Olrik, Axel BREV TIL: Begtrup, Holger Christian FRA: Olrik, Axel (1887-04-15)

Kære Holger Begtrup

Du skal være den förste jeg skriver til, efter at have eksamen til side. Jeg har nu i næsten et fjærdingår været optaget af den, jeg siger optaget, men det er ikke rigtigt, jeg har måske aldrig overset den mere.

Sidde i 6 uger, höjsat med Sakse, fyldt af hans æmner, man anspænder sine arbejdskræfter, og man søger dybere ind i sig selv og rækker ud over det nærmest liggende. Men da jeg alligevel ikke nu får alt det spændt ind i brevets ord, — får du nöjes s. 54med et par ord om selve opgaven; jeg lagde skellet mellem danske og islandske kilder til grund og undersøgte på grundlag deraf stilen i de forskellige fortællinger. Der var bl. a. længere stykker om Rolv krake og Adils, hvis danske form jeg regner for jævnaldrende eller snarere ældre end den islandske; om Amledsagnet; længst var Regnar Lodbroks saga, hvor jeg bl. a. påstår at det Regners-dødskvad, Sakse omtaler, er det hvoraf vi har brudstykker i Ragnarssaga og meget andet mærkeligt. Det var en nydelse, at stoffet sådan föjede sig, jeg syntes jeg både var vokset og havde et bedre æmne end prisopgaven, og da Wimmer også fandt den en hel del bedre, torde det ikke være helt lögn.

Efter opgaven repeterede jeg til eksamen, havde små skriftlige opgaver lige efter midten af marts (navneordenes böjning i dansk og svensk, sign. med oldspr. — Hákonarmál v 1—10. — grundtrækkene af Islands forfatning i fristatstiden) og i sidste uge har jeg holdt tre forelæsninger. Til den förste „den historiske folkevise i Nordens middelalder“ havde jeg et godt æmne og lavet noget meget godt ud af det Som den røde tråd havde jeg den historiske vises nære forhold til de tildragelser, hvorom den handler, og foredraget skulde være livligt og henvendt til tilhørerne (ikke i den filologiske Samfundstone); men desværre havde jeg mod sædvane eksamensfeber og måtte passe på jeg ikke gik helt i stykker; du kan tænke hvordan det gik med livet og kvikheden! dog fandt de andre det ikke så galt som jeg der vidste hvordan det skulde været. Kun gennem nederlag kan man nå fræm, og jeg skal nok lægge mig i töjet, for jeg skammer mig ved dette her. — De to andre forelæsninger (den islandske sagas tilblivelse og udvikling — RigsÞula v. 1—14) s. 55holdt jeg i en hverdagstone, der ikke led af „så store formelle mangler“. Jeg kom derved til at slutte eksamen med en vis slöjhed, der i dette öjeblik endnu ikke er helt gået af mig; men når der kommer opgaver bedre fræm, skal jeg være flink igen.

Jeg hörer nu om tyfusen derovre, og må være helt urolig. Er den også i jeres lille hjæm? Gud holde sin hånd over jer alle.

Din
Axel Olrik.

Jeg hører vel nok rede på sagen, når jeg en af dagene kommer til Birkerød.

15—4—87.

Til min ærgrelse finder jeg nu at brevet ikke er blevet afsendt, men har ligget 8 dage i min mappe! (Det er endnu værre end da jeg forleden midt i gymnastiktimen opdagede, at jeg havde taget brillerne af i steden for flippen!)

Jeg var to dage ude i Birkerød at holde ferie, og hørte i præstegården, at der ikke er fare for jer.

Da alt dette egentlig kun er begyndelsen til et brev, skal du en anden gang få resten. Hils som god familiefar din hele store husstand fra din ven

Axel Olrik.