Estrup, Hector Frederik Janson BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Estrup, Hector Frederik Janson (1843-01-16)

Fra Estrup.
Kongsdal, 16de Jan. 1843.

Jeg beder D. H. modtage min hjertelige Tak for Deres Brev, som har gjort mig en stor Glæde, ligesom for Deres Tale ^*)„Om den lærbe Skoles Bestemmelse", ben 4be af be Skoletaler, som finbe i Bl. Skr. 3, og as hvilke flere ashanble bet classifle Studiums Fortrin. Vi hidsælte et Steb as benne Tale, som staaer i nær Forbindelse meb nærb. Brev: „Foredragets svære, men fliønne Konst læres ikke ved abstracet Regler, men fornemmelig veb Mønstere, og ikke ved en løselig Betragtning af bisse, men ved et nøjagtigt Slnbium, og ikke ved en slavist Esterligning, men berveb, at beres Kraft gaaer over i Sinbet. Nu tilbyder vel ogsaa ben nyere Tiid ophøiebe Forbilleder, som vi paa bet meest Indtrængende anbefale Ungdommen, ikke til dermed at sorflaae en ledig Time, men til alvorlig Sysselsættelse; men dersom endog fra disse Tider be Skrivter vare flere, i hvilke Jlen meb at asgive det betingede Arketal var mindre kiendelig, dersom der endog sindes saadanne, hvor hvert Ord er veiet, og som for deres Tiid fortiene Navn af classifle, dersom del endog var at opnaae, at Lærere og Lærlinger anvendte samme Omhu paa deres Læsning, som paa de Gamles: da ligge de os dog for nær, Overgangen til deres Forestillingskreds kræver ikke den samme Anspændelle og Tænksomhed, og det Foredrag, der blot dannede sig efter dem, vilde langt mere vorde blot Efterligning." (S.55—56)., der ledsagede Brevet. Jeg har nydt Talen som et oratorisk Mesterstykke, Gjenstanden værdig, og studeret den med en gammel Skolemands Opm ærksomhcd. Men jeg er, som De veed, ingen Skolemand af den gamle Skole, og blev ved Soroe Academie en Kjætter i Troen paa Latiniteten. Jeg har hos mig selv gjort den Erfaring, at jeg, stjøndt ret flink Skolediscipel, der netop i Latin og Græsk havde de bedste Lærere, ikke lærte at fkjønne paa de gamle ClaSsikere og at s. 467suge den rette Kraft af dem, før længe efterai jeg havde ophørt at være Discipel. Et Studium af denne Virkning er over Drengens Alder, i hvilken han ganste hører sin egen Tid til. Man læser ikke Classikerne inden det 18de Aar, saaledes som man læser dem efter det 30te. Philologerne gjøre sig gjerne Illusioner; de forvexle Aldrene og overføre deres egen Sands og Smag paa adolescentes. Dernæst er jeg af den Formening, at enhver Grammatik, og navnlig Modersmaalels, lader sig bruge med ligesaa megen Frugt som den latinske og græske, og at Lærer og Discipel netop i de levende Sprogs Grammatiker træde paa en sikkrere Bund. De franske Stylister, der i det Hele have et afgjort Fortrin for dem i Thdskland, Danmark og andre Lande, føre Beviset for, at „Foredragets Konst" kan læres fortrinlig ved Studium af Modersmaalet og dettes Litteratur. Skriftlige Udarbejdelser i de gamle Sprog staae langt tilbage for dem i de nyere Sprog, fordi — end ikke den lærdeste af de nulevende Philologer veed i en latinfk Stiil at stille Ordene i en Orden, som Cicero vilde finde rigtig. Røglen er borte, fordi Sproget har ophørt at leve, og om Traditionen kan der ikke være Tale ifølge Folkevandringernes Virkning paa Sprog og Litteratur. Jeg har efter min Erfaring feet de sørgeligste Virkninger af Classikernes „Efterligning" med Hensyn til Foredrag i Modersmaalet.

Det glæder mig, at min lille Epistel om de flesvigsle Forhold har vundet Deres Bifald. ^*)E.s Samlede Skrifter, 2det vd. Jeg frygter for, at en Artikel, jeg nylig har indsendt til Ugeskriftet, ikke vil behage Dem i lige Grad. Den behandler det Spørgsmaal: om den academifte Læreanstalt i Sorøe bør adskilles fra Skole og Opdragelsanstalt. Et curserende Rygte har foranlediget mig til at opkaste og besvare Spørgsmaalet fra mit Standpunct. Jeg anseer en saadan Forholdsregel som en aqua tofana for det egentlige Academie, og foretrækker en formelig og uforbeholden s. 468Dødsdom over Stiftelsen. Dersom Rygtet er ugrundet, saa er det saameget bedre.

15

Med dyb Højagtelse og oprigtig Hengivenhed
D. H.'s
ærbødigste
Eftrup.