Molbech, Christian BREV TIL: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin FRA: Molbech, Christian (1813-05-27)

Fra Molbech.
Kiøbenhavn. 27. Mai. 1813.

Det giorde mig virkelig ondt, kiære Grundtvig! at jeg ikke kom til at sige Dig et ordentligt Farvel i Kiøbenhavn, da jeg havde ønsket med et Par Ord at sige Dig, hvad jeg haaber Du troer, at jeg ikke har noget uvenligt Sindelag imod Dig, fordi jeg er bleven indviklet i en Strid med Dig, som jeg ønsker, aldrig maa blive meer end videnskabelig. Er det end saa, at en fuldkommen inderlig Harmonie ei har fundet eller kan finde Sted imellem os, saa ere vi dog i mange Dele ikke saa uenige, som det kunde lade; og har Du end i Meget forandret Dig siden den Tid, da vis. 114som Venner levede sammen, saa har Du dog ikke saaledes kunnet forvandle Dit Væsen, at jeg kunde ophøre at agte Dig eller holde af Dig. Jeg har skrevet imod Forfatteren af Verdens Krønike, ikke imod den Mand, som en Gang var mit Hierte kiær, og som aldrig kan ophøre at blive det. Maatte denne og enhver Strid imellem os aldrig kunne blive mere, end en Strid om offentlige Yringer! — Jeg vil ikke negte, at Du har krænket mig bittert ved det første Brev, Du skrev imod mig — men Du kunde maaskee have nogen Anledning dertil, og at Du ikke lod dette Brev blive offentligt, viste mig klart nok, at Du dog ikke havde ophørt at være min Ven, ligesom jeg ogsaa fandt dette bestyrket ved Din Adfærd, da vi nu samledes. Skiøndt vi nu formodentlig fremdeles ville komme til at gaae hver sin Vei i Livet, saa haaber jeg, vi i det mindste aldrig med uvenligt Sindelag skulle mødes, og veed, at vi begge altid med aaben Redelighed ville staae endog imod hinanden. Men jeg ønsker derhos inderligen, aldrig oftere at blive fristet til at strive imod Dig — om jeg endog for at bevirke dette, skulde behøve at giøre mig det til Lov: ikke at læse, hvad Du herefter skriver. Begge kunde vi feile, og ville vist ofte feile — Gud give os Kraft til ikke at feile med Vidende!

8

Jeg ønsker af mit fulde Hierte, at Du maa blive ret lykkelig, og med Dig den fromme Pige, som Kiærlighed har givet Dig! Saa ønsker jeg og, at vi engang i bedre Tider og med roligere Hierter maatte samles — og at jeg ikke, inden dette sker, skal græde paa mit Fædrelands Ruiner. Denne Tanke er mig den smerteligste af alle — men dog siger jeg ogsaa her: Guds Villie skee!

Et oprigtigt og hrerteligt Farvel!

fra Din Ven
C. Molbech.