Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Knud Frederik Molbech FRA: Christian Molbech (1853-08-14)

Gammelgaard ved Hiortespring.
den 14de Aug. 1853.

Kiære Christian,

Endskiøndt jeg alt for nogle Dage siden har tilskrevet dig, vil jeg endnu slutte den eensomme Søndag og dens travle Aften med nogle Linier til dig — hvis egentlige Anledning maa s. 93 søges i en Spadseregang, som jeg under en skiøn Soldaling Kl. 7 giorde i mine Marker. Jeg maa endogsaa sige, at det især var en enkelt Ager og Sæd, som bragte mig til at tænke paa dig, fordi jeg ønskede, Du maatte kunne see, ikke allene min skiønne, rige Hvede-Ager, som just ikke er af de største — men hvor der dog i Haabet voxer en 4—500 Rdlr. — men fornemmelig min Havremark, der er saa udmærket, at den ikke allene slog mig, allerede første Gang jeg saae den, men ogsaa paa en smigrende Maade har stadfæstet min Dom over dens Fortrinlighed. Kyndige Naboer have sagt, at en lige stolt Havremark neppe skal findes i den hele Omegn. — Men, hvorfor jeg i Særdeleshed fremhæver dette, er fordi det dog uden Tvivl vilde fornøie dig — ligesom mig selv — første Gang at see de rige Agre, som nu voxe paa din gamle Faders egen Jord, og hvis eensomme Betragtning allerede mangen Gang har glædet ham meer, end mangen glimrende og luxurieus Cirkel i Hovedstaden. — Men allerede paa Onsdag er den — jeg vilde næsten sige sørgelige Dag, da den rige Grødes voxende Skiønhed og Agrenes Pragt skal lide det første Skaar. Da her ingen Rug er, bliver vel en af Bygmarkerne den første, der maa falde for Leen. Hvor hastigt ere disse 14 stille, eensomme Dage dog forløbne! — Hvor lidt tænkte jeg endnu for et Par Dage siden paa, at Høsten alt var saa nær! — Jeg er imidlertid voxet saa fast til Stedet, til mine Arbeider og min strenge diætetiske Levemaade, at næsten al Lyst og alle Tanker til Reiseudflugter ere borte eller bestandig blive svagere. Til eet Sted vilde jeg dog gierne reist paa nogle Timer; men maaskee det aldrig skeer.

I Kiøbenhavn var jeg med din Moder i Onsdags; maaskee har jeg alt skrevet derom? — Luften i Gaderne fandt jeg meget mattende, Kræfterne medtagende; men hiemme i mine Værelser fandt jeg det derimod overraskende svalt og behageligt Kl. 5—6 om Eftermiddagen. Jeg blev kun et Par Timer og tog min gamle Søster herud, som i Grunden hellere, troer jeg, var bleven i Kiøbenhavn.

I Aftes giorde jeg her det første Nabobesøg, allene og kiørende med egen Vogn og Heste, hos en gammel Oberstinde Schouw, som med to Sønner, begge Gaardeiere, boe i den smukke Landsby Herløv, som er min Sogneby. Denne Frue har en meget vakker landlig Bolig (ikke saa grandios som min) og en fortræffelig passet Have, som hendes ugifte Søn, noget til Aars og Student, tager sig af med exemplarisk Omhu. Den er ligesom Huset i ældre, simplere, mere landlig Stiil s. 94 med Hække, Løvhytter, tætte Gange, mange Træer og en ypperlig Kiøkkenhave, Alt venligt, fredeligt, hyggeligt, indbydende. Dette Besøg paa en Times Tid var mig ret oplivende og behageligt. —

I denne Uge i det mindste bliver jeg endnu ubevægelig paa Gammelgaard. En Seng — egentlig bestemt til Julie — er nu anskaffet for dig og ankommen hertil. Jeg haaber nu, at Professoren, der skulde ligge i den, ikke lader vente længe paa sig. Du vil ikke i den Grad, som jeg, være en Fange her paa Gaarden, da Du jo som ingen Ting gaaer en halv Miils Vei til Bagsvær, Lyngby, Kollekolle, Frederiksdal etc. Venligst Hilsen til din venlige Vert og Vertinde! til Fru Hammerich m. m. — —

C. M.