Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Christian Molbech (1826-04-22)

Fra Molbech.
Kiøbenhavnden 22. April 1826.

Dersom noget af mit sidste Brevs Indhold (som jeg undertiden ikke er utilbøielig til at troe) skulde have været Dem ukiært at læse : saa vilde dette være mig et Beviis mere paa, hvad jeg tiere har erfaret, at man undertiden bedre taler end skriver sig til Rette; undertiden rigtignok s. 152 omvendt. Jeg er dog imidlertid overbevist om, at hvis endog Noget i bemeldte Brev ei havde været efter Deres Sind, vil De ikke regne mig det til nogen Feil, at jeg skrev, som jeg tænkte. — Helst vil jeg nu vistnok for det første afbryde denne skriftlige Meddelelse; men derfor dog ugierne savne den mundtlige, da jeg har adskilligt, som jeg ønskede at tale med Dem om — foruden Riimkrøniken, som allene kan give Stof til en Samtale.

Dertil hører saaledes ogsaa en Idee, jeg har havt tilfælles med Dem, og som ved at see Dem omtale den paa Prent, blev end mere levende hos mig; nemlig Udgivelsen af det gammeldanske Bibel-Haandskrift, hvormed jeg alt forhen har beskiæftiget mig meget, til denne Jubelfest, eller rettere i Anledning af samme. Jeg har alt været endeel sysselsat med denne Idee, og tænkte mig, hvorledes man bedst maatte forsøge paa at faae den udført; men deels er jeg dog ikke ganske enig med mig selv, om det hele vidtløftige Opus kan fortiene det langvarige og møisommelige Arbeide, derpaa maatte anvendes; deels er vel ogsaa Udsigterne til at faae Subskription paa et saa vidtløftigt Værk kun svage. Om den førstnævnte Sag er det saa meget naturligere, at jeg kan ønske at høre Deres Mening: som det fornøiede mig særdeles at see af det første Numer i Aftenbladet, hvori Deres Afhandling om Riimkrøniken begyndte, at De ogsaa havde tænkt paa den gamle Bibel-Codex.

Med min Knæskade har det i nogen Tid begyndt langsomt at bedres, saaledes, at jeg nogle Gange har været ude og giør mig Haab om, at jeg en Dag i næste Uge vil være i Stand til at kunne besøge mine Venner paa Christianshavn. Naar dette en Eftermiddag skeer, vilde jeg sende et Bud til Dem for at høre, om De var hiemme; og De vilde da — om De intet har derimod — erholde det før anmeldte og længe bebudede Besøg af

Deres oprigtige Ven
C. Molbech.