Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1811-02-04)

Fra Grundtvig.
Udby, d. 4de Febr. 1811.

Kære Ven!

Tak for dine Breve, som jeg forefandt ved min Ankomst hertil; de vare mig kære Vidner om dit Venskab! Tak ogsaa for din Omsorg for mine Bøgers Nedpakning og for medfølgende Linier! Saare foranderlig har mit Sinds Tilstand været, siden vi skildtes ad, hvori mit Legem har den meste Skyld, ikke fordi dets Tilstand bekymrer mig saa synderlig, men fordi Nervesvagheden gør mig tilbøielig til Grublen og udygtig til at bortskyde de uværdige, urene, ja ofte formastelige Tanker, som trænge frem og forfølge mig. Imidlertid skænker Gud mig dog stundom lyse Øieblikke, hvori jeg ahner en Fremtid, da jeg, med urokkelig Tro paa Kristendommens Sandhed, skal ved den Hellig Aands Kraft fremvandre frimodig i Ydmyghed og Kærlighed. Gud give den Tid ei maa være langt borte, thi tit er min Tilstand ret bedrøvelig, men jeg erkender, at det er mine Synders Skyld, og har den Vished, at Gud vil handle med mig efter sin store Kærlighed, og for Jesu Skyld forbarme sig over mig og udløse mig af Trængselen, naar hans behagelige Time kommer.

Vil du være af den Godhed, at gaae ud til Professor Mynster, og bede ham om en ny Recept paa de assa foedita Piller han foreskrev mig, og sige ham, at jeg efter Brugen af de to Glas er ligedan, og at Hukommelsen synes mig meget svag.

Vedlagt følger to Afskrifter af Begyndelsen til Volsungerne. Jeg sender begge og beder dig sammenligne dem, da jeg derpaa tænker den bedst kan trykkes efter den s. 58 fremmede. Schubothe er Aftale gjort med. Vil du nu besørge det.

Tak Dons for hans Linier, og skriv snart til din
Ven
Grundtvig.

Skænd paa Hersleb, fordi han ikke skriver, og kan du læse medfølgende Recensjon, da giv den til Müller og læs den sidste Korrektur; hvis ikke, da lad den ligge!