Danmarks Breve

BREV TIL: Holger Christian Begtrup FRA: Axel Olrik (1892-02)

Kære Holger Begtrup.
[Februar 1892]

Jeg må dog sige det er næsten frækt af dig at forlange et brev besvaret, hvor du skælder mig for lærdling. Hvis du endnu har nogetsomhelst af dine oldnordiske kundskaber tilbage, står det dig da klart at den formindskelsesendelse ling enten må antyde at jeg er lidet lærd eller at lærdom er lidet (og dermed har du svar på din opfattelse af min ideale tilfredsstillelse i studier; må jeg bede om menneskesamliv med, f. eks. at være lærer i en drengeskole). Ja en længere udvikling af det har jeg ikke lyst til, skönt det vel kunde være sin undersøgelse værd, som min ven og gamle skolekammerat i mange år (ja du kender ham knap af skolekammeratskabet) Immanuel Sveistrup siger, ham som i nu har fået over på egnen, men endnu næppe lært at sætte pris på.

Slap jeg ikke pænt nu fra at skylde dig brev. — Mine tanker har derimod været hos dig, især sidst i forrige år i de politiske dage, da lige straks med Bergs død dit navn dukkede op. Men at du tog den afgörelse, du tog, var jo hvad jeg havde ventet og s. 81 vel også ønsket. — Og efter sådan afgörelse føler du dig vel lidt fast igen (præsten er vel ikke slem ved dig?)

14—3—92

Kære H. B. Her ligger dette brev på bunden af en bunke adskilligt på mit skrivebord. Det burde sikkert være afsluttet og sendt for et par uger siden. Af nyt ved jeg ikke stort. At Moltke Moe har været hernede i Kbhn, har for mig været en begivenhed; for jeg har kunnet tale med ham om sagn, som ikke med nogen anden.

Min disp. skal komme i næste måned.

Hilsen til jer allesammen fra

din Axel O.