Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Molbech FRA: Christian Knud Frederik Molbech (1854-05-16)

Kiel, d. 16de Mai 1854.

Kiære Fader!

Allerede for nogle Dage siden vilde jeg have skrevet til dig, men opsatte det til idag, fordi jeg i Løverdags ganske uventet fik Besøg af Prof. Geffroy (som Du erindrer, for 3 Aar siden var i Kiøbenhavn), og af ham blev anmodet om at medgive ham nogle Linier, der kunde fornye hans Person i din Erindring. Han er nu »Professeur d’histoire à la faculté de Bordeaux«, og staaer i Begreb med, tilligemed sin Kone, at giøre en Reise til Stockholm og Christiania. Her har han opholdt sig nogle Dage, for, som han sagde, at giøre Bekiendtskab med nogle »Slesvigholstenere«, og efter Regelen: audiatur et altera pars, udvide sit Kiendskab til de herværende Forhold. Foruden den afsatte Professor i Statsoeconomie, Stein, der endnu bestandig opholder sig her og skriver giftige Correspondentsartikler, gav jeg ham Anviisning paa Prof. Forchhammer. Disse To ville nok være istand til at manuducere ham. —

Det aner mig forresten, at dette Brev maaskee ikke træffer dig i Byen; Veiret er saa smukt, at det vel kunde friste til en liden Udflugt, for at besee Vaarsæden og de grønne Skove. Maatte det i det mindste træffe dig nogenlunde rask og i god Stemning. Jeg vil ikke sige, at det fra mig skal kunne overbringe just nogen glimrende eller usædvanlig Munterhed; men jeg har det dog taalelig godt og er temmelig tilfreds. Her er saa smukt, saa blomstrende og mildt rundtomkring min landlige Bolig, at Naturens Fred uvilkaarlig meddeler sig til Sindet, og giver det — om end ikke sin egen Foraarsfylde og glade Forventning om en rig Sommer — saa dog en rolig Hengivenhed og stille Haaben paa bedre Tider. s. 112 Dertil kommer, at jeg nu efterhaanden bliver vant til Forholdene — de selskabelige, saavelsom mit Embedes — og er bleven fortrolig med Skuffelser, der i Begyndelsen vare mig piinlige. — —

Professor Chalybæus’s Genindsættelse i sit Embede er man her meget glad over (det skulde da være de to Professores extraordinarii i Philosophie, der ikke vare det); han var allerede reist bort med sin Familie, men ventes nu daglig tilbage. Ogsaa tales der stærkt om, at Hertug Carl af Glücksborg — efter at være bleven absolveret i Kiøbenhavn — skal komme tilbage og atter tage Bolig paa Slottet; dette vilde, for Selskabeligheden og Udjævningen af Dansk og Tydsk Animositet, vistnok være en meget heldig Begivenhed.

Det vil vel fornøie dig at høre, at jeg atter har taget fat paa Oversættelsen af Dante; rigtignok kommer Arbeidet nu atter til at hvile i 3 Uger (medens jeg »drikkar brunn«), men Stemningen er dog kaldt tillive igien og med den Lysten — saa jeg tænker sikkert at kunne faae Skærsilden færdig og trykket næste Vinter. — — Selv sidder Du vel begravet i Ordbogsarbeide og under dig liden Hvile. Naar tænker Du at komme herover? Endnu og indtil Midten af Juni-Maaned kunde jeg vel skaffe dig Bolig her i Huset; men saa komme Badegiæsterne, og Du har vel ikke betænkt at reise før i den varme Sommertid. Havde det nu været til næste Sommer, kunde jeg have huset dig hos mig selv, naar jeg beboer »min Etage«. Lev nu vel og skriv snart til — —

Christian.