Danmarks Breve

NOTER Brev I. — Denne poetiske Epist...

s. 91 NOTER

Brev I. — Denne poetiske Epistel om Olriks Studenterhue og min „Grundtvigianerhat“ kan gælde som Vignet over Samlingen. Saa vidt jeg mindes, var hans forrige Hue blæst af Hovedet paa ham en Dag, da han vandrede hjem ad Vesterbro. — Kæreste, dette Ord bruger han, fordi jeg som Sprogrenser ikke holdt af Ordet „Forlovet“. Jeg førte ogsaa Krig mod Forstavelsen be-. Derfor udelod han den undertiden paa Dril. — Worsaae, d. e. W’s Bog om „Den danske Erobring af England og Normandiet.“

Br. 2. — Marie Heiberg. O.s Fader, Maleren H. Olrik, var Fætter til Brødrene Heiberg, hvoraf den ene var Apoteker i Ringkøbing, den anden Præst i Feldballe. Præsten var gift med en Søster til Johan Mantzius i Birkerød. Deres ældste Datter var Marie H.

Br. 3. I Foraaret 1883 fik jeg Universitetets Guldmedalje for en Afhandling i nordisk Filologi, hvis Opgave var: „En kritisk Samling og Vurdering af alt det i den oldnordiske Literatur (afset fra „Sæmundur Edda“ saa vel som fra Gylfaginning og Bragaræður), der indeholder tydelige eller tilsyneladende Levninger eller Eftervirkninger af en forkristelig Religion i Norden.“ Det var et rent Samlerarbejde uden selvstændig videnskabelig Værdi. — Gaude quod mille &c, d. e. „Glæd dig over, at tusinde Øjne ser paa dig, naar du taler!“

Br. 4. — Skolelærer Holm i Feldballe, som O. kendte gennem Pastor Heibergs, havde tilbudt nogle Oldsager til den Samling, jeg havde grundlagt i Askov. — pastor Matthisen, d. e. min Morbroder C. E. Mathiesen, der var H. F. Feilbergs Eftermand som Sognepræst i Brørup og Lindknud, en god Mil Vest for Askov.

Br. 5. — den ny eksamensorden, d. e. Indførelsen af s. 92 „Skoleembedseksamen“. — Jeg har igen haft et lille stykke i H.bladet: I „Højskolebladet“ for d. 22. August 1883 havde O. skrevet om „Svend Hersleb Grundtvig“, som var død d. 14. Juli s. A. I samme Blad for d. 5. November s. A. skrev han: „Folkesagn og Gudetro“, en Anmældelse af tre af E. T. Kristensens Samlinger og af O. L. Grönborgs Optegnelser i Vendelbomaal.

Br. 6. — den ny Forening var et „Samfund til Udgivelse af gamle danske Minder“, som Evald Tang Kristensen stiftede i Efteraaret 1883 med Støtte fra Askov o. a. St. — Samfundet udgav Tidsskriftet „Skattegraveren“.

Br. 7. — fru Grundtvig, d. e. Professor Svend Grundtvigs Enke, Laura f. Bloch.

Br. 8. geme, plange &c d. e. „Suk, slaa dig med Sorg for Brystet, brödefulde Danemark!“ Begyndelsen af en latinsk Klagesang over Rigets Tilstand i Kristoffer den Andens Dage. — seerosa [scelerosa?] en Huskefejl for dolorosa (d. e. „kummerfulde“) — Brudefærden: Mit Bryllup med Johanne Lange stod i Birkerød den 16. April 1884. — Herman Bæk, nuværende Rektor, var Student fra Birkerød og studerede nordisk Filologi. — Fru Grundtvigs … bror, d. e. Arkivsekretær Jørgen Bloch, som har store Fortjenester af de Grundtvigske Papirers Ordning og Bevaring.

Br. 10. — Velskovs er en Skrivefejl for Vodskovs.

