Molbech, Christian BREV TIL: Molbech, Christian Knud Frederik FRA: Molbech, Christian (1853-07-03)

Kiøbenhavn, 3. Juli 1853.

Kiære Christian,

Jeg kan vel ikke andet, i denne ulystelige Tid, end prise dig lykkelig, som netop i dette Aar har oplevet en Vending i din Skiebne, der vel har skilt dig ved en mangeaarig kiær Omgangskreds, men ogsaa ved meget, der vilde falde dig med hvert Aar mere trykkende og nedslaaende. Endnu i Gaar Eftermiddags tænkte jeg ret levende herpaa, da jeg paa Gaden mødte Justitsraad Bølling, som netop havde erfaret Ansættelsen af din Eftermand — formodentlig den udygtigste, den mindst kaldede, unyttigste, ja utroligste af Alle dem, som søgte din Post. — — Hertil behøves ingen anden Commentar, end at Ansættelsen skal være umiddelbar afgiort ved allernaadigst Villie. I forrige Tider havde man Danner konger (ᴐ: Danekonger), et Danner folk, Danner skialde, og Gud veed hvad mere af samme slette Orddannelse; nu kan man, med mere Ret sige: at den 1ste Juli er der giort en Danneramanuensis ved det store Kongelige Bibliothek. — Du vil vel spørge, hvad man skal sige om Ørsted og hans første Velgierning imod Bibliotheket; jeg vilde svare: at en Premierog Cultus-Minister i hans Stilling vilde, i hvert Tilfælde, neppe lægge sig ud med Kongen for en ringe Amanuensis-Post.

Den hele Sag er ogsaa kun ringe imod Alt hvad Land og Stad og Indbyggere lide ved den i saamange Aar frygtede asiatiske Giæst, der endelig — aldeles uventet har hiemsøgt Kiøbenhavn; og, efter alle hidtil giorte Undersøgelser, er ligesom opvoxen af vor egen Jord og Grund. Allerede den 12te Juni (altsaa Dagen før Rigsdagen aabnedes, den uheldige 13de Dag i Juni) indtraf det 1ste Cholera-Tilfælde — et ungt Menneske af Holmens Nyboders Folk, som længere Tid havde arbeidet paa en Mudderpram. Han kom sig, og blev allerede den 25de udskrevet af Hospitalet. I hele 14 Dage var man i Stand til at dølge de meget sparsomme Sygdomstilfælde. Den 25de, en Løverdag Eftermiddag, kom den 1ste Tidende til Malmøe og Lund, hvor jeg endnu var. (Den 22de var Teg- nérs-Festen, den 23de Promotionen.) Allerede Løverdag Aften hørte jeg Rygtet i Lund; Søndag Morgen skrev man fra Malmøe, at al Forbindelse med Kiøbenhavn og Siælland var spærret. Havde jeg imidlertid strax begivet mig til Malmøe, kunde jeg have sluppet over, da Ophel i a gik over om Søndagen Kl. 10 med en 30—40 Svenske, som man strax greb fat paa som Statsforbrydere, og lod dem transportere s. 82over paa Dampskibet Malmøe, da ingen Quarantaine-Leilighed var i Stand. Disse beklagelige Personer, hvoriblandt adskillige af de saakaldte »Tegnerider« (ᴐ: Tegnèrs til Lund ankomne og ved Festen samlede mandlige og qvindelige Slægtninge) og blandt flere Lundeboer ogsaa Professor Schlyter med Kone og Børn, maa nu sidde 10 eller 12 Dage, og med »dryg kostnad« i den allerstrengeste og allerdummeste Quarantaine. Hvad Skaane og Kiøbenhavn tilsammentagne tabe ved samme, gaaer daglig til mange 1000 Rbdlr. For mig var intet andet at giøre end om Mandagen at reise til Helsingborg (hvorimod adskillige Danske og andre Reisende fra Malmøe om Søndagen lykkelig kom over med Ophelia). I Helsingborg fik jeg Underretning om, at en Postbaad næste Morgen Kl. 4 —5 gik over til Helsingør. Ved Misforstaaelse og Ubekiendtskab med Forholdene modtog jeg den meget høflige Postmester og Consul Lechs Tilbud, at gaae over med denne Baad, skiøndt alt for tidligt for mig — i Stedet for at jeg kunde have taget mig selv en Baad til hvad Tid jeg vilde. Jeg maatte nu sidde en eller halvanden Time i Regn, med Parapluie, og uden Kappe, hvor jeg formodentlig har hentet en Maveforkølelse. I Lund derimod led jeg ikke lidt af Hede, maatte tage mig meget i Agt, spiste og drak meget lidt, og holdt mig om Middagen fra Tegnérs-Gildet, fordi jeg den følgende Dag ikke vilde være borte fra Promotions-Middagen. Det var den 5te Promotions-Fest jeg har overværet i Lund; nu tog jeg derfor Afsked fra Magistre og Studenter efter Bordet, og blev da flere Gange paa den sædvanlige Maade (for de uvante eller ængstelige halsbrækkende) eleveret af den jublende Ungdom — en Ære, jeg deelte med Hans Magnificence Prof. Clausen, uagtet jeg forklarede mig høit og tydeligt om den skandinaviske Eenhed, efter min Overtydning — lidet i Harmonie med Clausens Taler. Af andre indbudne Professorer og Decani var der kun Hermannsen og Velschow, ellers Ussing, og jeg troer en Mediciner. Kl. 6 om Tirsdagen var jeg i Land i Helsingør, og allerede Kl. 8 afgik jeg med Diligencen.

Tegnérs-Festen var meget smuk og imponerende. En 12 —15,000 Mennesker skulle have været samlede den Dag i Lund. Siden Thorvaldsens Begravelse har jeg ikke været Vidne til en lignende Nationalhøitid. Den colossale, 5 Alen høie Bronce-Statue af Prof. Qvarnstrøm i Stockholm er et, Sverige og Digteren værdigt, ædelt og vel lykket Konstværk; Stillingen meget god, Ansigtet herligt og nobelt; Kappen vel s. 83tung — og Benklæderne ufornødent vide og posede — fordi, sagde man, han pleiede at bruge dem saa. Statuens Omgivning og Standplads kan ikke være bedre. — —

Jeg maa bede dig, kiære Christian! at Du uopholdelig, 1 eller 2 Dage efterat Du modtager disse Linier, vil lade mig vide, om det ikke var mueligt at faae et Værelse leiet af din Vert paa en 8—10 Dage — og det nemlig et saadant, hvor jeg var nogenlunde fri for Heden, hvis den igien indfinder sig? — eller om et saadant Værelse ikke var at faae hos en simpel Familie i Kiel f. Ex. til Leie paa 8 eller 14 Dage, og ikke for dyrt? — Du veed, det er mig modbydeligt, i længere Tid at boe paa et Vertshuus. — —

C. M.

Antallet af Cholera-Syge er indtil idag (omtrent 20 Dage) henved 100, eller maaskee noget derover; de døde ere hidtil omtrent 50 pCt., hos Prof. Jerichau er en Pige død; af noget bekiendte Personer har jeg hidtil ingen hørt. Men her er overhovedet stærk Dødelighed; i een Uge 10—11 af Brystbetændelse og jeg troer endnu flere af Lungesyge.