Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Knud Frederik Molbech FRA: Christian Molbech (1853-02-14)

Kiøbenhavn. 14de Febr. 1853.

Kiæreste Christian,

Jeg behøver ikke at sige dig, at dit i Gaar modtagne Brev af 1. & 2. Februar var mig til megen Glæde og Beroligelse, ved at ende den Bekymring mit Sind saa tidt har været stedet i, siden mine Breve til dig af 18de og 22de Januar afgik — hvilket nu snart er en heel Maaned. Gierne vilde jeg sige dig, Alt hvad der ved Læsningen af dit Svar, og siden, har bevæget sig i mit Sind; men var det mig endog ellers mueligt, kunde jeg det ikke idag, da jeg føler mig næsten syg. — —

Om Virkningen af dit Brev, som jeg læste i Gaar Kl. 1, i bedre Befindende end nu, i en god, varm Temperatur, og efterat Kaffeen netop nylig havde opvarmet mig — vil jeg kun sige, at da jeg kom til Stedet, hvor Du nævner dit »elskede Sprog, hvis Genius har dig kiær, og som Du maa skilles fra, som fra dine andre Venner«: da følte jeg selv en bitter Smerte, som tvang Taarer frem i mine Øine; thi Du selv kan ikke føle mere levende, end jeg — ja Du selv kan ei engang skiønne og vide, som jeg kan det (det kan Ingen om sin egen Evne eller Frembringelse) at din Sprogkonst, og s. 56 Sprogreenhed, din Gave til at behandle og beherske det danske Sprog, er en rigere Skat, end nogen anden Du eier, eller kan komme til at eie. Om Du endnu — imellem dit 32-40 Aar, thi efter den Tid er det forbi med Poesiens Ungdomsild og Kraft, vil opnaae at producere noget stort, fuldendt Digterværk — kan og tør jeg ikke have nogen Mening om; men dette veed jeg, saa vist som at Sprogets og Poesiens Væsen og Skiønhed ikke er nogen lukket Bog for mig: at Du har skrevet enkelte lyriske Poesier, der ville leve med det danske Sprog, og med det 19de Aarhundredes danske Digtekonst ud i den fierne Tid. — Din »Dante« har i de senere Dage eller Uger paa ny sysselsat mig meget — og det paa en anden Maade, end den en Tid lang har sysselsat saa Mange. Det er et sieldent Tilfælde — og for dig vel ikke ubehageligt — at jeg ordentlig kunde ønske, engang at høre en ufordeelagtig, eller skarpere kritisk Dom over dette Drama, for at faae Anledning til at prøve den. Saadant vil man imidlertid vel dølge for mig (kun af Paludan Müller har jeg hørt enkelte Udsættelser, hvori jeg vel i det Hele kunde give ham Ret;) men i øvrigt er det ikke blot af umiddelbar Erfaring, jeg kan sige: at der høres vidt og bredt ikke andet end godt og berømmende om dette Arbeide. Jeg siger undertiden om det: det eier meget Skiønt — og deriblandt en i høi Grad sielden Form-Reenhed, baade i Sproget og i Poesiens indre Form; men det fattes ogsaa noget. Jeg mener derved: det fattes noget af den skabende dramatiske Digterkraft, som i en Tragoedie skal baade opfatte et stort, historisk-tragisk Stof (eller ogsaa et stort menneskelig- og borgerlig-tragisk Stof) og tillige indblæse Stoffet det indre psychiske Liv i Charakteerer, Lidenskaber og Handlinger. Af det sidste har der været nogen Mangel i alle 3 dramatiske Værker, Du hidtil har produceret; men der er et stort og betydeligt Fremskridt fra Venusbierget *) (som for en Deel var noget retrogradisk, i Forhold til Klintekongen **) til »Dante«. Herover især er jeg meget fornøiet.

Men, der skal nu tænkes paa andet, og skrives om andet, end poetisk Productivitet. — Der skal nærmest tænkes paa at besvare Realia i dit Brev; jeg vil tildeels giøre det artikelviis, eller efter Nummere. 1. Penge faaer Du heri, efter din Anviisning. — — 2. Reisen. Din Plan, at gaae over Ancona og s. 57 Triest, saa hurtigt som mueligt til Wien — finder jeg aldeles rigtig, naar Du blot kan slippe uplyndret giennem Romagna til Ancona. — — 3. Embedet i Kiel. Om dets Omfang og Fordringer vil Du vide noget — men derom kan jeg ikke sige andet, end at Grev Criminil i det mindste synes at tage det meget let, og efter hans egen Forestilling i Formiddags, er han fuldt og fast overbeviist om, at han har truffet det allerheldigste Valg i dig. Ideen om strax at ansætte en Lector, synes han at have frafaldet; han mener maaskee, og har Ret deri, at dette Skridt (2 Lærere i Dansk) vilde giøre for meget Opsigt i Holsten. Han var enig i, at det var godt, Du strax opfordrede, hvem der vilde i et privat Cursus lære Dansk, at melde sig hos dig; men meente derhos, Du maatte tillige alt i Sommer læse et offentligt Collegium. — — 4. Bibliotheket. Hertil, nemlig til Cultusministeren, maa Du vel gaae ind med en kort Skrivelse om din Dimission; men dette kan under nærværende Omstændigheder ikke skee før Du har din Udnævnelse — og maa indbefatte en Anmeldelse af samme. — —

C. M.