Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1830-07-25)

Fra Grundtvig.
Exeter25. Julii 1830.

Kiære Ven!

Uagtet det er kort siden jeg sendte Dem nogle Linier, . og uagtet jeg aldrig har havt knappere Tid Paa Tid i England end nu, skal De dog have et Brev fra Exeter, da jeg husker De ønskede det, og er vis paa, De ei vil fortryde Ønsket, da det i alle Maader er den Punkt i min engelske Reises krumme Linie, der snarest kunde kaste et interessant Brev af sig. — Om Reisen herned vil jeg ikke tale, thi De s. 173 kiender den Trolddom, hvorved Man her ret magelig reiser over 30 danske Miil i mindre end 24 Timer, og Spiret i Salisbury skimtede jeg kun ved Midnats-Tide, og Stone- Hange skimtede jeg end ikke. — Jeg kom til Exeter i Tirsdags Eftermiddag, just som Klokkerne ringede og Alt strømmede til Dom-Kirken at synge Tedeum for den ny Biskop, der var ankommet nogle Timer før jeg, men, hvad De vil finde slaut, jeg gik ikke over i Kirken, skiøndt jeg steg af i Hotellet, 10 Skridt derfra. Deels var jeg lidt utilpas efter Reise og Nattevagt, og deels lidt vranten over, at jeg nu den Eftermiddag ei kunde komme til Nogen af Capitelet, som dog var dem jeg ene søgde her. — Jeg slap imidlertid langt om længe ud til Bowring, som er født og opholder sig her denne Maaned. Vel har han ogsaa her travelt nok, men dog ikke saa ulyksalig travelt som i London, og desuden er hans Fader en rar, venlig gammel Mand, og begge hans Søstre to muntre, naturlige Piger, som gierne vil høre slet Engelsk for at vide hvordan man lever og tænker i Danmark, saa her har jeg en god Tilflugt, enten Doctoren er synlig eller ikke. Herved er Opholdet i Exeter blevet i alle Maader saa behagelig en Episode, at jeg er nær ved at sætte den over hele Værket, thi mit Ærende her kunde ei lykkes fuldere end det efter al Rimelighed vil. Af Erkebispen i Canterbury var jeg anbefalet til Archdeacon Pott, der som Canon-Resident i disse Maaneder udgiør Hovedparten af Capitelet, og til ham havde jeg desuden Brev fra I. Miller, som er en gammel Ven af ham. Da jeg nu desuden var anbefalet til Biskoppen af Erkebispen, og af en Slump til the Chapter Clerk, som vicarierer for den Bibliothekar, Man fattes, blev allerede i Onsdags Leofriks Manuskript mig saaledes udleveret, at jeg fik Nøgel baade til Hylden, det laae Paa, og til the Chapter Room, hvor Bøgerne staae, saa jeg i al Mag kan sidde hele Dagen i et deilig lyst Værelse, uden andet Selskab end Bøgernes, og giøre Alt, hvad jeg vil være bekiendt. Friheden synes mig virkelig saa overdreven, at naar Bowring besøger mig s. 174 og rager om i Allehaande, jeg ordenlig har et Øie paa hver Finger, da jeg veed Englænderne giør sig ingen Samvittighed over at stjæle literaire Sjeldenheder, og jeg et for Alt vilde, at Exeterne skulde troe deres besynderlige Tillid til mig skuffet. I Gaar var der Capitel-Møde i Anledledning blandt Andet af det Brittiske Museums Forlangende, som jeg sidst meldte; deri blev jeg Bispen forestillet, og paa et hængende Haar var det blevet mig overdraget at bringe Manuskriptet til London; men skiøndt Man omsider, hvad jeg fandt ganske rimeligt, fandt lidt Betænkelighed derved, resolverede man dog, at det skulde overlades Museet til Laans, naar Samme, efter Tilbud, selv lod det afhente, og jeg er glad ved at kunne sige, jeg har bidraget Noget til dette lykkelige Udfald; thi Pott maatte giennemfægte Sagen, og han var, da jeg kom, selv lidt indtaget mod Forsendelsen. — Jeg kunde nu reise, og oppebie Manuskriptets Ankomst til London, men det vil jeg ikke, thi jeg sinder mig saa vel i Exeter og har her Mskt saa ganske i mine Hænder, at jeg var en Nar, om jeg ikke holdt fast til jeg er færdig. Afskrive det Hele kan jeg vel ikke, men det Vigtigste vil jeg dog see at have i Sikkerhed, før jeg slipper. De veed formodentlig bedre end jeg, i hvilket Ry Devon-Shire staaer for sine deilige Situationer; men jeg vilde ret ønske De var paa Pletten, thi baade troer jeg, De vilde endnu fornøie Dem mere end jeg over den udmærket deilige amphiteatralske Egn, og jeg vilde fornøie mig mere. Mange Alderdoms-Levninger har man vel i Exeter vandalisk ødelagt, men en herlig Ruin af Rougemont Castle har dog en Gentleman frelst, og det er en egen Følelse herfra at skue ned i den brede, dybe Dal, hvor Saamange af vore Landsmænd sordum maatte bide i Græsset for Land-Vætten i Vest-Sex.

Den ny Biskop (Bethel) læste i Dag sin første Messe, ved hvilken Leilighed den Gang i Domkirken, hvor Tjenesten holdes, var propfuld, og da desuden saavel Chor som Orgel her høre til de bedste i Engeland, var det ret høitideligt. s. 175 Man havde ventet, han ogsaa vilde prædiket, men det vil han, siger man, først paa Søndag, som ogsaa er mig det Samme, da jeg ikke agter at reise i denne Uge, som udentvivl ogsaa vil vise mig Skue-Spillet af et Parlaments- Valg, hvor en Catholsk Lord træder frem som Candidat, og vil udentvivl foraarsage en heed Kamp. — Her er en god Institution med mange Bøger, hvortil jeg har Adgang; jeg indbydes ogsaa smukt hos mine Exeter Patroner, og kommer derfor mere ind i det engelske Liv her i 14 Dage, end vel i dobbelt saamange Maaneder i London.

Misund mig nu kun ikke formeget Exeter-Reisen. Hils Deres Frue venligst og tænk saa imellem paa

Deres Ven
N. F. S. Grundtvig.