Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1811-02-17)

Fra Grundtvig.
Udbye17de Fbr. 1811.

Gode Molbech!

Jeg takker for dit Brev og for den Omhu Du deri lover for min tilsendte Haandskrift! Hvad nu dit Spørgsmaal angaar, hvorefter der skal trykkes, da er det vel bedst, at min Haandskrift følges i Trykkeriet, og at den anden Afskrift benyttes ved Korrekturen, naar enten min Haand er ulæselig eller nogle Forandringer ere gjorte. Uagtet det er en slem Byrde, haaber jeg dog at Du og Dons og Hersleb forene eder af Venskab til mig om at bære den.

Det Liv jeg fører er just ikke behageligt; Guds Revselse er ikke endnu til Ende, dog har jeg det visse Haab til min Frelser, at Gud snart skal tage mig til Naade og da forlene mig Størke til at imodstaa det Onde. Hvad der i den sidste Tid dobbelt ængster mig, er at urene og formastelige Tanker stedse forfølge mig og opstige hos mig, uden at jeg har Størke til at bortskyde dem. Jeg veed, Du troer ikke paa Djævelens Fristelser, men jeg vil ønske af mit Hjerte, at Du aldrig som jeg maa overbevises om dem; thi det er skrækkeligt. Det er bogstavelig sandt hvad Kingo siger om Satan i en [af] sine deilige Psalmer:

s. 59 Snart vil han Munden binde,
Den Gud ei prise skal,
Snart vil han Øiet blinde,
At ei fra Mørkheds Dal
Jeg Naadens Lys skal se,
Snart døver han mit Øre,
Jeg ei Guds Ord skal høre
At lindre Sjælens Ve.

Arbeide kunde jeg nok, naar jeg kun kunde faae ret stor Interesse for et Arbeide, hvorover jeg ingen Skrupel gjorde mig; men det er ikke vel at vente, førend Gud sætter mig i en Embedsstilling, thi da veed jeg, det er hans Villie, at jeg skal opfylde de Pligter, som derved paalægges mig, og da haaber jeg ogsaa, han giver mig sin Kraft til at stride imod og overvinde de onde Magter, som belure og beleire mig. Din Dom over min Recensjon var mig ikke uventet; udarbeidet under idelig Trængsel, kan den vel ei være meget livlig, men Synspunkterne ere efter min Overbevisning saa aldeles kristelige, at jeg neppe nogensinde forandrer dem. Müller synes vel ei heller om den, dog vil jeg haabe, han indrykker den uforandret. Er Du, gode M. blevet enig med dig selv? har din gode Aand seiret og ført Dig i Ydmyghed til Korsets Fod? Tro mig! saamegen Trængsel jeg ogsaa lider, og saa vaklende end mit Haab ofte er, overbevises jeg dog daglig mere og mere om Kristendommens guddommelige Sandhed og Kraft, og egenlig forsinkes min Helbredelse ene derved, at jeg er for dorsk til at slutte mig i Bøn og Paakaldelse fast til min Forløser. Dog dertil vil han selv hjelpe mig omsider, og da skal jeg forkynde hans Pris med et glad Hjerte.

Lev vel og skriv snart til Din
Ven
Grundtvig.

Fortsættelsen af Manuskriptet følger herved. Efter at have havt en spansk Flue i Nat, er jeg mere stærk i Hovedet s. 60 til at modstaa onde Tanker; maaske Guds Time nu er kommet, og er det saa, skal du snart høre mere fra mig.

18de Febr.