Br. 12. — din unge dejlighed d. e. vor ældste Datter, Kristine, født den 11. Februar 1885. — Det glæder mig, at du saa ivrig har taget sprogstudierne op: Hermed sigtes der til, at jeg havde begyndt at foredrage dansk Sproghistorie eller, som jeg kalder det, „Maalsaga“ paa Askov Højskole. Herom havde jeg den 27. Februar 1885 skrevet til O.: — „Jeg har allerede gennemgået den ældre og yngre runemålstid i to ugl. foredrag og er for tiden ved målet i Vikingetiden. Selvfølgelig bliver ordforrådet det vigtigste, og i disse dage har jeg fortalt om den danske tunges indflydelse i øst og vest. (Påvirkning på finsk, russisk og angelsaxisk). Derefter vil jeg gå over til at tale om den modsatte indvirkning: Latinske lånord i den yngre (og ældre?) jærnalder, angelsaxiske lånord i eddakvadene (Bugge) o. s. v. — Når det er færdigt, går vi over til middelalderens lovmål o. s. fr. Kan du skaffe mig en eller anden oplysning (f. ex. om de fræmmede håndværksords ælde i Danmark; om angelsaxisk indflydelse på det danske kirkemål; om riddertidens fræmmedord o. s. v.), vil det være mig inderlig kærkomment.“ Til dette Arbejde laante jeg O.’s Kollegiehefter s. 93 til Wimmers Forelæsninger over det danske Sprogs Historie. — Behold Söderwall. d. e. det kgl. Biblioteks Eksemplar af K. F. Söderwall: Hufvudepokerna af svenska språkets utbildning, (1870). — Hans takker for lykønskning, nemlig til theologisk Embedseksamen. — Din frænke, d. e. Hans Olriks Forlovede, Datter af Justérmester Ernst Bruun, som var langt ude i Slægt med os. Hun var meget musikalsk.

Br. 13. — i sommer under asken: Paa sit Besøg i Askov havde O. deltaget i et festligt Lag under det gamle Asketræ, kaldet Yggdrasil, som staar Vest for Skolens Gymnastiksal. — frk. Lange: vistnok Agnete Lange, som senere blev gift med Joakim Skovgaard.

Br. 14. — Om jeg forstår dig? Jeg havde skrevet til O., at jeg glædede mig ved gennem „Maalsagaen“ at faa en levende, historisk Forbindelse mellem Oldtiden og vore Dage.

Br. 15. — mit Bjarkemål: I „Historisk Månedsskrift“ for April 1886 findes: „Bjarkemål, gengivet efter Sakse i olddansk versemål af Axel Olrik.“ Heraf sendte han os senere Særtryk (se Br. 18). — min bror amtmanden, d. e. daværende Student, nu Højesteretsdommer Eyvind Olrik.

Br. 16. — Kromans ny bog, d. e. „Om Maal og Midler for den højere Skoleundervisning.“ O. anmeldte senere denne Bog i „Højskolebladet“ 1887, Sp. 1061—63.

Br. 17. E. S. — vores ven Foss, skal være: Jean Fischer i Klakring.

Br. 19. — Hase d. e. J. H. M. Haase, der var Lærer ved Birkerød Kostskole. — i Birkerød til bryllup, nemlig Filologen Johan B. Kochs Bryllup med O.’s Halvkusine Inger Heiberg (se Br. 17).

Br. 20. — Ovre hos dig i söndags, da vor anden Datter Elisabeth blev døbt ved Efteraarsmødet i Askov.

Br. 21. — sv[ensk] gymnastik blev drevet paa Falkenstjernes Skole paa Chr. Winthers Vej under Ledelse af K. A. Knudsen.

Br. 22. Vilhelm Thomsen, d. e. V. T.’s Forelæsninger i 1884 over sammenlignende Sprogforskning, nedskreven af O.

Br. 23. Barfods bog: Et Foredrag om Arvelighed, som jeg havde holdt i Aalborg, blev offentlig angrebet af Hospitalsforstander H. P. Barfod o. fl.

Br. 25. Fredriksen d. e. Skolebestyrer F. i Ordrup.

Br. 28. Knud Knudsen, d. e. den nuværende Gymnastikinspektør K. A. Κ., som er Gaardmandssøn fra Vestfyn. — s. 94 [ud]give et sproghistorisk arbejde sammen: Jeg havde skrevet til O. den 6. Juli 1887: „Ak, havde jeg tid til at gennemgå disse ting rigtig grundig! Så kunde vi sammen udgive en målsaga, hvori du skrev om det danske måls naturlige udvikling, og jeg om fremmedordenes indkomst.“

Br. 29. — din Rask i H.bladet: I Anledning af R. K. Rasks 100-Aars-Dag havde jeg skrevet om ham i „Højskolebladet“ 1887, N. 47—48. — jeg læste i aften din poletik [e i anden Stavelse synes sat med Vilje]: I „Historisk Månedsskrift“ IX. Bind havde jeg skrevet: „Politisk oversigt over sommeren 1887,“ hvori jeg, skønt ivrig Bergianer, havde søgt at skifte Sol og Vind lige mellem Partierne.

