Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Laub, Hieronymus FRA: Mynster, Jakob Peter (1840-01-22)

Kjøbenhavn, 22de Jan. 1840.

Kiereste gamle Ven!

Det har vistnok længe været mit Forsæt — men som nu først kommer til Udførelse — at takke Dig og Din Kone ret af Hiertet for den Glæde, I forundte mig ved Besøget i Korsøer—dobbelt glædeligt, fordi jeg fandt Dig meget raskere og rørigere, end jeg turde have ventet. At Din Kone trodser Aarene, er bekiendt nok, men jeg havde rigtignok ikke troet, at denne Trods gik til den Grad, som den giør. — Hvad mig angaaer, da har jeg nu for første Gang maattet prøve en Indspærring af 6 Uger, da en, ikke vellugtende. Rose i det høire Been, som gik over til Bylder, har giort mig endeel Molest, og skiøndt jeg har været i Roeskilde, saa er jeg dog endnu ikke som andre Mennesker, men haaber dog, om en 14 Dages Tiid at kunne igien være rigtig paa Benene.

Hermed sender jeg Dig nu Sørgetalerne *), som jeg vil ønske, ved Læsningen at maatte kunne frembringe Noget af det Indtryk, de frembragte ved det mundtlige Foredrag.

Tillige følger en Tale af anden Art, nemlig den mundtlig omtalte „Rede am Feste des Gewitens“ **).

Om de liturgiske Forhandlinger gider jeg ikke skrive, saa meget mindre da jeg maaskee, dersom jeg kan faae det rette Greb derpaa, skriver en lille Bog derom. Foreløbigen bliver nu mit Udkast trykt paany, og kommer i Boghandelen.

s. 211Hils nu Din kiere Kone ret meget; ligesaa Din Søn og Svigerdatter, A— H— ikke at forglemme, hvis Bekiendtskab var mig meget kiert.

Din
gamle trofaste
Mynster.