Molbech, Christian BREV TIL: Molbech, Christian Knud Frederik FRA: Molbech, Christian (1853-01-18)

Kiøbenhavn, 18de Jan. 1853.

Kiære Christian,

Jeg skriver dette som et nyt Brev til dig — og ikke uden Grund; thi det er ikke blot det vigtigste, Du paa denne Reise modtager fra mig — men af mere Betydenhed, end noget andet Brev, jeg i mange Aar har skrevet. Dette vil Du selv let erkiende og vedgaae, naar jeg strax siger dig med faa Ord, hvad dets Hoved-Formaal er, nemlig at sige dig, at i Stedet for Du reiste ud som simpel Cand. philos. og af Werlauffs Naade Amanuensis ved Kongl. Bibliothek med 300 Rdlr. aarlig, kan Du vende tilbage i en ikke allene uafhængig, men ærefuld, og maaskee i sine Følger for dig selv og Staten betydende Stilling, som Professor, og med 1000 Rdlr. om Aaret. For alt dette vil Du da fornemmelig have een høitstaaende Mands personlige Interesse for dig selv, og jeg kan vel lægge til, for din Fader, at takke, hvilket jeg derfor ogsaa allerførst og fremmest vil nævne, fordi mit Hierte er fuldt af en dyb Følelse af denne Mands Handlemaade — hvortil jeg, for mit eget Vedkommende, aldrig selv har mødt noget lignende i mit hele Liv. Det er en Adfærd, som tilfulde bekræfter, hvad jeg længe har kiendt og hyldet, denne Mands ædle Charakteer og sande Siælsadel. Det er Grev Carl Moltke jeg her taler om, og Du vil formodentlig blive ligesaa overrasket som jeg selv, ved at erfare, at han uden ringeste Anledning fra min Side (jeg har hverken seet ham eller Grevinden, siden han engang giorde mig den Ære at spise hos mig i Novbr.) kom op i Gaar for at sige mig, at han paa Grev Reventlow-Criminils Vegne kunde tilbyde dig en Ansættelse som Professor extraordinarius i den danske Literatur ved Kiels Universitet, med ovennævnte Vilkaar; hvortil endnu tilføiedes, at Du om 2 til 3 Aar, naar din Ansættelse lykkes, eller man er tilfreds med dens Frugter, kan vente at blive Professor Ordinarius med 14 eller 1600 Rdlr. Jeg vil give dig selv at betænke: hvor den findes i Kiøbenhavn, der vil giøre dig et saadant Tilbud, eller hvad her findes den mindste Udsigt til — jeg vil ikke sige n u, men maaskee ligesaa lidt naar Du var 40 Aar, at Du kunde opnaae et saadant Udkomme, og en saa hæderlig og uafhængig Stilling, i hvilken Du, som Tingene nu staae, tilligemed hele Universitetet, kun s. 40staaer directe under Ministeren. — Ærefuldt, ikke blot i l iterair Henseende, er Tilbudet i høi Grad, men selv med politisk Hensyn; thi at man, med Statshensyn allermindst i nærværende Øieblik, kan ansætte enhver Dansk, selv med andre anbefalende Egenskaber fra Evners og Kundskabers Side, i denne Post i Kiel, er en afgiort Sag; og den Tillid, man her vil vise dig, er af et saa stort Omfang, at Du maaskee ikke selv klart fatter det. Sammenlign dermed den afhængige, fortrykte, generte Stilling, hvori Du nu staaer, under den bedrøvelige Constitution, der hersker paa Bibliotheket! —

Jeg behøver ikke at sige dig, hvor dybt jeg allerede har Forudfølelsen af det bittre Savn, jeg her vil føle ved paa denne Maade at see dig fiernet fra mig. Men — Afstanden er jo kun kort; Breve og ugentlige Meddelelser kunne erstatte meget. Jeg kan for mine sidste Aar opnaae, hvad jeg ofte har savnet: en stadig, congenial Correspondent. — Jeg kan, efter min Pligt og Overbeviisning ikke andet end ubetinget at tilraade dig ikke at afvise et saa betydningsfuldt Varsel og Vink af Forsynet. Det er dit Livs Vendepunkt. Hvad Du endog for Øieblikket mister i Kiøbenhavn, vil Du mangefold i Tiden gienvinde og oprette i Din nye Stilling; thi i den skal Du selv skabe dig din Fremtid som Mand, og med Mandens fulde Kraft; og det i en Stilling, som hundrede og hundrede vilde misunde dig — naar Hensyn tages til de Evner, hvormed Du kan gaae denne Fremtid i Møde, danne den og beherske den. Jeg kan ikke dølge, med Alt hvad jeg føler ved en Skilsmisse som den, jeg vil haabe og antage, forestaaer os, har denne pludselige Vending til Held for dig i din Skiebne, vakt en Glæde og Forhaabning hos mig, som jeg ikke længe har følt. Det mørkt begyndte Aar gaaer jeg med mere Mod og Haab i Møde. Jeg seer Meget i din Fremtid, som Du ikke seer; med en saadan Velynder som Grev C. Moltke, der i dette Øieblik styrer meer end Slesvigs Hertugdømme, kan og tør Du haabe meget.

Brevet skal bort. Jeg kan ikke engang læse hvad jeg har skrevet; men dog saameget: jeg har i Dag havt en heel Times Samtale med Grev Moltke, som bestyrkede mig i Bevidstheden om, hvor høit han interesserer sig for dig. I Morgen eller Overmorgen vil jeg i denne Anledning hilse paa Grev Reventlow-Criminil. Du behøver ingen Ansøgning at skrive; men med næste Post efter Modtagelsen af dette lade mig vide din Bestemmelse, og godt om Du kan faae vedlagt et Par Ord s. 41til Greven. Du vil da strax af Grev Reventlow-Criminil blive indstillet til Professoratet. Din Gage begynder den 1ste April; i Slutningen af April maatte Du vel være tilbage. Forelæsningerne ved Universitetet i Kiel begynde i Midten af Mai — og naar Du begynder inden denne Maaneds Slutning, er det ogsaa godt, sagde Grev Moltke. Vær ikke bange, hverken for det Tydske eller for Holstenerne; ingen af Delene ville være dig farlige. Førend Resolution er falden om din Ansættelse, maa Du ikke tale eller yttre dig om Sagen til Nogen i Rom. Dette har Grev Moltke paalagt mig at bede dig om, ligesom om at svare det iilsomste mueligt. Posten skal besættes inden Februar Maaneds Slutning, og man vil undgaae alle paatrængende Concurrenter eller Critici. — Betænk fremfor Alt, kiæreste Christian! din Fremtid, og lad Frygt, Betænkelighed, Vane, Kiærlighed til den vante Omgang m. m. ikke lede dig bort fra en Vei til Hæder og til Mandens Virksomhed. Der vil udvikle sig en Fremtid for dig, som Du vel aldrig har anet. Din Ansættelse i Kiel vil desuden være den eneste Vei for dig til engang at kunne forflyttes til Kiø- benhavns Universitet ved Hauchs eller N. M. Petersens Afgang. — I Juli Maaned har jeg allerede betænkt, at ville paa et Par Uger besøge dig. Sidst i August begynde Ferierne i Kiel og vare til midt i October. Al denne Tid kan Du da, naar Du vil, tilbringe hos Vennerne i Danmark og hos din, i Haabet glade, altid trolig og hiertelig hengivne Fader

C. M.

— — For Alting godt Mod og Haab! — og skriv endelig snart, snart!