Br. 31. — liden Erik: vor ældste Søn, født den 2. Januar 1888. — Paaskelørdag 1888 skrev jeg til O.: „Til lykke med den ny opgave, der er sat dig med udgivelsen af D. G. F.! Det er ret et arbejde som passer for dig, fordi det kræver både kærlighed til poesien og naturligt anlæg for bogormevæsenets detailler. Jeg ønsker derfor ikke alene dig men tillige sagens venner til lykke og véd, at min mening i så henseende deles af mange brave folk omkring i landet. — Selvfølgelig får du lov „at ride videre“, når du først har gjort Sv. Grundtvigs efterladenskaber færdige! — Men nu er spørgsmålet: Vil det ikke blive meget vanskeligt for dig at stille dit arbejde i rette forhold til forgængerens, der — trods al ypperlighed — dog naturligvis i mange stykker vidner om forældede theorier. Selve textudgaven er vistnok fortræffelig anlagt; men det kritiske apparat og især de mange tidsansættelser; må de dog ikke ændres? — Vær nu så brav at lade de ordfortegnelser, du måtte udarbejde, blive samlede med særligt hensyn til sagens kulturside, så vi ikke blot får en samling forældede ord, men først og fræmmest en oplysende buket af fræmmedord og fagord. Det er dog den sikreste vej til videnskabelig at bestemme samtidens åndelige levemåde. — Jeg er nu i det hele kommen så vidt, at jeg regner „målsagaen“ for vor histories kærne. Men — til disse høje drømme svarer mit arbejde langtfra. Det piner mig ligefrem, at du spørger til det, ligesom det vilde plage en lille syg dreng, hvis en rask og vild kammerat kom farende ind til ham og bad ham komme ud at lege. Eller rettere sagt: Ligesom det vilde plage en dreng, der var ude i skoven efter fuglereder, når en artig kammerat spurgte ham, om han havde lært sine lectier. Jeg er i denne tid en omstrejfende, doven dreng, der er nær ved helt at løbe fra skolen!“

s. 95 Bf. 33. — Ingeborg Trier på Østerhovgård: Ernst Triers ældste Datter Ingeborg opholdt sig den Sommer hos Frederik Hansens paa Øster-Havgaard i Askov. — Bang holdt foredrag om „fruen fra havet“: Cand theol., senere Dr. phil. N. H. Bang var Lærer paa Birkerød Kostskole. Han talte klogt og klart om Henrik Ibsen. — Plesner, d. e. cand. theol., senere Sognepræst Julianus Plesner, som var Lærer ved min Søster Elines Børneskole i Askov. — Brevets „E. S.“ skyldes, at O. ved en Fejltagelse har brugt to Brevark med blanke Mellemrum.

Bf. 34. — den gamle præstegård i Birkerød: min Fader havde kort i Forvejen taget Afsked som Præst i B. og var flyttet til Hillerød.

Br. 35. — Den 12. Juni 1889 havde jeg skrevet til O., at vi ønskede, han skulde holde et Foredrag om sønderjydske Folkeminder ved Lærermødet paa Askov i August Maaned. — russgalen: hentyder til, at jeg havde skrevet: „Samtidig med, at jeg trækker mig tilbage fra venstrepolitiken, kaster jeg mig med begejstring over — Rusland.“

Br. 36. Retskrivningen: Jeg havde skrevet til O. den 26. 6. 1889: „Skal vi sætte retskrivningssp? [som den Gang var brændende] til forhandlingsæmne på lærermodet?“

Br. 37. At skilles fra Jakob Knudsen: J. K. havde begyndt Underhandling om at blive Valgmenighedspræst i Mellerup. Han flyttede fra Askov i Sommeren 1890.

