Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Christian Molbech (1829-08-29)

Fra Molbech.
Kiøbenhavn29. Aug. 1829.

Kiære Grundtvig!

Jeg har fornøiet mig ved i Gaar at modtage Deres, mig i flere Henseender interesserende Brev af 18de d. M. — men ikke ved at erfare af samme, deels at De endnu stedse ikke er tilfreds med London og Indbyggerne, deels at De mener, ikke „at have udrettet, hvad De havde ønsket og tildeels haabet.“ Om det første kan jeg slet ikke dømme; thi uagtet jeg befandt mig ypperlig og vel tilfreds i London, saa var jeg der under ganske andre Forhold, end De, morede mig ved alt det Nye og Fremmede, her var at see og erfare, og boede hos en Ven og Landsmand, med hvem jeg daglig tilbragte nogle Timer, og som skaffede mtg i det mindste et Par ret interessante Familiebekiendtskaber. Hvad jeg, ligesom De, fandt yderst vanskeligt og fortrædeligt, var at faae Folk i Tale og finde dem nogenlunde oplagte for Forretninger til at tale med en. Dette er iøvrigt vel omtrent Tilfældet i alle colossale Stæder, skiøndt Englænderne, der maaskee elske deres Komfort vel meget, muligen heri gaae videre endnu end Pariserne, hvis megen Støi og Bevægelighed og evige Snakken dog var mig langt mere imod, end Englændernes Taushed og Rolighed — der næsten har noget af det antike Væsen. Jeg fornøier mig imidlertid over, at De ogsaa har fundet en Landsmand og en behagelig Bolig; og hvad Veiens Længde angaaer, saa mener jeg, at netop intet er Dem tienligere, end netop denne og s. 166 Bevægelsen, som den udfordrer. — At Miller er reist til Italien har jeg seet af et Brev fra ham til Bølling. Det maa, efter Alt hvad De bekræfter om det, jeg selv kiender til ham, upaatvivlelig være en sielden Mand og en sielden Englænder. Jeg kommer derved til at tænke paa vor med Længsel ventede Gave fra the Commission of public Records. Vi have endnu intet [andet] hørt eller seet til denne, end — om jeg [ikke] feiler — af Millers ovenomtalte Brev — at den alt for endeel Uger, maaskee Maaneder siden, var afleveret eller paa Veie at afleveres til Gr. Moltke. Gid dog Kommissionen havde sendt den til Bogh. Black & Young, i Stedet for til denne Diplomatiker, saa havde vi formodentlig længe havt Kassen. Jeg beder Dem endnu engang ret indstændigt, kiære Ven! at De, saasnart det er Dem muligt, vil engang gaae til M. og erkyndige Dem om Bøgerne, samt, om muligt, faae ham til blot at sende Kassen til Blacks i Tavistock Street, og dernæst bede disse Herrer lade den afgaae — ligesom den rigtig modtagne Bogpakke — under Deichmanns Adresse og for hans Regning. Dette er den allersimpelste og sikkerste Maade at faae Bøgerne paa. — Giør os ogsaa endelig den Tieneste, til vor store Beroligelse, at tilmelde, enten mig eller Et. R. Werlauff, saa snart De har kunnet giøre noget afgiørende Skridt i den Henseende. De vil bevise os en sand og betydelig Tieneste, og vist selv være tilfreds med, at vi kunne komme i Besiddelse af disse Sager.

