Danmarks Breve

BREV TIL: Holger Christian Begtrup FRA: Axel Olrik (1888-03)

Kære Holger Begtrup.
[Midt i Marts 1888]

For at begynde med slutningen så fik jeg nu til morgen brev, at mit forslag til, om, fortsættelse af „Danm. gl. folkev.“ — efter en hel del meningsulighed s. 63 — enstemmig var vedtaget i literatursamfundets udvalg; (det var Wimmer, der havde slået et slag for det). Jeg vidste jo nok det vilde ikke gå helt glat, idet jeg vilde have Sv. Grundtvigs plan opretholdt, medens nogen vilde have en blot tekstudgave. For en måned siden indsendte jeg min plan med udførlig begrundelse af min mening; og nu ser du resultatet.

Jeg støder nu så stort i trompeten, som var det hele det store værk, det her galdt om; og det er dog kun at afslutte femte bind med to hefter på tilsammen omtr. 25 ark. Men jeg er nu så dristig at håbe, at sidder jeg först i sadlen, skal der ikke mangle understøttelse til at ride videre. Det er da heller ikke så lille et arbejde; jeg regner det med sine forudgående registreringer og lignende vil tage det förste års tid. Og jeg har allerede brugt det meste af 88 og slutningen af forrige år til foreløbig at göre mig kendt med stoffet (deriblandt har jeg udarbejdet et par indledninger til viserne, der som prøve er vedlagte mit forslag). Hvad pengevilkår man vil byde mig, ved jeg ikke endnu; Sv. Gg. fik 50 kr. arket. Men enten jeg får det eller mindre bliver det i hvert fald sådan, at jeg ikke iår igen behøver at spise min fars brød.

Går nu alt vel, skal du inden jul se „Danmarks gamle folkeviser, udgivne af Svend Grundtvig. 5. dels 3. hefte efter Svend Grundtvigs forarbejder udgivet af Axel Olrik.“

Småarbejder har jeg ikke haft meget af. Engang i jul tog jeg fat på en anm. af Paludans „renæssance“, lagde den hen og tog nu nylig fat igen og har den i arbejde. Ellers har jeg kun kikket på min brors „Knud Lavard“ og gjort tilföjelser til den. Jeg har nu også taget lidt fat på navnestudierne, hvorom se sidste „Skattegraver“.

s. 64 Af undervisning giver jeg timer i oldnordisk til nogle privatelever, 2 damer og et ungt menneske (stud. art.); den ene er en lærerinde i dansk hos frk Zahle, ved navn Ingeborg Simesen; hun er nu nåt gennem en del islandsk sagastof, og er i ældre dansk (Brandts læsebog), — og det er al ære værd af en, der studerer det frivillig.

I den filologiske verden et at mærke, at Vilh. Grundtvig sidste torsdag i filol. samfund kom frem med en del af frugterne fra hans studier i mange sproglige retninger. Foredraget skulde egenlig være om østerlandske lånord i evropæiske sprog, men var bleven indskrænket til de lånord, der var gået gennem latin og græsk; men dermed blev han heller ikke færdig (således går det altid med ens förste foredrag!) skönt det varede omtrent 2 timer. Han gav naturligvis en indledning om studiet i det hele og et overblik over de forskellige veje lånord er vandret. Der var så meget værdifuldt i hvad han havde samlet, at jeg skal spörge ham, om han ikke agter at udarbejde det til „månedsskriftet“; — om han nu kan leve uden et filologisk panser af „noksom bekendte“ værker, som dog ingen kender. Han er nemlig en stor bogorm og skal kunne være distræt. — Jon Þorkelsson (kand. mag. her i byen) trykker nu på sin doktordisputats om den islandske digtning i 15. og 16. årh. (I. gudelig digtning. II. rímur og folkedigtning. III kendte forfattere).

Hvor er dine studier nu? i historien eller i målsagaen? er du på færd? eller i ro ved skolen? hvor står det med din nærmeste kreds?

Hils dem fra

din
Axel Olrik.

Jeg var igår i selskab med en dame, som ikke vidste andet om Askov end, at Goldsmidt, en gang s. 65 en bragte ham hilsen derfra, svarede: „Velsignet være den der bringer bud fra Askov.“

Det er også godt nok, når man ved det.