Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Knud Frederik Molbech FRA: Christian Molbech (1854-06-09)

(Kiøbenhavn. 9. Juni 1854.)

Siden mit Brev er blevet liggende, fordi jeg i Aftes, da jeg vilde afsende det, ikke kunde finde det, vil jeg anvende nogle Minuter, som jeg nu just har til Disposition inden jeg skal gaae op i Videnskabernes Selskab, for at medgive Brevet en Efterskrift fra Hovedstaden. Du kunde billigt vente, at den herfra bragte dig et eller andet nyt; men hvad enten her gives noget sligt eller ikke, saa har jeg intet deraf i Forraad, og veed selv ikke hvorfra jeg skulde faae det siden i Gaar Formiddags Kl· 10, da jeg kom ind fra Gaarden. Her derimod begav der sig noget ganske nyt, et Par Timers Tid inden jeg reiste; nemlig at pludselig en Nattergal havde indfundet sig i Lunden, hvorom din Moder selv vilde underrette s. 115 mig, skiøndt hun nylig var staaet op; Klokken var imellem 6 og 7. Jeg gik da ogsaa strax ind i Værelset til Haven og giorde en Pause i min Indpakning for at høre paa denne »sieldne Fugl« næsten et heelt Qvarteer, i hvilket det lykkedes den at bringe mig i en næsten ungdommelig mild og melancholsk Stemning. Jeg søgte at sætte mig ind i den Indbildning, at den udtrykkelig var kommen der i en saadan Hensigt, og for at jeg med et noget mere poetisk Sind kunde forlade det stille, indtagende Opholdssted, hvor jeg — under andre Forhold kunde føle saamegen Ro og udvortes Tilfredshed. Men jeg havde allerede sagt din Moder, at dette upaatvivlelig kun var et Trækfuglebesøg, og at den utaalelige, prosaiske Giøg, der kommer eller vaagner hver Morgen omtrent til den Tid og med sit tilsidst piinagtigt ensformige Skrig undertiden giorde mig reent utaalmodig, snart vilde forjage den tryllende Sangerske. Saaledes gik det ogsaa; efter en halvsnees Minuter aabnedes Giøgens Strube, og ikke en Lyd hørtes meer af Nattergalen. Jeg formoder, den kun har giort et Besøg hos mig fra Hareskov; og jeg var endogsaa bange for den, da jeg mener, at Giøgen endogsaa er et Slags Rovfugl. Der har Du altsaa det nyeste fra Gammelgaard — — thi jeg har siden intet hørt eller seet derfra. — —

Jeg blev i Formiddags forstyrret af 3—4 Besøg, hvoriblandt Professor Schiern, der bragte mig en meget lærd Afhandling om Dronning Dagmar — som jeg erfarer egentlig har hedt Dargmar — hvilket ikke klinger nær saa smukt. Jeg troer i øvrigt, at Afhandlingen nok vil interessere mig at læse. — En Anmeldelse af Paludan Müllers Digte (Kiøbenh. Posten) fandt jeg reent ubetydelig — trods dens moderne Studenter- Hegelskhed, der som oftest kun bliver til Flegelskhed, eller som her til intetsigende Phraser. Det er næsten mere mærkværdigt, at i nogle Linier lige neden under, hvori Ingemanns nyeste Arbeide »Confirmations-Gave, Følgeblad til Luthers Catechismus« tituleres han »vor første nulevende Digter«, og ophøies især for hans »vedvarende, men bestandig modnere Ungdomskraft.« — I al Fald er Kraft eet, og poetisk Kraft et andet. — —

Med den hierteligste Hilsen, og i Haabet om snart at høre fra en saa kiær og saa ofte savnet Søn (uagtet Siælsnærheden) er jeg din tro hengivne Fader

C. M.