Molbech, Christian BREV TIL: Molbech, Christian Knud Frederik FRA: Molbech, Christian (1856-07-01)

Gammelgaard. 1ste Juli 1856.

Min kiære Christian,

— — Jeg ønsker af min hele Siæl, at den Almagt, ved hvis Villie vi ere og ophøre at være, maa vaage over dit Liv paa en Reise, der vel i Forhold til mangen anden er en Sikkerheds- og Magelighedsfærd, men dog altid, eller en og anden Gang i det mindste, kan have mere Farlighed end at gaae paa Kiels Gader eller til Düstern-brook. — Du maa imidlertid, hvis det bliver til noget med din svenske Reise, skiønne paa, at ogsaa i Aar og i dette Tilfælde er Lykken med dig. Du opnaaer, hvad jeg knap vilde have lovet for: tilstrækkelige Reisemidier af Staten. En gammel, fortient Universitetslærer, Professor Velschou har ikke kunnet være saa heldig at faae den Understøttelse, han søgte til en Reise til Carlsbad, som hans jævnlige Lidelse af Nyresteen giør ham meget tilraadelig. Det giør mig virkelig ondt.

Jeg har i disse Dage mistet den eneste Ven, jeg endnu havde i Sorøe, Prof. Lütken, hvis Dødsfald i hans 65de Aar stærkt overraskede mig, og meget forstemte mig. Der er noget smerteligt i saaledes at skilles ved og overleve et efter det andet af de Medmennesker, hvis Liv udgiorde en Deel af vort eget. Atterbom i Sverrige, Deichmann i Kiøbenhavn, nu Lütken i Sorøe — alle 3 i et Par Aar. Det er vel meget. Eensomt kan jeg leve i Rummets Verden — dette erfarer jeg her, hvor Stilheden og Eensomheden i Sommer langt overgaaer den, jeg fandt i 3 foregaaende; Eensomhed i Hiertets og Aandens Meddelelse og i Omgangslivet falder mig tungere. Af s. 196egentlige og gamle Venner har jeg i Kiøbenhavn kun to tilbage, som forstaae mig. Den ene (Dankwart) er gammel og skrøbelig, som jeg selv; den anden, Ewerløf, er hypochonder, og nyligen saa haardt prøvet, at denne hans Beskaffenhed snarere kan ventes at tiltage, end aftage. —

Din Moder hilser dig med sit hele trofaste Modersind og sender dig det Ønske, at Gud maa bevare dig naadigt paa den forestaaende Reise, som paa alle de forrige — hvortil jeg føier dette, at Du med et godt og fra enhver Side fyldestgiørende Udbytte maa vende tilbage til dit Fædreland og til — —

C. M.