Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1829-08-18)

Fra Grundtvig.
London18. Aug. 1829.

Kiære Ven!

Mange Tak for Deres venskabelige Brev, som er af de Vahre, i det mindste Danske Folk i London maa skiønne paa; thi, med meget faa Undtagelser lyder det engelske: s. 162 I am very glad to see you, I shall be happy if etc. etc. i mine Øren, som deres: it is a very nice eller a very wet day today. Et stort Uheld maa jeg vel i denne Henseende kalde det, at John Miller alt i forrige Maaned er reist til Paris og Nizza, hvorfra han maaskee ei kommer tilbage, mens jeg er her ; thi vel var ogsaa han umaadelig busied og havde som Advokat anderledes Ret til at være det, end Mange her; men han betragter dog den Londonske Stundesløshed som en Feil, man skal bekæmpe, og, med eet Ord, han har Hjerte baade for Mennesker og for andre Sysler end money-making, og det er hvad jeg udenfor hans stonebuildings ei tør sige, jeg endnu har mødt i London.

Dog, med Jeremiader vilde jeg ikke underholde Dem, det er hvad man har Nok af allevegne, og egenlig vilde jeg kun, næst venlig Hilsen, sige et Par Ord om Bøgerne til Bibliotheket. Sexten Stykker har jeg for henved fjorten Dage siden leveret til Black etc., som maaskee er i Kbhn. før dette, og jeg tænker ikke, De vil være misfornøiet med nogen af dem, uden maaskee med Oversættelsen af Sæmunds Edda, som jeg har kiøbt ganske paa min egen Haand (til 6 sh.) og som der vel ikke er synderlig rart ved; men mig syndes dog det var en Raritet, der ei burde savnes paa det store Danske Bibliothek, og det er a fine copy, som De vil see. Jeg har siden kiøbt The Caledonian Muse af Ritson, og Hasslewood’s sjeldne Udsigt over denne i sit Slags eneste Engelskmands Levnet og Skrifter, samt et reent Ex. af Pinkertonʼs Scottish Ballads, very neat bound. Denne har jeg da ogsaa paa min Samvittighed, men der er her ingen anden Maade, thi man finder et Ex. i Dag, det er maaskee borte i Morgen, den Bogh. har ikke sleer, og nu kan man begynde forfra igien. Jeg er nu paa Spor efter et reprint baade af Pierce Plowmannʼs Vision og Hans creed, og, hvad er mere, reprintet af the mirrour for magistrates. De mindes maaskee, at dette Sidste (3 Vol. 4) er publiceret til 12 Pd., og kan jeg faae et godt Ex. for 3 Pd., da kiøber og sender jeg det; s. 163 thi et saadant standard-work bør sindes i Danmark, enten det saa skal være paa Hs. Majestæts Bibliothek eller paa min forrøgede Hylde Hermed agter jeg da ogsaa at slutte mit Kiøbmandsskab for denne Sinde; thi vel fristede mig forleden reprintet af Hall’s Cronicle som burde følge Fabyan's, men den var alt solgt, da jeg kom, og Reprintet af den engelske Froissard, som jeg ogsaa har fundet, er som en Oversættelse for dyr til at friste mig. — Selv kiøbte jeg forleden et Ex. af Barbour's Bruce by Pinkerton, uncut, for 10 sh. — saaledes er det at komme selv.

Hvordan det gaaer i Museet, kunde De vel have Lyst til at vide, naar derom var Noget at melde, og mellem de 50 Codices jeg har havt Fingre paa, er der jo adskillige, der nok kunde være i det Mindste en bedre Beskrivelse værd, end de har i Eatalogerne, men jeg vil dog her indskrænke mig til den Anmærkning, at af Splinternyt har jeg kun fundet en lille Samling af Angelsachsiske Sentencer med indstrøede Ordsprog, men som jeg rigtig nok i al dens Lidenhed skatter høit, som den eneste Levning jeg kiender af Angelsachsisk Philosophering (sit venia verbo) paa fri Haand, og at den har været skattet, skiønnes deraf, at den findes i to Former: en ældre og nyere; kun Skade, at den i sin ældste Form er ufuldstændig og paa sine Steder ulæselig. Stor Skade er det, at man slet ikke tænker paa at udgive Layamon's Rimkrønike som viser Sprogets Overgang i Bøgerne fra AF til NE og er ingenlunde en ordret Oversættelse, men en fri, livlig Bearbeidelse af Waces Brut, eller vel mere af deres fælles Kilde.

20. Aug.

Nei, jeg skal ikke friste Bibliotheket med det dyre Reprint af the mirrour, thi i Gaar stødte jeg paa et Exp. af Udgaven 1610, som vel ikke var godt nok til Bibliotheket, men dog til mig, og, skiøndt det i hele sin s. 164 ringe Skikkelse egenlig var mig for dyrt (only, som det lyder, for one L.) kiøbde jeg det dog, for at kunne rolig oppebie Bibliothekets Bestemmelse om Reprintet, som, naar man kan træffe det usolgt, efter Cataloger, sædvanlig koster 2½ Pd. — Jeg skal nu tage saa mange Cataloger med mig, som jeg kan faae Fingre paa (General C. over sec. hd. bks. vil her Ingen vide noget om) ; thi skiøndt man ingenlunde kan vente at finde efter dem, hvad daglig forandres, giver de dog en Udsigt og Maalestok, som kan være god til ad Aare. Sidst i næste Maaned agter jeg at gaae over Hamborg til Hjemmet, og skiøndt jeg da rimeligviis kun vil have udrettet lidt af hvad jeg havde ønsket og tildeels haabet, vil jeg trøste mig med at have gjort hvad jeg kunde, og med nogen Rimelighed at have banet Vei for en interessantere Reise ad Aare. — Siden Miller reiste, seer jeg næsten slet Ingen, uden de stumme Figurer i Museet, Stræderne og the eating house, dog har jeg nylig truffet een artig Boghandler, som gjorde sig en Fornøielse af at vise mig sine Rariteter og bad mig frit komme og betragte dem nøiere saa meget jeg vilde. Det er en Phoenix i London. — I den sidste Tid har jeg det ellers meget bedre end før, da jeg boer i Huus med en Landsmand, saa min Mund staaer ikke længer Fare for reent at groe sammen, og har desuden, ved hans Hjelp, fundet et Bord, som hører til Sjeldenhederne her, hvor der baade spises godt og til godt Kiøb. Vel boer jeg her halv som udenfor Byen, med en stor Græsgang og Hundreder af Kiør for Ørnene, men jeg boer godt, sundt og frit og levende, og en Milsvei blæser man, som De veed, kun ad i London, naar man først kiender Veien, og det ikke regner for stærkt, hvad rigtig nok gaaer noget tit paa. — Jeg indskibede mig imidlertid gierne i Morgen. Gid nu Dette, og jeg selv med det Første maa træffe Dem og gode Kone raske og vel tilmode, som det inderlig ønskes af

11*

Deres Ven
Grundtvig

s. 165 P. S. Ordet rødne har jeg rigtig brugt i den angivne Betydning, og er det samlet med hvide Lagen, skulde jeg tro, det var i Maskeradeballet, men ellers er det nok i Optrinene af Kæmpelivet om Sværd og Offerstene.