Rahbek, Knud Lyne BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Rahbek, Knud Lyne (1807-09-08)

Fra Rahbek.
Kjøbenhavn, d. 8 Sept. 1807.

Vi leve, og ere undgangne alle et Bombardements Rædsker, som vi have prøvet i hele deres Frygtelighed. Min Kone maatte udholde den forste frygtelige Bombardements-Nat næsten ene i sin Faders Huus, hvor flere Bomber ramte; hvorfor hun og næste Dag tog til det forskaanede Amager. Jeg udholdt fire Dage Bomber og Ild, der lagde næsten Alt rundt om Rundetaarn, hvor min Post var, i Aske; og der var i de fire Dage, de faa Timer undtaget, jeg nød Hvile, da Bombardementet ophørte, intet Øieblik, som jeg jo ansaae for mit sidste. Imidlertid lever jeg, og — hrad der undrer mig selv — ei ugierne; thi hvor skrækkclig denne Beleiring trods s. 273alt vort Mod og vor Standhaftighed har vendt sig, veed du vel alt; og give Gud, at ikke endnu det skrækkeligere staaer tilbage!

I Dag har jeg besøgt mit Bakkehuus, som jeg har sundet forunderlig vel behandlet af de Engelske. Naar vi komme did tilbage, veed imidlertid Gud. Er det mueligt, besøge vi dig i dette Efteraar i dit venlige Spiellerup. Min Kone har under disse Forfærdelser og Ulykker viist en stor Siæl. Hendes Faders Gaard er lagt i Aske, ligesom din Faders, og største Delen af det Ovarteer om Nørrevold.

Du har vel sagt det, det Onde vilde ogsaa komme til os og over os; og jeg veed det vel: superanda omnis fortuna ferondo. Men der gives Rædsler, som er meer end Mamd kan udstaae, og dem har jeg prøvet. Forestil dig f. Ex., at jeg i den frygtelige sidste Bombardements-Nat, midt under den skrækkelige Ildebrand, hvor Fruetaarn brændte, havde Vagt paa Rundetaarn, hvor 5—600 Mennesker, meest Fruentimmer og Børn, med deres bedste Eiendomme vare henflygtede, hvoriblandt mange af mine nøiere Venner, og saae dette Taarn flere Timer i Rad Maalet for de Engelskes Bombardement, med den Vished, at ved den første Bombe, der traf uhældig i den med Taarnet forbundne Kirke, og det derpaa følgende Brandskrig, var den hele Masse et Rov, om ei for Bomberne, saa dog for den gyseligste Forvirring, der vilde og maatte endes med Utalliges Lemlæstelse og Død.

Dog mere om dette og meget andet, naar vi — Gud give snart — sees igien. Min Kone veed vel neppe, at Posten gaaer i Dag, og har vel neppe heller Leilighed at faae skrevet fra Amager, derfor smører jeg i Hast disse Linier sammen. Lev vel, og elsk

Din
Rahbek.