Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1811-03-09)

Fra Grundtvig.
Udby.9de Marts [1811].

Kære Ven!

Dit Brev har jeg faaet, og ei uden Rørelse erkendt Din venlige Deltagelse i min Skebne, endskøndt Din Synspunkt for samme vist aldrig vorder min. Ogsaa jeg har, Gud være lovet, en fast Tro paa den Guds Visdom og Kærlighed, som elskede Verden saa høit, at han hengav sin Eenbaarne, og det kan derfor aldrig falde mig ind, naar jeg taler om Guds Tugtelse, at mene Andet, end en Modgang til Opvækkelse af den sovende Samvittighed, og viis Styrelse til Forbedring. En saadan Tugtelse er mig vederfaret, dens Nødvendighed synes mig aldeles klar, og jeg takker Gud oprigtig for den, thi den har ydmyget mig under Guds vældige Haand. Gud give jeg maa benytte den til oprigtig Anger og varig Forbedring!

Hvori mine Lidelser bestaa, derom vil jeg vel neppe blive enig med Nogen, og mindst med Dig, som ei vil tro nogen Djævel (fra at tro paa ham bevare os Gud) at s. 64 være til; men ligesom jeg er vis forsikkret paa. at hverken Jesus eller hans Apostle have løiet, saa vilde min hele Tilstand være den uforklarligste Gaade, dersom ei Satan var medvirkende. Dermed nægter jeg ingenlunde, at nogen legemlig Svaghed kan være dermed forbundet; men ligesom nu lang Erfaring har lært mig at Medikamenter slet intet udrette, er jeg ogsaa vis paa, at naar mit Sindelav ved Guds Naade er blevet hvad det bør være, vil Plagen uden mange udvortes Midler ophøre. — Det vil blive for vidtløftigt at anføre Alt, hvad jeg i Anledning af Dit Brev kunde have at sige, og jeg vil heller gjemme det Alt til mundtlig Samtale; thi, vil Gud, agter jeg paa Fredag at reise ind til Byen, og den første Nat agter jeg at være hos Dig, om det gaar an.

Kærligst Hilsen til Hersleb, Dons etc. fra
Din Ven
Grundtvig.