Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Christian Molbech (1829-07-11)

Fra Molbech.
Kiøbenhavn11. Jul. 1829.

Kiære gode Ven!

Neppe behøver jeg vel at sige Dem, hvormeget Deres Breve fra the great Metropolis have fornøiet og interesseret mig; snarere kunde det behøves, at jeg bad Dem undskylde den sildige Giengiældelse af Deres saa venskabelige Erindring. Men hvad gavner det at spilde det knappe Rum og den endnu knappere Tid paa disse Undskyldninger? De veed, Villien har ikke manglet mig; men Evnen har været saa meget ringere, som jeg i 2—3 Uger har befundet mig høist maadeligt. Som en Følge vel tildeels af den stærke Hede og af for megen Sidden, er min Fordøielse bleven yderst svækket. Jeg plages af hypochondre Trykninger og en høi Grad af nerveus Irritabilitet; vil derfor ogsaa, da jeg kun lidet kan arbeide, paa Mandag giøre en ny Udflugt til Iylland. — Gid jeg kunde giøre en langt større og besøge, enten Dem i London, eller Ebert i Dresden! Begge Dele vilde være mig yderst behagelige; det første dog maaskee s. 159 endnu interessantere. Jeg giør, som De veed, meget af Englænderne, og Deres Bemærkning, at det der til Lands fornemmelig gaaer ud paa to make money, kan ikke forstaaes efter Bogstaven; ei engang i London, hvor man dog, som i alle unaturlig store Slæder, forceres til at tænke mere derpaa, end man selv ønskede, fordi Fornødenhederne ere flere, dyrere og ofte vanskeligere at skaffe tilveie, fomedelst den store Concurrence i enhver Levevei. Men ogsaa i det Hele behøver et saa colossalt, saa byrdebelæsset Statslegeme og Statssamfund, som det engelske, en høi Grad af Virksomhed i alle industrielle og producerende Kræfter, for at kunne bestaae. — At den catholske Emancipation, der i det mindste forekommer [mig] at være en af de største og mærkværdigste Begivenheder i den engelske Historie i 150 Aar, saa let kunde glemmes, er mærkværdigt nok. Dog vil den formodentlig vel igien paa en eller anden Maade komme under Omtale. Det er en Sag, der interesserer mig i høi Grad; men desværre har jeg hverken Tid eller Bøger nok, til ret grundig at studere den og Irlands sande Forfatning.

Fra Etatsraad Verlauff har jeg mange Hilsener til Dem. Han beder Dem frem for Alt at medvirke til, om De nogentid kommer til Gr. Moltke og kan give Dem af med denne Sag, at han virkelig skaffer os vore Bøger fra the Commission of Records, naar de afleverer til os, og ikke beholder dem hele eller halve Aar, eller reent forsømmer at afsende dem; i al Fald maaskee lader Kassen staae til Esteraaret eller Vinteren — en Tid da vi slet ikke skiøtte om, at den skal betroes Sø og salten Vand. — Med Hensyn til den ringe Giengiæld, vi kan giøre, da ønskede vi fornemmelig at vide: om Commissionen har nogle og hvilke Dele af Scr. Rer. Danicarum paa Skrio-papir (neml. smaat Median): thi hvis de første 2 eller 3 Dele havdes, kunde vi supplere samme; derimod eie vi ikke et eneste complet Ex. Paa Skrivpapir, og jeg troer ikke meer end 6—8 compl. Exemplarer paa Trykpapir med alle Kobbere. s. 160 — Af disse er naturligviis eet til Commissionens Tjeneste; ligeledes vil Folio-Udgaven af Snorre Sturlesen blive offereret tilligemed hvad der ellers kan faaes (især uden Penge — De kiender Grundene) af islaudske Sagaer, gamle Love og deslige. Edda, veed De, er ikke den Magn. Commissions, men Deichmanns Forlag. Den 1ste Deel er ei engang for Penge meer at faae. — Imidlertid maa De ei vente noget hastigt Udfald af alt dette Her hyldes, ikke blot cunetando restituere, men endog perficere rem. I Henseende til Indkiøbet af de engelske Bøger, da er jeg for det første meget glad ved dem af Ellis, De har faaet, og haaber, De endelig skaffer den den Gang manglende Samling af Ritson, ved hvilke Acquisitioner vor Samling af gl. engelsk Poesie vil blive temmelig eller nogenlunde complet. Med Fabians Chronicle, ed. by Ellis ere vi (ɔ: jeg) særdeles fornøiede. Bøger af Ritson i samme Materie og til billig Priis (De har vel faaet Dem en eller flere ret rige Second Hand Catalogues at rette Dem efter?) kan De uden Betænkning kiøbe til os, ligesom Pierce Plowmanns Visions. Derimod have vi alt den nye Udgave af Dodsleys Old plays. Bedst var det, at De efterhaanden opgav os, hvad De saaledes kan faae, og til hvad Priis; skal da strax faae Resolution. Breve kunde De have den Godhed at adressere til mig med Paaskrift (for det Kongel. Bibliothek), og hvad disse koste Dem i Porto, skal naturligviis blive godtgiort. De kiøbte Bøger bedes efterhaanden, indpakkede i Papir, afleverede til Deichmanns Boghandler med Adresse til Bibl. og Deichmann, og [De kan] lade dem betale af dennes Boghandler i Følge den meddeelte Credit. — Jeg glæder mig høiligen over Mr. Maddens Progresser i Dansk. Behag at hilse ham og at sige ham, at saasnart en Leilighed gives, skal jeg sende ham min Udgave af Henrik Harpestreng og Glossariet til Riimkroniken. Saa snart De hører noget paalideligt angaaende Afsendelsen af vore Records, haaber jeg, De er saa god at meddele os det.

s. 161 Tilgiv, at jeg giør Dem et lexikalsk Spørgsmaal: De har nogensteds i et Digt, i Følge et Exerpt af mig, brugt rødne, og uden Tvivl som v. a. (rigtigere end P. E. Müller, der anfører det som v. neutr., da vi i denne Form have rødme, og hiint i ethvert Tilfælde er høist sjeldent). Hos Dem skal forekomme: „rødned de hvide Lagen“ eller noget sligt, men hvor? — Endnu maa De undskylde, at jeg beder Dem, om muligt, kiøbe os (om end til Bogladepriis) 1ste Vol. af the History of England (in letters) by Charlotte Smith, London, printed for Richard Philips. 6. Bridge-Street, Blacfriars, 1806. (Prisen for alle 3 Dele var 15 sh. bound). Mit dødelige Had til Defecter i et Bibliothek bringer mig til at bede Dem herom. —

Min Kone glæder sig over, at det gaaer Dem vel i London, og hilser Dem mange Gange. Jeg beder paa det allervenskabeligste at hilse Hr. Miller. Fra Lord Spencer har jeg modtaget et yderst artigt Brev, hvori De ogsaa omtales.

Glem endelig ikke at giøre Dem brav Bevægelse i London, til Porter, Roastbeef og Stillesidden. — Gid det gaae Dem saa vel, som det ønskes af

Deres oprigtige Ven
C. Molbech.