Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Brøndsted, Peter Oluf FRA: Mynster, Jakob Peter (1821-06-28)

Til Samme.
Kjøbenhavn, 28de Junii 1821.

Min kiere Ven!

Da jeg modtog Deres sidste Brev, saa levende og interessant som alle Deres, skrivtlige og mundtlige, Meddelelser, forekom Deres deri giorte Forslag om, at vi herefter ikke skulde giemme hinandens Breve længere end een Maaned ubesvarede, mig ikke alene overeensstemmende med mine Ønsker, men ogsaa let udførligt. Men see! da jeg nu sætter mig til, ikke blot i Tankerne, men paa Papiret at besvare Brevet, da staaer der paa det: den 23de Febr., og jeg maa altsaa bekiende, at jeg har havt det et Fierdingaar, førend det har formaaet mig til at give Livstegn fra mig. Dog, Tiden rinder, og det kan ikke hielpe at udfylde den med Undskyldninger og Forklaringer. De veed sikkert, at jeg ikke hars. 149glemt Dem, og at jeg stedse ret meget længes efter Deres Breve, om jeg end ikke altid iler med at fortiene dem.

I Italien have Tingene meget forandret sig, og det er unyttigt at gientage, hvad ethvert fornuftigt og skikkeligt Menneske har sagt sig selv med en Følelse blandet af Smerte og Foragt for mere end eet Partie. Alles Øine ere nu henvendte paa Grækenland, og saa umueligt det end er, i en saadan Frastand og kun underrettet af Aviserne, at have nogen sikker Dom om Tilstanden eller Formodning om det Forestaaende, maa dog Enhver, hvor ofte vi endog i vor Levetid ere blevne skuffede i vore Forventninger — vort Haab som vor Frygt — hengive sig til noget Haab om en frembrydende Morgenrøde over skiønne Lande, fyldte med de uforglemmeligste Erindringer, skikkede til at være Hiem for alle legemlige og aandelige Goder. Jeg har stedse været af den Formening, og jeg sagde mig det tydeligere ved Læsningen af Schmidt-Phiseldeks Skrivt „Europa und Amerika“ —hvorom vel ogsaa Rygtet har naaet Dem, da det har giort saa stor Opsigt — at vor nærmere Fremtid ikke hedder: Europa og Amerika, men: Europa og Asia. Mig synes, at saare Meget fører tilbage til Østen, hvor ikke blot mange andre Skatte, men ogsaa Kundskabs og Viisdoms Skatte ere giemte; og det vilde være blandt de skiønneste Frugter af disse Tiders Bevægelser, dersom noget nyt Liv derved kunde strømme fra Europa til Asien, og omvendt.

Hvorledes gaaer det vor kiere Lunzi under de physiske og politiske Jordskielv, hans Fædreland har havt at udholde i den senere Tiid? Skriv mig endelig Noget om ham, naar De atter glæder mig med et Brev.

I vort Fædreland gaaer det desværre kun maadeligt. Alt er mere og mere blevet grundet paa Agerdyrkning, og Kornvarernes saa over al Forventning dybe Fald i Priis maa naturligviis frembringe de største offentlige og private Forlegenheder, og have mange Familiers Ruin til Følge. Dersom det endda var afgiort, at Kornpriserne skulde vedblive, som des. 150ere, da vilde maaskee, naar den første Revolution var til Ende, det Meste maatte rette sig derefter, og Alt efterhaanden komme i nogenledes Ligevægt; men da man stedse venter paa en Stigen af Kornpriserne, indretter man hverken sin Levemaade eller sine Fordringer derefter, og det Hele nærmer sig mere og mere en Tilstand, som vel maa kaldes bedrøvelig.

10

Imidlertid er dette Bedrøvelige kun lidet at skue i mine nærmeste Omgivelser, og Embedsmændene have det i Forhold nogenledes. Jeg for min egen Deel lever, paa de Byrder og Gienvordigheder nær, som ere uadskillelige fra et i saa mangehaande Syssler indviklet Liv, meget godt. Min Kone er rask, mine Børn blomstre meget glædeligen. De ere nu alle paa Frederiksdal hos Frue Brun, hvor jeg ogsaa i Morgen tager hen paa et Par Dage.

Bore vigtigste Nyheder in re literaria ere Dem uden Tvivl bekiendte, især af Hegers omstændelige Rapporter til Prindsen, af hvilke vel det Meste ogsaa er kommet til Deres Kundskab. Saaledes tiender De sikkert allerede Grundtrækkene til den nye Plan for Sorøe-Akademie. Da de betydelige Fonds havdes, som vare bundne til Sorøe og til en Bestemmelse liig den forhenværende, tvivler jeg om, at en mere passende Plan kunde lægges, end den, som nu er approberet, men som dog i flere Henseender kan modtage adskillige Modificationer. Saaledes er det allerede saa godt som afgiort, at Elevernes Antal vil kunne forøges fra det først bestemte Antal af 30 til nogle og 40, foruden dem, som blot tage Deel i Underviisningen uden at have Kost og Logis paa selve Akademiet. Jeg glæder mig ved det nye Liv, som den lille, saa smukt situerede By vil vinde, og over den videnskabelige Fliid, som der vil finde Ro og Leilighed til at udvikle sig. Anstalten vil være mange Forældre saare velkommen, og allerede have ikke faa, endog velhavende, Fædre anmældt deres Sønner; og fornemmelig glæder det mig, at et ikke ubetydeligt Antal brave Bidenskabsmænd, som have lagt sig efter Andet, end de saakaldte Brødstudier, kunne her finde en Ansættelse, som det ers. 151umueligt at forskaffe dem ved Universitetet, men hvorved dog dette kan have en Planteskole, som det ved forefaldende Vacancer kan benytte. Vi have allerede en saa stor Mængde af Ansøgninger fra tildeels endog særdeles competente unge Mænd, at snarere Overflødigheden end Mangelen vil volde Vanskelighed. —

[Kun det første Blad af Brevet er opbevaret.]