Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Christian Knud Frederik Molbech (1853-07-06)

Kiel, d. 6te Juli 1853.

Kiære Fader!

Efter dit Brev at dømme, som jeg modtog i Gaar Eftermiddags, maa det unegteligt være lidet lysteligt at leve i Kiøbenhavn nu for Tiden — og jeg under af Hiertet min Efterfølger paa Bibliotheket den Post, han ad saa hæderlig en Vei har erhvervet sig — Bibliotheket havde jeg vel undt en bedre Tilvæxt. — —

Jeg vilde nu kun ønske, at jeg kunde skaffe dig en saadan Bolig, som Du kunde være tilfreds med — men det er vel tvivlsomt. —

Jeg selv lever ret roligt og temmelig tilfreds, beskæftiget med mine islandske Studier. I Søndags giorde jeg for første Gang en Udflugt herfra, nemlig til Rendsborg, hvor jeg besøgte en meget artig og behagelig Familie, hvis Bekiendtskab jeg for kort Tid siden giorde: Oberst Falbe af Artilleriet, der har en munter, godmodig Kone og to vakkre Døttre. Med ham besaae jeg Fæstningsværkerne — ogsaa det stærke, herligt murede Kronværk — der om 14 Dage vil være jevnet med Jorden; med ham besøgte jeg Commandanten, den gamle Helgesen, om hvem man — med mere Skiel end om Kong s. 84 Frederik — kan sige, som der staaer i Visen: »han snakker ei, men slaaer «—. Jeg laae i Rendsborg om Natten og var Mandag Morgen Kl. 9 igien i mit Hiem. Forresten har jeg ikke oplevet andet, end at jeg har været 3 Gange paa Komedie i forrige Uge, og seet den meget omtalte Neger-Skuespiller Ira Aldridge i tre Roller: som Othello, Macbeth og Shylock. Den sidste Rolle spillede han bedst — virkelig tragisk. Som Othello var han i enkelte Momenter uovertræffelig — men dog mere et vildt Dyr i det Hele, end et Menneske; som Macbeth var han en — indtil Forfærdelse naturlig — nederdrægtig Morder — men ikke den ædle Natur, som Ærgierrighedens Dæmon forfører. Dog høre hans Fremstillinger til det Interessanteste, jeg har seet — om end ikke til det Fuldkomneste, af Skuespilkonst. — Forøvrigt har jeg været i et Par Selskaber, hos »Colleger« — og har i det Hele udvidet min Omgangskreds. — —

Christian.