Danmarks Breve

BREV TIL: Holger Christian Begtrup FRA: Axel Olrik (1882-11-26)

Rahbeks allé 2. V.
Söndag 26 november 1882.

Kære Begtrup!

Det ær længe siden, jeg har set dæm; åg mæns di var i byen, var det ændda kun sparsåmt, jeg så dæm. Jeg har ingensinde hørt noget, åm hvårledes di lever, lærer åg læser; kan di fårtsætte di nordiske studier?

Mæn dær ær en ting, dær interesserer mig måske ændnu mer ænd dæres studier, dæn gærning, hvåri di deltager på Askov.

Nu må jeg först sige dæm, hvårfår jeg spör dæråm: Dær ær under fåredrag åg diskussjoner i Studentersamfundet ingen sag, dær i dæn grad ær bleven gænstand får behandling såm skolesagen; igår var dær åm almueundervisningen, fårrige lördag åm höjskolen i Sorø, åg en tidligere lördagaften havde Nör r egår d (höjskolefårstanderen) håldt fåredrag dær åm. Dær ær under diskussjonen fræmkåmmet mange anærkændende utalelser åm höj skolernes virksåmhed, samtidig mæd et stærkt ønske åm, at di n u måtte kunne løse dæn grundtvigske åpgave at være fålkets lære-, ikke blåt vækkelses-anstalter, kårt: give en undervisning mæd ståf tilegnelse — ligesåm dæn udvidede fålkehöjskole på Askov var begyndt.

Jeg ved intet åm Askov 1) (får et godt år siden s. 16 kændte jeg det ænd ikke af navn, — hvilken uvidende åg snævertseende Københavner!) fårtæl mig ved lejlighed noget. Hvad fag har di? hvad ståf behandles dær? i fåredrag? overhøring? samtalefårm?

jeg har vist mer at spörge åm, ænd di ræt hurtig kan svare på. Får di tid så fårtæl mig tillige dæres åg dæres kreds’s mening åm, hvårvidt dæn påtænkte höj skole i Sorø bör dannes åg bæres af grundtvigske mænd, æller åm alle fålkets, Danmarks, bædste lærerkræfter skulle søge dærtil. Det förste var indhåldet af Nörregårds fåredrag; det sidste talte Harald Holm, fålketingsmanden, får under diskussjonen; — åg det var væl ågså Grundtvigs mening. — Dær var fårræsten ågså stærk behandling af, hvårledes Grundtvigianerne vilde stille sig til dæn sindige, rolige, (dær brugtes ordet „exakt“, som dåg kritiseredes af dr. Fredericia) videnskab, særlig kritikken, hvårtil dær hænvistes til Nutzhorn på Askov o. a. såm exempler på videnskabelige Grundtvigianere.

Trier (pædagogen) förte ås dær ind på spörsmålet: kritik åg tro, hvår Holm hævdede trosfriheden tappert; dæn hele strid åm dette spörsmål burde ællers være undgået. Det sagde ågså dr. Fredericia da jeg senere talte mæd ham (på bibliotekets udlånsstue).

A propos åm Fredericia, jeg hører hans aftenfårelæsninger over dæn ængelske bårgerkrig, våldsåm interessante. Jeg fårtsætter fårræsten Fausböls sanskrit; mæn tænker at standse til jul. Oppermann blev mig får indhåldslös; nu læser jeg gotisk sammen mæd nord. filol. Jakobsen. Jeg hører Grundtvig åg Gislason, han ær jo en pindehugger; mæn dær ær en åmhu åg agtelse får fakta åg ænkeltheder, såm man kan lære meget af. — Jeg har i dæn senere tid ved læsning af sagnene ågså gjort mig bekændt mæd s. 17 en del af kæmpeviserne (især får dæn kritiske behandling af disses navne, kan det være interessant at stille det gislasonske spörsmål: hvad fårdrer metret?), hvår dær ved at sammenligne di får skællige tækster kan fås meget ud; især Ihar jeg kunnet undersøge færøiske Sigurds-kvæder æfter Grundtvigs (håndskrevne) værk. Han ær åg bliver dåg min bædste mand; det ær hans arvtager, jeg vil være.

Di stiller mig væl det spörsmål, åm jeg ær en videnskabelig muldvarp, af hvæm dær kun findes spor i dæn dynge kritisk muld, dær ligger fræm får alle dær vil sprede dæn ud over marken mæn hvis eget liv ær skjult får dagens lys åg fræmmed får solens stråler, — så kan jeg berolige 2) dæm mæd at jeg både taler mæd andre mænnesker åg gærne søger naturen åg interesserer mig får almene spörsmål (i hvilken anledning jeg skriver dæm dette til); jeg ær næsten „halv Grundtvigianer“ i dæn iver, hvårmæd jeg hører åm en sag, hæller ænd læser åm dæn. Mæn hvis di ær så stor en væn af „det levende ord“, at di ikke sætter pæn til papir, så vil di nåk, næste gang, di kåmmer hær til byen, se ind til dæres

A. Olrik.

Æfterskrift: Ær dær skole på Askov åm såmmeren; jeg kåmmer vist i juli æller så til dæn egn. Måske jeg da kunde få skolen at se.

Æ. S., den anden. Da min kusine Marie Heiberg ær hær ude, benytter hun lejligheden til at sænde dæm en hilsen.

Breve fra Olrik 2