Olrik, Axel BREV TIL: Begtrup, Holger Christian FRA: Olrik, Axel (1890-12-02)

Kære Holger Begtrup.
2—12—90.

Jeg har nok ikke fået skrevet siden i sommer, da jeg ikke var med til lærermødet men kun sendte en hilsen, med en deltager, — som måske ikke engang har nåt dig. Siden jeg nu bliver rykket af dig (ved Marie Brodersen), må jeg dog give lidt livstegn. Men her er så lidt at skrive om; det går sin daglige gang: nogle skoletimer og manuduktionstimer og en del egen læsning. Hjemmet går også i sin jævne skure; ja Dagmar maler nu ret ivrig og Ingeborg læser til lærerindeeksamen. Du har heller ikke set noget muldvarpeskud af mine studeringer; men sagen er, at jeg graver mig en dyb og rummelig gang og klapper mulden godt fast til væggene. Stedet, hvor jeg anlægger den, er Sakses oldtidsberetninger, og det er et sted som er godt til derfra at grave jagtgange ud i mange retninger. Når hulen er bygget, skal du nok få den hele at se. For ikke at tale bar abstrakt vil jeg dog fortælle at jeg i aften sidder med en bunke kgl. biblioteksbøger foran mig for at klare forholdet mellem Amled, L. Junius Brutus og „de kloge studenter“. Ja du tror da, jeg er bleven helt Buggesk; men det er endda kun for en gangs skyld, jeg kommer så stærkt ind på sligt. Til hverdag lader jeg de gamle konger selv göre rede for, hvad de fører i deres skjold. Hvis du har set udtog af mit foredrag [i] oldskriftselskabet i foråret, kan du måske derefter danne dig et skön om det hele.

Da jeg håber, din utålmod giver sig luft i et brev, vil jeg ikke kalde mere på det ved spörsmål om hvor det står til hos dig. Hils i dit hjem; og hils så også Hans Holger Heiberg fra hans fætter; det glæder mig at han er kommen på skolen, og at jeg hører han er glad derfor.

Din
Axel Olrik.