Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Christian Molbech (1812-11-29)

Fra Molbech.
Kiøbenhavn29. Nov. 1812.

Kiære Grundtvig!

En venlig Hilsen sendes Dig atter paa dansk Grund fra ham, som Du maaskee dog stundom har sendt en Tanke til over Øresund — fast du ikke har meddeelt ham nogen s. 81 i Skrift. Mine danske Venner have i det hele forsømt mig meget under mit Ophold i Sverrige. Nyerup og Bruun ere de eneste, som jeg ikke bør sige dette om.

Jeg vil egentlig blot lade Dig vide, at jeg for omtrent 8 Dage siden landsteg paa Siælland. Efter en Omvei fra Helsingør over Frederiksborg, Frederiksværk, Roeskilde, Sorøe, Kiøge, kom jeg hid i Gaar Aftes. Men endnu er jeg saa at sige Fremmed i vor Hovedstad. Du er en af de første, jeg efter min Ankomst tænker paa.

Om min Reise kun dette: jeg har levet et interessant, stundom maaskee vel lystigt Liv. Dog bringer jeg mere Sundhed og Ungdomskraft med mig hiem, end jeg reiste ud med, og har altsaa fra den Side Intet tabt. Meget har jeg seet, og meget tumlet mig om — ikke altid i ganske behagelige Situationer. Men det, som egentlig kun fortryder mig, er at jeg ikke blev længe nok i Stockholm, for mere tilbunds at studere det Folk og den Stat, som jeg nu vel kiender nogenlunde, men ikke saa grundigt, som jeg ønskede. Jeg har ikke endnu aldeles bestemt mig, om jeg vil skrive noget over Sverrige og mine Reiser i dette Land. Dog skeer det formodentlig, om jeg faaer Otium og Rolighed dertil. Men i al Fald bliver det kun fragmentariske Erindringer og Bemærkninger — og naturligviis med nærmest Hensyn til danske Læsere.

Du veed vel, at A. W. Schlegel er i Stockholm. Jeg var eengang hos ham og talte i halvanden Time med ham — hvilken Samtale jeg for ingen Priis vilde undvære. Han er fulgt med Madame Staël, som introducerer sin Søn i Sverrige, og herfra ville de til Foraaret gaae over til England. Hun fører en Pragt, som en Fyrstinde, og hendes Følge skal bestaae af en 16—18 Personer. Schlegel er yderst human, artig og beleven, og har ligesaa megen indtagende Godmodighed, som ædel Værdighed i sit Væsen. En af de Ting, vi talte meget om, var hans forehavende Udgave af Niebelungen-Lied, hvilken han vil ledsage med en Afhandling om dets Oprindelse. Han viste mig en s. 82 Bog fuld med Collectanea til denne Afhandling, og deriblandt et Sted af Din Mythologie, som hans Broder i Wien havde afskrevet og oversat for ham, da han ikke forstaaer Dansk. Jeg lovede ham nogle Oplysninger angaaende det af Thorkelin afskrevne angelsaksiske Manuskript, og Prøver af de eddiste Sange om Brynhild og Sigurd, med mere, som kunde uære ham tienligt. Dersom Du vilde stikke mig et kort Resultat af Dine Meninger og Undersøgelser over disse Sange og deres Forhold til Tydskernes Nicbelungen-Lied, skulde jeg oversætte det paa Tydsk og sende ham det. Det vilde interessere ham saameget mere, som jeg straks mærkede, at han om vore islandske Sange kun havde et uklart og ufuldkomment Begreb. Jeg sagde ham, at Du havde arbeidet over dette Æmne, og han yttrede megen Lyst til at kiende til Dine Meninger. Han sagde mig, at hans Broder satte megen Priis paa Din Mythologie. — Denne kiender man hist og her i Sverrige, men næsten Intet ellers af Dine Arbeider. Dog var Saga kommen til Stockholm. Du har saaet en meget haard Bedømmelse i en Afhandling om den nyeste danske æsthetiste Literatur af min Ven Hammarstöld i Stockholm. Men i hvormeget han end er dette, tænker jeg at møde ham med en streng Kritik, saasnart hans Arbeide er trykt; og mit Ønske er, at denne stulde saae Plads i samme Hefte af Journalen Phosphores (der udkommer i Upsala) som hans Arbeide, hvilket mine Venner i Upsala have lovet mig. Jeg venter kun paa en Afskrift af Hammarstölds Chria. — Han er et ret godt og levende Hoved, men i høi Grad flygtig, eensidig og selvtilfreds, som de fleste af den nyere Skoles unge Tilhængere i Sverrige. I øvrigt har han virkelig megen Læsning og en skiden Hukommelse. Jeg længes efter at høre om Høsts og Rahbeks svenske Forelæsninger.

6

For Guds Skyld, skriv mig nu til med det allerførste (Adressen til Kongens Bibliothek) og lad mig vide, hvorledes Du har levet og lever, og hvad Du har for og i s. 83 Sommer har arbeidet paa. Jeg har i Sverrige seet, at Du har læst noget ved Landemodet.

Hilsener til Dine Forældre, Din Kiæreste og fælles Venner fra

Din Molbech.