Med Alt hvad De har sendt os, er jeg, som De kan tænke, høiligen tilfreds; og jeg har ikke hørt Et. R. Werlauff yttre nogen Utilfredshed. — Cottles engelske Edda have vi uden Tvivl allerede, men dette er jo en stor Bagatell. Hvad De nu mere kan kiøbe os efter egen Skiønsomhed (dog vel ikke for meer end en 6—8 L. foruden det allerede anvendte) tvivler jeg ikke paa, vi ville blive ligesaa fornøiede med. — I Hens, til The Mirror of magistrates, da er min Mening, at dersom det Exempl, af den gl. Udg. De har kiøbt, er daarligt, eller den nye Udg. i 3 Quartbind s. 167 er bedre og fuldstændigere, ved Collationer, Registere etc., burde Bibliotheket foretrække den sidste, især naar samme kan faaes for 2½ L. i Stedet for 12. Dette maa nu overlades til Deres egen Skiønsomhed; og i al Fald kunde jo Kjøbet maaskee beroe til næste Aar. Et defect, lappet eller forrevet Ex. af den gl. Udg. kan vi, som De Selv føler, ikke bruge, men et taaleligt i en ikke alt for „ringe Skikkelse“ (som De Selv udtrykker Dem) kunde jo vel gaae hen af slig en gammel Bog, som der imidlertid maa være en Deel ved, siden man har udgivet den i 3 Bd. til 12 L., og da Udg. af 1610 vel ikke er den ældste, vilde jeg vel i det Hele stemme for den nye, men mener ellers det var bedst dog først at see den gamle og tale mundtlig derom. Jeg har slet intet Begreb om, hvad det er for en Bog. — Halls Chronicle „containing the hist. of Engl, from Henry IV to Henry VIII“ 1 Vol. 4. 1809 staaer i Bohtes Catalog af 1822 til 1 —11—6 (publ. at 3—3—0). Jeg synes rigtig nok, vi burde have den til Fabians Chronicle, der staaer hos Bohte til 1 — 16—0. Hele Samlingen (Hall, Holinshed, Grafton & Fabyan) staaer i Dowdings Cat. 1820 for 15 L. (13 Voll. 4to). Kunde vi saaledes efterhaanden faae Samlingen, var det godt. Det var den anden Fortsættelse af denne Dowdings „General Catalogue of new and second-hand Boocks“ (82. Newgate Street), jeg gierne ønskede. Vi have bemeldte 1ste Cat. af 1820, og den 3die Fortsættelse af 1827 eller 28. Hos denne samme Dowding er for ½ Aars Tid siden omtrent bl. andre Bøger anmeldt til Salg et Parti Ex. af Mistress Grahamʼs to ogsaa for Historien vigtige Reisebeskrivelser i Syd-America (den ene til Buenos Ayres, den anden til Peru og Chile, begge i 4to) til overordentlig lav og nedsat Priis (jeg troer ikke meget over et L. for begge, men Annonce-Bladet har jeg nu ikke ved Haandeu.) Disse ønskede jeg særdeles meget, De vilde skaffe øs. — Har De slet intet hørt eller seet til Jamiesons Scottish Dictionary? (Vol. 1. 2). Var det ikke muligt at opstøve et Ex. as s. 168 dette umistelige Værk for en taalelig Priis — nemlig 5—6 L. — Jeg frygter, nei; Boghandlere i det mindste have angivet den gængse Priis til 10 L. (det Dobbelte af den oprindelige). Men hvo veed dog, om De ei kunde være ligesaa heldig her, som med The Bruce, hvor jeg ikke nok kan forundre mig over Deres Held; ligesom De overhovedet synes at kiøbe heldigt og billigt. Meget gierne ønskede jeg at faae en nøiagtig og fuldstændig Fortegnelse over alle i England udkomne Idiotica, eller Ordbøger over specielle Provindsers Sprog, om en saadan var at forskaffe. — Bøgerne selv maatte ikke kiøbes: thi vi have nok de allerfleste. Jeg skal næste Gang sende Fortegnelse over det, vi have.

Jeg kom hiem i en af de sidste Dage i Juli fra en Reise i Iylland, hvor jeg havde befundet mig fortræffeligt, men begyndte paa Dampskibet at lide af en umaadelig Hovedpine, som nødte mig, saasnart jeg kom hiem om Fredagen, at lægge mig til Sengs. Jeg fandt min gamle, ulykkelige Moder for Døden, og saae hende sidste Gang om Løverdagen. Søndag Eftermiddag døde hun efter en haard og smertefuld Kamp. Disse og de paafølgende sørgelige Scener og Sysler, og Omstændigheder, som fulgte hermed, angreb i høi Grad mit Nervesystem. Jeg beholdt efter hin Hovedpine, som længe, skiøndt svagere vedblev, en nervøs Svækkelse i Hovedet; i 14 Dage kunde jeg næsten Intet arbeide, og endnu gaaer det tildeels kun maadeligt med min Arbeidsomhed, skiøndt min øvrige Helbred, Fordøielse etc., der var kommet i største Uorden, begynder at bedres. — Jeg søger Nyerups Post som Præpositus domus Regiæ, men faaer formodentlig denne ligesaa lidt, som andre Ting, jeg har søgt. Her er en stor Mængde Ansøgende (bl. a. Prof. I. Møller selv, Sibbern, Clausen, Hohlenberg, Rask etc. etc.) og endnu er det ikke afgiort, om Facultetet eller Directionen kommer til denne Gang at indstille. Det hedder sig ogsaa, at Indkomsterne blive omtrent reducerede til Huus og Brænde; i dets Sted Nyerup havde desuden 600 Rdlr. s. 169 aarlig som Provst. Dr. Michelsen er bleven Prof, i Historien i Kiel i Dahlmanns Sted. Prof. Falck havde faaet det ærefulde Kald til Goettingen som Prof, juris i Eichhorns Sted, der for sin Sundhed træder tilbage; men afslog det, og blev — Etatsraad. Har De i England hørt noget til det svære Angreb paa Brøndsted i Hermes, for Plagiat af Villoisons Papirer? — og hvad hører De i London om den Russisk-Tyrkisk-Østerrigske Politik? — item hvad siger man om os og Sverrige?

Jeg maa ile med at slutte. Min Kone, som just er i Byen idag, lader Dem venligst hilse. Hendes Moder er bestandig meget svag og gaaer Opløsningen i Møde.

Lev saa vel som muligt, og kom tilbage med Sundhed og rigt Udbytte!

Deres hengivne Ven
C. Molbech.

Dr. Lindberg er i Gaar sat under Gen. Fiskalens Tiltale; men jeg har endnu ei kunnet erfare, hvorfor. Der siges for et Skrift mod Clausen, som ei er udkommet, hvilket forekommer mig besynderligt.