Danmarks Breve

TILLÆG. I. SOGNEPRÆST ÁRNI ÁLFSSON T...

s. 732 TILLÆG.

I.

SOGNEPRÆST ÁRNI ÁLFSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Eydölum 10. Junij A0 1713.

Efter orig. i AM. 765, 4to. Delvis overstreget og med A. M.s påtegning »pessu brefi fylgdu 2 Rixdler in specie. Beklager, at han ifjor ikke besvarede A. M. brev »med miklum gódum óskum og gratulation fyrer Gudz stóru naad og myna vidrietting (i margann mata) sem eg kann alldrei nóglega ad þacka, hvoriu i sannleika ecke olle alleinasta mitt hyrduleise, helldur þad eg vonadi þier mundud þa allareidu komner vera uppa ydar reisu hingad i Austfiördu (effter þvi sem hier almennelega rómadest), og iafnvel tók eg þad nockurneigenn af brefe veledla Hr. biskupsinz mier tilskrifudu i fyrra vor, hvor reisa vissulega fyrer einhvoriar ordsaker hindrast hefur. Nu drottinn Gud Zebaoth vere ydar sól og skiölldur, hvar þier erud og giefe luckulega frammkvæmd öllum ydar erindagiördum kong enum og landenu til besta. Effter þingmonnum rómadist þa, ad pier mundud áforma ad sigla, enn sumer báru þad afftur, skrifadi eg pa med skolapilltum uppa von og ovon ydar Hd. schedelkorn til (ef þier værud hier i landi), enn beiddi, ad hann mætti afftur til myn komast ad vori, ef afsiglder værud, hvad ogso skiede, ad mitt bref kom til myn afftur nu i vor. Enn nu i fyrradag fann eg velacktadann kaupmannenn Bartholomeum Jacobsson, hvor mier afhendte ydar agiætt tilskrif, sem og eirnenn Medicamenta, sem eg hafdi ydur ádur umbedid.« Takker for öjenvandet efter en gammel recept fra dr. Oluf Borch og medfölgende piller, angående hvis brug han ønsker nærmere underretning, og anmoder om fremdeles tilsendelse af øjenvand. Sender penge til betaling for spansk flueplaster, som han udbeder sig tilsendt.

I sidste öjeblik opdagedes blandt dr. Kålunds efterladte papirer disse 2 breve, som han havde haft til hensigt at trykke som »tillæg«; ang. det sidste se henvisningen under nr. 552 s. 462. F. J.

s. 733 II.

ARNE MAGNUSSON TIL PROVST [SIGURÐUR JÓNSSON]. Kaupenhafn 7. Julii 1714.

Trykt efter egh. orig. i det islandske landsbibliotek, nr. 32, folio.

Besvarer brev af 11. 8. 1713 og oplyser om vanskelighederne ved at fremme hans söns, Sig. Sigurðssons suplikats om ekspektants på faderens kald, da der til regeringen er indgivet klage over de islandske biskoppers anbefalinger til præstekald; lover dog påny at interessere sig for sagen. Beder undskyldt, at de til A. M. udlånte böger ikke er tilbageleverede, da de ved afrejsen i störste hast fra Island 1712 blev nedpakkede, i forvæntning om, at A. M. måske kunde vende tilbage 1713, men de er sikkert mærkede ved indlagte sedler.

Ehruverduge miög vellærde Domine præposite, Mikelsvirdande vin,

Ydar goda tilskrif af Dato 11. Augusti 1713. hefi eg á þessu áre medteked, hvar fyrer ydur aludlega þacka. Verd eg nu, i naumum tíma med fæstu ordum þar uppa ad svara. Og er fyrst til ad taka um supplicatiu sonar ydar Heidarlegs sira Sigurdar Sigurdssonar, hveria eg 1709. leverade hier i Cancelliet, enn med þvi Kongurinn var þá ecki heima, so vard eckert vid hana giört. A næsta vetre toku sig nockrer Islendsker saman hier i Kaupenhafn (þá var eg i Islandi) smídudu saman nockra posta innehalldande angefningar um hvernig byskupar recommenderadi þá edur þá til presta kalla á Islandi. atti ad vera byskupe Widalin til meins þott lited yrde af. Imidlertid orkade þetta þvi, ad sira Sigurdar Supplicatiu vard afsleiged med fleirum ödrum, Sá er nu daudur annar er höfundur var ad þessu verki, enn annar lifer epter, og hafdi hverigr neitt gagn af. þetta feck eg ad vita med skipunum 1711 (ad mig minner) helldur enn 1710. þá eg af vestfiördum kom. Þar um skrifade eg ydur bref, ad supplicatiunne være afsleiged, enn circumstantias þær sem eg nu skrifa, liet eg undanfelldar verda. Var og ei um þær so sannfródur sem nu er eg. Brefid minnir mig eg addresseradi til Þorsteins Palssonar i Fagradal, þó þori eg ei þetta ad fullyrda, enn þad, ad vísu, ad eg liet ydur þetta skriflega vita. Nu er hier so komid, ad eingen expectantz fást, nema so sem af slumpi. Imidlertid sendi eg nu Mag. Jone Supplicatiu a ny giörda og bid hann uppá skrifa og mier i haust aptur senda, og fer eg med hana so langt sem eg kemst, enn lofa eingum fullkomnum frammkvæmdum þar á. þvi þad stendr ei i minne magt. Eg villdi goder viner á Islande giæte imyndad sier, hvad bagt nu er vid slika hluti ad sysla, hia þvi sem adur vered hefur, þad kynni fría þá fra suspicione negligentiæ, sem giarnan villdi þiena s. 734 godum vinum, enn geta eigi. Þad minner mig og stædi i minu fyrr áminnsta brefi, ad ef eg so leinge lifde, þá skyllde eg giöra hvad eg kynne i, at koma á frammfære supplicatiu Sira Sigurdar, epter ydur lidenn, um kalled. Þvi pa verde pad einhverium ad veitast, og væri hann þá eins nærri og adrer, ef nockurn hefdi sier hlidhollann sem einlægur væri Enn um Expectantz geingur so tregt, sem eg adr sagt hefi. Þetta er nu mitt svar um þessa grein ydar goda tilskrifs. Nu er ad tala um bækur ydar sem hiá mier eru i láne. Eg reiste 1712 i stæsta hasti fra Iislande og þeinkte ske mætti ad eg 1713 aptur kiæmi. Enn stríded og margt annad hefur pessu sidan umbyllt. So packadi eg þá ydar bækur i kistu eina, med ödrum, og liet á Islandi epterliggia. Enn i öllum peim liggia sedlar med minne eigen hende, ad ydur tilheyre. Geta þær so ei misfarest. og bid eg ydur par um þolinmæde ad hafa, par til þeim haglega aptur skilad giet. Vilied per og fra mier fá einhveria latinu bok i bidangur, pá heimted hana, og skal til verda. Fyrergefid nu Ehruverduge vin fliotlegann sedel, og vered, ad hans endingu eylifum gude af alhuga befalader, ad tillagdre minne vinsemdar heilsan til ydar göfugs vardnadar med oskum bestu.

Ydar þienustuviliugur þienare alltid
Arne Magnusson.