Br. 39. I Begyndelsen af Aaret 1890 stillede Videnskabernes Selskab en Prisopgave om Middelnedertyskens Indflydelse paa Dansk i den senere Middelalder. Skønt jeg saae det haabløse for mig i at give mig i Kast med denne Opgave, rykkede den dog stærkt i mig, da den faldt ganske i Traad med min danske „Maalsaga“. Jeg skrev derom til O. den 20. April 1890: „Det gav ordentlig et Sæt i mig forleden Maaned, da jeg saa i Bladene om den Prisopgave, Videnskabernes Selskab har givet. Den falder jo paa det nøjeste sammen med det, der skulde kaldes mine Studier og Planer. Men ak – – – Véd Du, om der er nogen, som agter at besvare den? Thorsen? Du selv??? —“O. maa have troet, at jeg for Alvor tænkte paa at tage fat paa denne Opgave, siden han saa hensynsfuldt antyder, at den laa over min videnskabelige Magt. Som Svar paa hans Ytringer derom skrev jeg den 21. Juni s. A.: — „jeg mærkede nok paa Dit sidste Brev, at Du nærede en venskabelig Frygt for, at jeg i Mangel paa Klarhed over min Stilling i eller rettere udenfor Videnskabens s. 96 Højsale skulde vove mig i Lag med Videnskabernes Selskabs Prisspørgsmaal. Men naar Du vil læse mit sidste Brev igennem igen, saa vil Du næppe finde Din Frygt bekræftet. Mit sidste Ord i denne Sag er et ærligt Suk over min Afmagt overfor den Slags Opgaver.“ — Lübbens handwörterbuch: Paa en løs Seddel, indlagt i Brevet, havde O. skrevet: „August Lübben: mittelniederdeutsches handwörterbuch. Norden und Leipzig. Diedr. Saltaus verlag. 1888. 599 sider, koster vist henimod en halv snes mark.“ — S. Frskr., d. e. Svensk fornskriftsällskab, hvoraf jeg ønskede at blive Medlem. — Asta, var Navnet paa vor yngste Datter, født den 13. Februar 1890.

Br. 40. Marie Brodersen: Billedhuggerinden, der senere blev gift med Carl Nielsen, besøgte os i Efteraaret 1890. — Hans Holger Heiberg: Søn af Apoteker C. H. i Ringkøbing.

Br. 41. — højskoleforeningens kasserer: jeg var Forretningsfører for „Dansk Højskoleforening“, som i de vanskelige Aar samlede Penge ind til Askov Højskole over hele Landet.

Br. 42. Med dette Brev fulgte et Særtryk af „Tre danske Folkesagn af Axel Olrik“ (fra Dania I). — Brylluper: Den 13. Maj 1891 blev Johanne Nutzhorn gift med Statskonsulent Axel Appel. Den 24. September s. A. skulde Ingeborg Schrøder giftes med Højskolelærer Jacob Appel.

Br. 44. Aar eft. Holb. f. 107: Holberg blev født den 3. December 1684. Brevet er altsaa fra 3. December 1891. — Samme Erik: min yngre Broder, nuværende Sognepræst Erik Begtrup, født d. 11. 2. 1864.

Bf. 45. — Lærdling: havde i mit Brev været en drillende Betegnelse for den, der sidder indemuret i Studerekamret. — Immanuel Sveistrup: cand. theol., senere Sognepræst I. S., kom ved Nytaar 1892 til sin Onkel, Pastor H. Sveistrup i Vejen, for at indøves i Præstegerning. Han besøgte os flere Gange i Askov. — præsten er vel ikke slem ved dig? d. e. du fristes vel ikke for meget til at blive præst?

Br. 46. Min Fader døde i Marts 1892. Han var født i Juni 1809. — Plenge i Viborg: Den nuværende Sognepræst Axel P. var i adskillige Aar Forstander for en højere Pigeskole i Viborg. — Axel Olriks Doktordisputats: Kilderne til Sakses Oldhistorie, blev trykt i „Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie“ 1892. Særtryk deraf anvendtes ved Disputatsen.

