Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1847-12-14)

Fra Ingemann.
Sorøe 14de Decbr. 1847.

Med min hjerteligste Tak for den tilsendte nye Samling af Prædikener, som jeg i denne Tid daglig glæder og opbygger mig ved, og hvori — blandt saa Meget, der griber Sindet og opløfter Tanken, den Vite Prædiken *) isærdeleshed har gjort et dybt Indtryk paa mig — tillader jeg mig at tilsende D. H. et Exemplar af nogle nys udkomne Smaafortællinger, som jeg har kaldet „Kakkelovnskrogshistorier". Uagtet jeg vel ikke tør vente, at De just skulde have Lyst og Leilighed til at sætte Dem ind i den meget phantastiske Stemning, hvori jeg endnu af og til lader Slige Billeder passere mig forbi, er jeg dog temmelig vis paa, at hvor en dybere Idee skjuler sig bag det phantastiske Drømmesyn, vil det ikke undgaae Deres dybsindige Blik, og at De ingen Forargelse vil tage af min Lyst til at lade Døren staae paa Klem mellem en overnaturlig Verden og den ydre Naturligheds Forstandsverden. I den sidste Fortælling **) vil det dog maaskee ikke være Dem uinteressant at see, hvorvidt jeg har været heldig i at betegne den Forskjel i Livsanskuelserne, som De tydeligere maa have seet end jeg, fra Slutningen af forrige Aarhundrede til vor nærværende Tid. At jeg ikke har bragt Spørgsmaalet om Kirkens Eiendomsret til nogen solid Klarhed, og at jeg ikke driver det til at Skaffe Kirken sine Godser tilbage fra Majoratsherrerne, vil De maaskee med et humoristisk Smiil bemærke — men mit Forsøg er ogsaa kun et humoristisk Lune, og forlanger ikke at udstrække sin Virkning udenfor Kakkelovnskrogen.

Undskyld, at jeg er bleven lidt snaksom, ligesom en Forfatter i sin Fortale. Jeg havde ligesom et Slags s. 490Skrupler ved at presentere Dem disse Bagateller, og jeg vilde gjerne have dem feet af Deres aesthetiste Blik i et ikke ugunstigt Lys.

Min Kone hilser og takker Dem ogsaa ret hjertelig for Prædikenerne. Jeg paaskjønner de venlige Yttringer, som ledsagede dem.

Med høiagtelsesfuld Hengivenhed
Deres ærbødigst forbundne
B. S. Ingemann.