Fra Grundtvig.
London
6te Julii 1830.
Kiære Ven!
Vel kan jeg ikke sige. at jeg endnu i Aar har udrettet eller oplevet Synderligt, værdt at tale om i denne capital of the Fairy-Queen, men dog forekomme Udsigterne mig at være saa meget bedre nu end fordum, at jeg ikke kan nægte mig den Fornøielse at underholde mig nogle Øieblikke med Dem om hvad jeg veed, De tager langt mere Deel i end de Fleste.
s. 170Layamons Rim-Krønike afskrives der nu paa for det Kongelige Bibliothek ved en udmærket dygtig Person, men, hvad der er det Bedste, saasnart Man saae, det var mit Alvor at lade den afskrive, begyndte man at skamme sig, og det er meget mueligt, at jeg kommer til at levere Afskriften i Trykkeriet, istedenfor at bringe den hjem, hvad høilig vilde glæde mig.
Jeg staaer nu færdig til at besøge Oxford og Exeter, men meget mueligt, at jeg ikke kommer til sidste Plads, skiøndt Erkebispen allerede har afsendt et Recommendations-Brev for mig; thi det Brittiske Museums Trustees er saavidt vaagnede, at de har skrevet til Capitlet ved Cathedralen i Exeter om at faae den store Bog (som jeg vilde see) til London, og lade den afskrive. Sagen er endnu uafgjort, da the Dean (som er Mesteren) ei paa sin egen Haand turde tillade det, men vilde holde et Capitel-Møde i den Anledning. Naturligviis vil jeg nu, om mueligt, oppebie Udfaldet heraf, thi kommer Bogen til London, har jeg Løfte paa den, og jeg vil ikke udsætte mig for at komme til Exeter og finde Hylden tom.
I Bibliotheket ved Inner Temple har jeg havt en haard Nød at knække, før jeg kunde faae Øie og Fingre paa Mskt af Robert Mannings Krønike, som Hearne kun halvveis har udgivet, og som siden ikke har seet Dagens Lys. Jeg vil ikke trætte Dem med denne Ravnekrogs-Historie, før jeg kommer hjem, men kun tilføie, at jeg dog endelig vandt Seier, og fik Lov til at giøre hvad jeg vilde, saavidt Tiden, spildt paa Forhandlingerne, vilde tillade.
Jeg spiste i Gaar med nogle Radicals, som besluttede, om mueligt, at grunde et Selskab for Udgivelsen af Angel-Sachsiske Msktr, og saavel [efter] Erkebispens Udladelser (hos hvem jeg efter en lille Brevvexling ogsaa i Gaar havde Audiense) som efter Stemningen, hvor jeg kommer, tvivler jeg slet ikke om, at her kunde grundes et stort Selskab for Middelalderens Historie, naar man kun forstod at tage Tingen fra den rette Side. Sagen syndes iblandt Andets. 171meget at interessere den rige Sir Thomas Philipps, hvis Manuskript-Samling (som De vel tiender Noget til fra Haendels Register) bestaaer af henved 5000 Stykker, og i hvem jeg har fundet en særdeles livlig og forekommende Mand.
Hvad jeg havde skrevet om Sagen, har jeg her omarbeidet, men det ligger endnu under Miller's Revisjon, og hvorledes Man skal faae det paa Tryk er endnu et Spørgsmaal. Er der imidlertid Muelighed i, skal det komme ud i en Fart, thi jeg skiønner ikke rettere, end at Øieblikket er der som maa gribes.
Man har nu for Alvor isinde at ville udfylde lidt af Gabet i det Brittiske Museum med Nordisk Literatur, og jeg vilde i den Anledning bede Dem at virke, om De kan, til at Catalogerne over Thorlacius's og Münter's Bibliotheker kom hertil, mens jeg er her, da jeg har lovet at være behjelpelig efter Evne.
Fra Mr. Madden skal jeg hilse og takke Dem meget. Jeg har først i Dag seet ham; thi efterat have i Foraaret mistet sin Kone med Barnet i første Barsel-Seng, faldt hau i en svar Sygdom, og var reist til Oxford, da jeg kom. — Jeg kunde neppe gienkiende den før saa anseelige, robuste Mand, men han hugede mig dog bedre end før. Han har i Oxford forberedet en Udgave af de ældste engelske Sange, hvoraf adskillige har været anseet for tabte.
Da vi dog aldrig ret glemmer os selv, om vi end lade saa, maae De til Slutning høre lidt om mit Befindende. Jeg lever i Aar i et boarding-house, som Bowring anbefalede mig, og, skiøndt Selskabet ei er udsøgt, befinder jeg mig dog vel ved ei at være udelukt fra det menneskelige Selskab. Da jeg nu ogsaa uden Huset seer langt flere Folk end ifjor og forstaaer dem lidt bedre, kan jeg ikke sige, jeg har kiedet mig, undtagen naar jeg tænkde paa, hvorlidet jeg syndes at udrette med al min Travlhed. Kan jeg imidlertid give Stød til et Selskabs Oprettelse for den Angelsachsiske (helst for hele Middelalderens) Literatur,s. 172da skal jeg ikke klage over al den Kiedsommelighed jeg har udstaaet, og alle de Forventininger jeg baade ifjor og i Aar har fundet skuffede. — Bowring er, som literair Person, en reen Haandværksmand eller Speculant, og, udenfor Sphæren af Westminster Review, aldeles ubetydelig. Mr. Borrow kan meget bedre Dansk og er den, der maa slide i det Departement, men han er en af John Bulls mest ubehøvlede Sønner, som Man ei kan komme meget nær.
Seer De Etatsraad Clausewi, da tak ham meget for hans Anbefalinger! Fra Miller, som har læst ivrig Dansk Historie hos Mallet, skal jeg naturligviis hilse meget!
Gid nu disse Linier maae finde Dem og Deres Frue, ærbødigst hilset, med Børnene raske og vel! Jeg veed De vil venlig mindes Deres
N. F. S. Grundtvig.
P. S. Jfald der er nogen Ting De ønskede udrettet, haaber jeg at være her igien i Midten af August og er da til Deres Tjeneste.
Venligst
Gg.