Br. 47. (Axel, jf. Sakse): Professor Steenstrup opholdt s. 97 sig over, at O. skrev sit eget Fornavn med x, men Saxos Navn med ks. — Den 28. Maj 1892 havde jeg skrevet til O. om Disputatsen: — „Sproget er en lille Smule tilsløret endnu men dog i det hele djærvt, poetisk (til passelig Maade) og personligt. Indholdet røber en moden kunstnerisk Dygtighed, som jeg ærlig talt ikke havde tiltroet dig, en Sans for de store Resultater, kort og klar Behandling af de underordnede Elementer, — aldeles ingen „Lærdlingerier“. Feilberg og jeg er ganske enig om at rose dig saa meget, som du kan taale (naar du ikke selv hører derpaa). — Og saa fortjener du Tak, fordi dit Emne og din Stil gør dit Arbejde fornøjeligt og nyttigt for Lægfolk med Kærlighed til vor Fortidshistorie! — Et af de Afsnit, jeg synes allerbedst om, er det om „Elskov"; men jeg kunde have ønsket, at Fremstillingen af Olddigtningens (og Folkevisens) dybere Opfattelse var bleven lidt mere indgaaende, saa at den i saa Henseende kunde svare til den morsomme Analyse af Udviklingen paa Island. — Vilde Opponenterne tro paa Forklaringen Stark-Haderus? og paa den af „leysask af holmi?“ „Slig er alle sagaernes elskerinder“ — slem Norskhed! Indholdet tillige omtvisteligt. Halgerd er f. Ex. „handlende og villende“ i sit Kærlighedsforhold. Først efter den elskede Mands Drab sætter hun Husfrueæren i Kærlighedens Sted. (for Ærens Skyld tager hun Gunnar, kræver Plads, stjæler Ost o. s. v., men af Kærlighed græder hun, da Glum slaar hende, hævner ham o. s. v.).

Br. 49. Den 6. Marts 1893 skrev jeg til O.: „Kunde du tænke dig Muligheden af at bryde op fra Kbh. for at tage en Plads som højt hædret og vel lønnet Medarbejder ved Universitetet i Askov? Der er flere end mig, som har syslet med den Ide at faa dig herover. Fejlberg vilde naturligvis blive sjæleglad derved, og Schrøder er svært tiltalt af Tanken. Nu har vi jo ogsaa saadanne udvortes Kaar, at du med Anstand kunde fæste Bo her med en trofast Ægtefælle. Men — du bliver vel næsten fornærmet over, at vi kan tænke os Muligheden af, at et saadant Bibliotheksdyr og Professoremne kunde skulle ville turde burde forlade Kbhvn. Vi har i saa Henseende tænkt os, at du og Fejlberg i Forening vilde kunne flytte Tyngdepunktet for „Folkevidenskaben“ her til Askov, saa alt andet af sig selv vilde trille her „ned“ bag efter og overvælde Eder med Hjælpemidler af enhver Slags. — Naa, i ethvert Fald kan du jo sende mig et haanligt Nej paa dette beskedne Spørgsmaal. Kunde du til et saadant Nej føje en Anvisning paa en dygtig Forsker af vort Modersmaal s. 98 m. m., der har Lyst og Anlæg for udvidet Højskolevirksomhed, da vilde dette – — være mig særdeles kært. —“

Br. 51. Under vor Søgning efter en videnskabelig dannet Dansklærer til Askov Højskole kom Tanken paa cand. mag., senere Dr. phil. Marius Kristensen. Dette gav Anledning til dette Brev fra O. — soldater omvisninger, d. e. Vejledning ved Soldaters Besøg paa Musæer.

Br. 53. — mødets program: I September 1894 blev der holdt et stort Højskolemøde paa Askov til Minde om den første Højskoles Oprettelse i Rødding 50 Aar tidligere.

Bf. 54. Hermed en tryksag, nemlig et Nr. af „Naturen og Mennesket“, hvori O. havde skrevet en Afhandling „om Betydningen af Æventyr.“

Dette Brev er det sidste, jeg fik fra Axel Olrik, inden jeg i Efteraaret 1895 rejste fra Askov for at begynde Frederiksborg Højskole. — Da vi saaledes kom hinanden nærmere, saa vi lettere kunde træffes personlig, og da vi begge fra den Tid blev stærkt optagne i vore vidt forskellige Virksomheder, svandt vor Brevveksling ind til smaa Billetter uden Interesse for Eftertiden. — Men da den Tid, jeg var i Askov, falder sammen med de Aar, hvori Olrik modnedes til sin videnskabelige Livsgerning, danner de her meddelte Askovbreve jo ogsaa et godt afsluttet Hele.

Holger Begtrup.