Olrik, Axel BREV TIL: Begtrup, Holger Christian FRA: Olrik, Axel (1890-01-01)

Kære Holger Begtrup.
Nytårsdag 1890.

Jeg tror du plejer ved juletid at høre lidt herovrefra. Og når mine hilsner nu ikke til at ønske dig glædelig jul, så kan de dog bringe ønsker for nytåret.

Hvad jeg mest har at fortælle herfra er ikke så meget glædeligt, men hvad man til daglig vil kalde en kummerlig jul, da far ligger så stærkt syg. För jul var flere dårlige, og til selve juleaften var det nær ved, at vi ikke havde fået far ned, men han kom da med, til vor glæde. Men siden er det blevet dårli s. 73gere; influenzaen har draget en meget stærk bronkitis med sig. I lördags aftes kneb det så stærkt med at få vejret, at vi var meget bange. Siden har det gået småt, men dog snarere til bedring end til det værre; men alvorligt er det jo stadig, og far har så få kræfter at stå imod med. — Når du så hører, at moder ligger oppe hos far med en dårlig fod, og at vi andre går her og pusler og om natten skiftes til at våge, så har du omtrent rede på, hvordan hjemmet ser ud. Vi vilde jo gerne beholde vor far lidt endnu; selv har han jo ikke meget håb, men det er fordi hans kræfter er så små.

Jeg havde tænkt at fortælle lidt om min danskundervisning på Gregersens artiumskursus. Lidt höj skoleagtig gör jeg den måske. Så er der den nyhed, at vi har ungersvende og piger sammen; det synes at gå rigtig godt. Men nu er der så lidt lejlighed til at fortælle derom.

Jeg gad nok set lidt ind på Askov, også i denne tid, da det vel er lidt omskifteligt med lærerkræfterne. At skilles fra Jakob Knudsens må vel være jer lidt sært. Og det er vel ikke godt at vide hvad det altsammen bliver til.

Hans sender hilsner til dig. Hils nu din hustru og alle dine egne og omgivelsen fra mig.

Et godt nyt år til jer alle.

Din
Axel Olrik.