Kære Holger Begtrup.
[Modtaget 5—3—1894]
Marius Kristensen var oppe hos mig forleden og fortalte, at han tænkte stærkt på at blive lærer ovre s. 87hos jer. Jeg skulde jo også tro, at i kan være ganske godt tjænte med ham og han med jer. Ja nu har i jo setes lidt, og ses måske mere för den endelige bestemmelse tages. Det var ellers ganske morsomt at snakke sammen om ham; og han er af mennesker til at snakke om o: af de ret ejendommelige og rare mennesker. Spörsmålet er naturligvis, hvad han kan være for skolen; og det er jo svært at sige det forud. Jeg kender ham ikke fra den pædagogiske side, höjest fra deltagelse i soldateromvisninger, hvad han jo har været meget brav til. Men jeg synes at han har en begejstring for viden og sammenhæng og for granskning, som jeg tror kan göre godt på en udvidet höj skole. Han har den ægte videnskabelige kærlighed til enkeltheden, hvorved intet bliver ham uvæsentligt; det kan naturligvis blive ham en vanskelighed ved undervisning, men jeg tror, han kan komme på ret køl i undervisningen endda. Ensidig og snæver er han ikke, synes jeg. Personlig ser han jo ud som han vilde falde godt i tråd derovre; for hans videnskabelige lyster vil samlivet med Feilberg være en spore. (Jeg udmaler mig ikke så stærkt, hvorledes du og han drøfter målsaga sammen; for jeg har dig lidt mistænkt for endnu at gå med planer om at komme andet [steds] ud i verden.)
Du ser på mit lange skriveri, at jeg endnu har min sludretrang. Med det samme vil jeg da — til brug når du viser dig i Kbh. — lade dig vide, at du ikke kan rose dig af at have været for ofte i Sortedamsgade 114, som dog efter mit — og en til’s — skön er et ganske rart sted at være.
For ikke at blive længer i idyllen vil jeg fortælle dig at Sakses oldhistorie II skrider godt frem i trykning; ɔ: de „norröne sagaer“ er trykt, og de „danske sagn“ og „slutning“ kan jeg ikke få mig til at af s. 88slutte, fordi jeg altid gör dem bedre. De skal nemlig indeholde den danske literaturs eller om du vil det danske åndslivs historie i den ældre middelalder. Ja nu tager jeg måske munden for fuld; men du får dog nok en god bid, når den kommer.
Så længes jeg efter at komme til at fremstille hele den nordiske heltedigtning i sit udspring og indhold.
Et af de vigtigste forarbejder er nået med „Sakses oldhistorie“; jeg håber at kunne holde forelæsn. over selve æmnet til efteråret og at skrive en populær bog derover næste år, — hvis jeg ikke bliver hængende i forundersøgelser.
Hilsener herfra, til dig og din hustru, og andre godtfolk (Feilberg)
fra
Din
Axel O.