Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Arní Magnússon (1710-10-22)

[ARNE MAGNUSSON] TIL X. Hvampræstegaard vesten paa Islandd. 22. october a. 1710.

Trykt efter en af A. M. gennemrettet koncept med skriverhånd i AM. 450, folio. Brevet er sandsynligvis stilet til en af centraladministrationens højere embedsmænd.

Monsieur Højtærede fornemme ven.

At jeg hannem hermed besøger, foraarsagis af provsten Hr. Thorder Jonssen paa Staderstad, som fornemmis at vere geraaden i atskillige controversier med vice-laugmand Odder Sivertsen, som er hans høi-Excellences fuldmægtig her i landet, og for det øvrige fører temmelig sterk commando hvor hand det kand af stæd komme. Een af disputerne dennem i mellem skal reise sig af nogen fisk, som Hr. Thorder Jonssen skal have indleveret til en kiøbmand, og vice-laugmanden, der samme stæds sequestreret. Sagens beskaffenhed er mig icke egentligen bekiendt, men efterdi jeg af biskopen paa Skalholt, Hr. Thorders søsters mand, haver fornummet, at Hr. Thorder skal have herom til skrevet Monsr., med begiering, at hand i næstkommende vinter vilde tage sig denne sag an og der udi noget (jeg veed icke egentligen hvad) forrette og bemte. biskop nu nyligen mig haver tilskicket een extract af et bref, som benæfnte vice-laugmand skal have een gang i næst forledne sommer tilskrevet bemte. Hr. Thorder angaaende denne seqvestrede fisk, saa sender jeg Monsr. hermed samme extract fordansket, i fald det kunde tiene til nogen opliusning i denne materie. Een anden controversie i mellem benefnte vice-laugmand og provst, reiser sig (som jeg fornemmer) af par folk som dennem have forseet udi leiermaal og provsten skal have admitteret til aabenbare skriftermaal, førend de hafde tilfulde betalt kongens segt til vice-laugmanden, som er (saa at sige) sysselmand i Snæfelds syssel, hvor proustens kald er beliggende, hvor med vice-laugmanden skal vere meget misnøiet og nyligen have truet provsten med process her fore, ydermeere tilsendt hannem til efterretning een anordning, som amptmand Mullers fuldmægtig landfouget Poul Beyer skal have udgivet og tilsendt een præst ved naun Hr. Jon Stephanssen, hvor inde bemelte Beier skal have forbøden præsten at admittere nogen slige personer til absolution, før end de til hannem (Beyer, som opber kongens sagefald i Guldbringe syssel) hafde betalt kongens sagefald. Nu saa som denne vice-laugmandens pretension er en ting, som strider, icke alleene tvert imod kongl. Majts. danske og norske lou, men end og i mod tvende her til landet udgifne kong Christiani 4ti forordninger, saa udviser den enten s. 703 aldfor stor ukyndighed i lov og ret eller og een ubetenksom alvorlighed i at maintenere det hand vil have frem. For det øvrige er dette et specimen, hvorledes lov og ret i bland handhæves her i landet, og er dette exempel dog icke det eeniste.

Udi næstforgangne foraar haver bemte vicelaugmand Odder Sivertssen søgt nogen bønder til tinge, for een sag, som hannem (saa vit jeg kand synes) aldeeles intet vedkom, og sat der til dommere en sysselmand af et fremmed herret ved naun Benedix Magnussen Beck, hvilken sysselmand efter vice-laugmandens fuldmægtiges paastaaende med tydelige ord haver underkiendt tvende her til landet udgifne kong Christiani 4ti forordninger, og per conseqvens en vor itzige konges ligelydende forordning, i hvor vel denne sidste icke expressè i slutningen mentioneres, hvilken dog tillige med de andre tvende for hans dom bleef fremlagt. Da efter di een sag nu om stunder neppeligen kand vere saa reede her i landet, at mand kunde forsickre sig self om at vinde den, saa meener jeg herved at giøre provsten Hr. Torder Jonssen een tieniste, at jeg Monsr. dette tilskriver, i fald hand (som jeg veed at vere Hr. Thorders gode ven og velynder) kunde eller vilde giøre noget til at hemme denne hannem over hængende seldsomme process om Steen Biørnsens og Margrete Eyolfsdatters skriftemaal, thi i hvor ret Hr. Thorders sag kunde her udi vere, saa kand dog processen icke afgaa uden umage og omkostning, og liden reparation at vente i fremtiden af vicelaugmanden, som nu er saa som chef af justitien her i landet, og til denne ende indslutter jeg her de ommte. tvende forordninger өm afløsning, og vice-laugmandens bref af dato 2. aug. 1710, lydende om denne controversie. Viste hans høi-Excellence hvorledes dette og andet meere tilgaar her i landet saa er icke paa at tvile, at det jo bleef anderledis, men der fattis een mand, som vilde resolvere sig til at sige sandhed, og dermed tilkiøbe sig mange menniskers had og egen uroe. Til beslutning forønsker jeg hannem med Madame hans kieriste ald self-begierlig velstand og guddommelig protection forblivende.

Monsieur.