Molbech, Christian BREV TIL: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin FRA: Molbech, Christian (1808-10-01)

Fra Molbech.
Til min Ven Grundtvig.
[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. 1. Oct. 1808. Nr. 102.]

Jeg seer i det herlige Minde
En Levning fra kraftfulde Old,
Og aldrig af Siælen skal svinde
Hvad ikke jeg skuede kold.
Jeg seer i de mosklædte Stene,
Som stande i Kredsen saa tæt,
Omhvælvet af Egenes Grene,
Et Tempel for Asernes ?Et.
Men selv paa de helligste Steder,
Hvor henrykt Du skiælver af Lyst,
Ei Asernes Glands jeg tilbeder,
Ei Andagt opfylder mit Bryst.
Nedsiunken er Gudernes Vrimmel
I Tusindaars evige Grav,
Og Valhal var ikke den Himmel,
Som Mennesket Salighed gav.
Men om end ei mere med Vælde
De Aser fra skinnende Sal
Saa høit over kneisende Fielde
Nedskue til Jorderigs Dal:
Saa har dog end ikke fra Norden
Alfader bortdraget sin Haand;
Saa er dog ei veget fra Jorden
Den Uskabtes hellige Aand.
I Stiernernes straalende Bue,
I Jordens livsalige Pragt,
I Himmelens blussende Lue
Jeg aner den Eviges Magt;
Naturen jeg skuer saa kiærligt
At favne med moderhuld Arm
Hver Skabning, og smilende herligt
At vinke til signende Barm.

Chr. Molbech.