Danmarks Breve

BREV TIL: Holger Christian Begtrup FRA: Axel Olrik (1883-10-07)

Rabeks allé 2. V.
Søndag 7—10—83.

Kære Begtrup!

Kan di ikke samle mig nogle sagn, hils også Nutzhorn og spör, om han har eller kan få noget. Det skulde gerne være historiske sagn, om kendte eller ukendte begivenheder og personer. Jeg plager alle folk, jeg kender, for det; og jeg gennemgår nye og gamle bøger for at få et overblik over Danmarks historie på folkemunde. Det var noget at anvende megen s. 21 tid på, måske et menneskelivs gerning, at samle alt, hvert sagn og vise der knyttede sig til Danmarks historie. Udgi’ dem i en stor samling, som Danmarks gml. Folkeviser. At tage den hele række for, sadan som Gr. har taget enkelte sagn for (især Valdemarskredsen). At undersøge hvorlænge hver person og hver tidsbevægelse har levet i mindet: normannertog, kristendom og hedenskab, papisme og luteranisme, krig og pest, og lovgiverkonger og hvor meget andet, der giver rige bidrag til det danske folks åndsliv: at vise vort folk, som det selv har skreven sin historie! — Hvad vilde di synes om sådant et værk?

Og så en foreløbig samling, et udvalg, i mere folkelig, almenlæselig, form, omtrent som Thieles folkesagns förste del, men med noget mere kritik og större fuldstændighed i valget af stykkerne, måske med ganske korte indledninger.

Men för jeg kan tage det hele for at udarbejde nogenlunde samlet, må vist enkelte punkter få en egen behandling; jeg havde lyst en gang at sige et ord med i lavet om Buris og Liden Kirstin, ikke opbyggende og ikke nedrivende, men med kritik, skille- og skelne-evnen.

Efter at have skreven en mængde uforståelige ting vil jeg meddele at jeg har sendt skolelærer Holm i Feldballe brev om oldsagerne og givet ham frit valg mellem at sende nogle nu (jeg angav nærmere hvilke) eller at lade mig sende dem til sommer (eller også slet ikke at give noget). Jeg har intet svar fået endnu, men mener da, han vil lade mig selv göre udvalget til sommer.

Når di ser pastor Matthisen, så hils ham og bed ham samle sagn. Og når di ser dertil duelige s. 22 folk, så bed dem samle enten jeg kender vedkommende eller ikke.

Nu lev vel! og skriv ved lejlighed til

deres

Axel Olrik.

E. S. Jeg havde sat mig for at vente med at skrive til dem, til jeg fik svar om oldsagerne; men så trængte en række tanker til at fæstnes til papiret, dem, der ikke kunde få plads i mine sorte mapper: så drev tankerne mig til at skrive et sådant „sturm-unddrang“-brev; en anden gang får di nok et bedre.