Danmarks Breve

BREV TIL: Holger Christian Begtrup FRA: Axel Olrik (1884-10-11)

Kære Begtrup.
11—10—84

Hærmed sender jeg dig „aftenundervisningens“ danske læse- og stilebog; nu kan du se, hvad du synes om den. Jeg vil for resten ikke have ansvar for den, allermindst for sproglæren, som Trier helt har haft hals- og hånds-ret over, så han har forkludret mit prinsip for kasusinddelingen frygtelig. Jeg holdt for resten iforgårs aftes foredrag i filologisk-historisk samfund om „Anders Vedel og hans danske krønike“ især efter hans egne utrykte optegnelser. s. 30 Jeg kunde nok have lyst til en gang senere at omarbejde det til „hist. månedsskrift“; foreløbig er jeg mest nysgerrig efter at vide, hvad Wimmer siger om det.

Det andet, jeg har for, er at være agitator og opægge uskyldige unge studenter til uvilje mod bestående forhold og bestemmelser, nemlig mod den paragraf i anordningen om skoleembedseksamener, hvorved latin (eller græsk) göres til tvunget bifag. Du kan nok tænke, vi har en ret ivrig medkæmper i frk. Falbe Hansen. Vi har haft et studentermøde og har talt privat med en hel del professorer; blandt dem er der enkelte hårde nødder som Ussing og Holm; og selv Wimmer og Thomsen må som medlemmer af det tidligere udvalg stemme mod, at sagen tages til fornyet overvejelse; di andre står, nogle lunkne, andre ret ivrige, så det kan måske lykkes, hvis ikke det hele strander på Skavenius og Kongen. Wimmer spår, det sker ikke för vi har fået ministerskifte. Vi må i det mindste så, selv om först vores eftermænd skal høste.

d. 17de—10—84.

Jeg havde ladet brevet ligge, hvis, om, jeg fik lyst at skrive mer. Men det er dog bedst, det nu en gang kommer af sted. — Af nyt fra den filologiske verden ved jeg ikke andet end at Paludan nu skal begynde sine forelæsninger NB. den 28 oktober, to måneder inde i universitetshalvåret. Der siges han skal ved dem konkurrere med Rosenberg om den æstetiske professorplads. Rosenbergs sön holder idag sin sidste forelæsning til den filosofiske magistergrad. Gamle Rosenbergs forelæsninger „den nordiske olddigtnings og den middelalderlige nordiske digtnings refleks i den nyere nordiske digtning“ bringer s. 31 en del interessant fræm, om man end kender meget, en del, i forvejen af hans „åndsliv“. På sine steder kunde han gerne være lidt grundigere. Ellers ikke noget mærkeligt på di områder. Wimmer gennemgår Brandt gmle danske læsebog til Skoleembedseksamen. S. Bugge holder forelæsninger over Sæmundar Edda; det var næsten mere værd at høre; det er længe siden, jeg har været ved noget oldnordisk eller Islandsk. A propos om Bugge, fik du sitatet af Grundtvigs mytologi fra Fischer. Det forekommer mig for resten at det er mere morsomt end betydningsfuldt; Bugges måde at bygge på er dog ret original. Jeg læste Velskovs stykke om hans hypoteser (i di „spredte studier“); han forekommer mig for skrap; Bugges kritik af kilderne er dog så interessant.

Nu er papiret færdigt; så jeg kan med god samvittighed slutte og ønske et levvel og god lykke til det begyndende skoleår

Din
Axel Olrik.