. Jeg veed vel, at de paa den Eggert Pedersen seenisten af mig medgifne catalogo antegnede bøgger Icke saa vel som ey heller andre medii ævi Scriptores, udi bogladerne ere at finde, men ville udsøgis enten paa auctioner, eller hoss andre som dem kand hafue og Icke ere liebhabere, som jeg saa tienstligst til hans goedhed recommenderer. Snorre Sturlesens Chroniche som paa Islandsche og Svensche nylig schal være udgaael, meener jeg at vere kringlu heimsens, som D. O. Worm med continuation paa dansche hafuer ladet vdgaae, dend jeg hafuer. Jomsvikingernis historie paa dansche ønschte jeg gierne og heller end gierne at hafue, om det er deris heele historie, Ellers har mand It stycke deraf udi Hagen Jarls historie udi Sturlesens Chroniche, motte og gierne vide om Julin schal hafue verit den nu saa kaldede Wollin. Enddog nogle af vore dansche Juler, meener det at hafue en oprindelse med deris nafn etc. Rolf krages historie vil jeg og mod betaling ervarte af hans goedhed, naar leylighed falder. Antiqvitates Danicas, Norvegicas, Svecica ved Gud hvor jeg elscher, men det er det verste for mig, min herre har ingen at selge, og Jeg misbrugte hans goedhed, om Jeg ofuer dem hand mig vforskylt har meddeelt, schulle begiere at laane. Var nogen hoss ham eller kunde bekommis in duplo, ville Jeg giøre mig den tillid hand mig it exemplar vilde lade tilkomme. Jeg kand ey specificere nogen, saasom de alle meriterer min credit. Imidlertid betalte jeg gierne Konungasaga som paa Svensche for faae aar siden skal udi Wissingsøe vere tryckt, i formoding derudi at forefinde nogle af de gamle sagar; forschrifuer min herre nogle dissertationes denne materie angaaende fra Thydsland, beder jeg, jeg ey ladis af hukommelse, som jeg gierne staar bekostningen, Ønschte gierne min gl. scholemester D. Daniel Majors tractat de rebus Cimbricis som ni fallor til Pløhn schal vere tryckt. Refusionen schal s. 701 jeg i ald erbødighed hoss Eggert Peders, stille anstalt til, naar mig med it ord maa verdigis hans villie. Skulle nogle af de omskrevne gamle Islandsche Sagar vere at bekomme paa dansche (vden hvilchen translation Jeg dem ey forstaar og derom en Studiosus mig forleden vinter hafde gjort tilsagn) ønschte jeg det gierne, serdelis kong Regners saga, og behøfuede daa Ichon danschen, sed fidâ manu der blev begiert daa 2 sdr. for bogen at skrifue, det jeg og gierne ville betale, om nogen var som det sig ville paatage. Jeg vil lefue i den tillid min herre vil hafue den goedhed, og derudi hoss dem hand dertil siunis dychtig giøre sit beste, og mig deris begiering ved en missive tilmelde. Jeg derimod forplichter mig, stedse at efftersøge, hvor mig kand gifuis leylighed til at lade see udi gierninger at jeg ey v-tachnemmelig opbærer de fromheder hand for mig ham saa gandsche ubekiendt hafuer, og gratulerer mig at hafue funden den jeg propter communia studia tør skrifue og vere Hans Tienstforbundne

B. Winther.